Kristine

Kristine Victoria Madsen

Tekstproducent

Jeg optager mig selv, når jeg græder. Jeg cykler i København til lyden af Vivaldis Four Seasons; jeg er hovedpersonen, alle ser på mig. Jeg laver interviews med mig selv i spejlet. Oprah: ”How did you come this far?” Kristine: ”You know Oprah, that’s the funny thing... One day I just decided to follow my dreams.” Se publikum: de klapper og beundrer, de har aldrig hørt noget lignende.I bussen. Med kinden mod ruden, jeg er ulykkeligt forelsket! Scene 1: Kristine finder ham i armene på en anden, Kristine skubber til ham. Kristine: ”HVORDAN FANDEN KUNNE DU GØRE DET?!” Kristine smækker med døren, tager bussen, forlader scenen. Lyset går ud.
Jeg ved ikke hvorfor, at jeg overdramatiserer mit liv. Og så i klichéer. Måske er det ønsket om at være en anden, måske er det for at skabe spænding, måske tænker jeg for meget på mig selv. I hvert fald har jeg en ventil: at skrive. Her må jeg godt skabe mig. Så det gør jeg. Lige nu for SEIN.

Psst!
Ønsk dig SEIN i gave