Inden nytår

Der er et vindue af sollys på væggen over hendes seng
hun ligger og ser mod det rigtige vindue

hun siger ikke noget
hun klemmer ikke sine fingre
om min håndryg

hun smiler op til mig
med åben mund
hendes øjne er mere lyseblå, end de plejer

jeg finder en skammel
og sætter mig
så begynder jeg at synge

det lyder ikke godt

det er svært at synge
mens man græder

alt er i glimt

min mor kommer
min søster kommer
min far kommer

hun er forkølet
det er en virus

det er morgen
jeg skal besøge hende
pynte op til nytår

lægen kommer

han løfter dynen
mærker på hendes ben
hendes mave
lytter til hendes bryst

han lægger dynen tilbage om hende

jeg lægger mig med hovedet ind til hendes hals
mærker varmen
hendes skulder

så går de allesammen

jeg prøver at nynne
få hende til at smile
jeg laver ansigter
siger, at jeg elsker hende

så kommer lægen tilbage og henter mig

vi sætter os i et rum på gangen med sofaer
jeg har altid tænkt på,
at det rum aldrig bliver brugt til noget
at plejehjemsbeboerne aldrig sidder i det
at det er låst
mens vi taler, går det op for mig
at det måske er til
for det her

han siger: blodårerne på hendes ben er så tynde nu
som sytråde
det er et tegn på, at hendes krop er ved at lukke ned
at hun er ved at dø

men hun var der jo lige
vi har jo lige talt

hun er gammel
når man er næsten 92
så er man svag

så hvad skal vi gøre?

I skal bare vente

der er ingen, som har fortalt mig
hvordan man skal være der for nogen
der er ved at dø

der er ingen, som har fortalt mig
hvordan man skal være der for sig selv
mens det sker

jeg ligger det meste af dagen
bøjet sidelæns over sengen
med hovedet på hendes pude

når jeg går på toilettet for at græde
og tisse
spiller jeg snake
og glemmer, hvad der er ved at ske
mens slangen bliver længere og længere

jeg er rigtig bange
for at miste hende
mens jeg er der

jeg er rigtig ked af
at jeg er bange
men det er jeg

vi henter pizzaer
min far og jeg
jeg spiser uden at smage
jeg sidder på hendes gulvtæppe
med ryggen til hendes seng

jeg mærker, hvordan mit yndlingssted
forvandler sig

jeg er der så længe
hun er bevidst

kl halv 12
tager min far mig med hjem

jeg siger ikke farvel
jeg lægger mit hoved mod hendes hoved
og siger: jeg elsker dig

jeg ligger der bare
mærker hende sove

ser på hendes halvåbne øjne
de er helt lyseblå nu
næsten gennemsigtige
som små blå planeter

Visuelt af Malin Høm