Eventholdet

Vil du være en del af SEINs eventhold?

På eventholdet bliver der skabt små og store events over hele landet. Med et hold af idérige, engagerede mennesker og frivillige hænder udvikler og afholder vi SEIN events for dig.

SEIN har både et eventhold i København og i Aarhus. Sammen skaber de små og store events i hele landet. 2020 bliver et vildt år! Blandt andet har vi samarbejder med Roskilde Festival og Det Danske Filminstitut, så vi søger en masse mennesker, der har lyst til at være med til at udvikle og afvikle events for SEIN.

Her kan du se, hvordan du ansøger om at komme med.

Lige nu søger vi Eventkoordinatorer i København og AarhusSom eventkoordinator er man en fast del af eventholdet og har en eventmanager, der hjælper og sparrer med holdet. Det er vigtigt at man ugentligt har tid til møder og kan prioritere SEIN i sin hverdag.

Som koordinator vil du stå for følgende:
– Planlægning og afvikling af events
– Idéudvikling med SEINs eventhold
– Mulighed for at stå for enkelte events selv

Vi søger gerne mennesker, som har lyst til at have et særligt fokus på specielle former for events. F.eks. events med filmvisninger, fester, koncerter, roadtrips, workshops osv. Så skriv det endelig med i ansøgningen, hvis du har lyst til at stå for en særlig del af SEINs events.

Mailen skal indeholde:
Dit fulde navn og kontaktoplysninger
En kort beskrivelse af dig selv
Hvorfor du er interesseret
Og hvor meget tid du kan investere i SEIN.

Send din ansøgning til event@seinmag.dk
Frist for ansøgning er d. 1. februar. 

 

SEINevents skabt af dig

Har du en god idé til et event, vi skal holde? Eller vil du arrangere et SEINevent i din by?
Så send en mail til event@seinmag.dk og beskriv din idé. Vi vil gerne bringe SEIN til dig.

 

Eventkalenderen

Husk, at du altid kan tippe dit event til vores eventkalender her.
Vi vil også meget gerne snakke om samarbejder, idéer, tanker eller andet, der har noget med eventkalenderen at gøre – send en mail til tipetevent@seinmag.dk.

Psst!
Læs mere her