Sally Marcher

Fast producent i tekstgruppen

Jeg hedder Sally, er 22 år og læser idéhistorie i Aarhus.
Jeg skriver, når jeg møder modstand; fra mig selv, fra min omverden, fra samfundet, og om de steder, hvor jeg mærker en distance mellem den verden der er, og den verden jeg ville ønske, der var.
Mit hverdagsoprør består i at forsøge at skubbe til min egen og andres forståelse af, hvad et 'stærkt' menneske indebærer, og så er jeg vild med at lave ting, der virker umiddelbart formålsløse, fordi jeg tror, at det er dér, man for alvor tør tænke frit og anderledes.
Det resulterer blandt andet i, at jeg drikker masser af kaffe, spiser ostemader, tegner og skriver, spiller og synger, danser og læser, holder mange lange pauser og ser på himlen - bare fordi jeg synes, det er fedt!
Jeg er langt fra lavpraktisk; støver sjældent af og vinder aldrig en diskussion, hvis den kræver konkrete argumenter. Til gengæld er jeg en drømmende idealist, der står fast på, at de tanker vi får, og de samtaler vi tager, når vi tør slippe vores realitetsforankrede begrænsninger, er mindst lige så værdifulde!