Kaospilot Mette Mølgaard: “Det er ikke en uddannelse, du får. Det er en, du tager”

Når man finder kaospilot-uddannelsen på uddannelsesguiden.dk, står der som det første: “Som kaospilot lærer du at udvikle idéer og forretningskoncepter. Du lærer at udvikle projekter og lede dem fra vision til realisering.”

Det lyder jo egentlig både brugbart og spændende, hvis man er typen, der får mange ideer og har en lille iværksætter gemt i maven.  

Men hvordan går man fra tanke til handling? Både når det kommer til at realisere kaospiloten indeni, men især når man skal træffe sit valg om uddannelse og styre det kaos, der unægteligt følger med  i processen.   

Hvorfor kaospilot?

Personligt havde jeg intet kendskab til uddannelser som denne, men har gennem mine sabbatår mødt flere, der var kaospiloter. De havde det fællestræk, at det var kreative, idérige og nytænkende mennesker. Tre kategorier, jeg falder ind under, hvis jeg da selv skal sige det.

Alligevel var Kaospilot aldrig i mine uddanelsesovervejelser. For min indre jyde virkede det –og virker måske stadig – for fluffy og ikke som en rigtig uddannelse, hvor man “bliver noget”. 

Jeg er selv endt på samfundsfag på Københavns Universitet, som egentlig minder om statskundskab med en anden faglig profil i form af et sidefag.

Statskundskab er den mindst socialt mobile uddannelse i landet. Det er groft sagt en forsamling af tidligere elevrådsforpersoner, stræbere og autoritetstro regelryttere. Det er der jo intet i vejen med, men jeg synes nogle gange, det bliver lidt rigidt.  

Det kunne nærmest ikke stå i skarpere kontrast til uddannelsen som kaospilot, der lærer sine studerende at tænke udenfor boksen – endda selv at skabe boksen. På trods af forskellene har uddannelserne det til fælles, at de er sat i verden for at løse samfundets problemer i større og mindre skala.

Derfor er jeg nysgerrig på, hvilke mennesker kaospilot-uddanelsen appellerer til, og hvad man kan med den, som man ikke kan med en klassisk universitetsuddannelse ikke.

For at få svar på mine mange spørgsmål, tog jeg kontakt til Mette Mølgaard.    

Klik her og Støt SEIN

Transparens og tillid 

Mette Mølgaard er teamleder på tredje årgang af kaospilot-uddannelsn. I den titel ligger mange undertitler, herunder tovholder, planlægger, underviser og mentor. Et arbejde og ikke mindst arbejdsplads, der skulle vise sig også at være den helt rigtige studievej for Mette – både karrieremæssigt og ikke mindst personligt.   

Mettes vej til kaospilot-uddannelsen har været snørklet, og undervejs i sit unge og voksne liv har hun både været forbi RUC, studiet i film-og medievidenskab samt forfulgt en drøm om skuespil.   

For Mette Mølgaard blev uddannelsen i kaospilot en middelvej mellem det kreative og akademiske. Og ikke mindst en proces mod selvudvikling, hvor vejen går gennem ens studiekammerater.  

Jeg spørger til det vigtigste, hun har lært undervejs, og til det lyder svaret prompte: “Transparens og tillid.”

“Det der med at kunne gå til verdenen og gå til arbejdsopgaver med sådan et åbent mindset, hvor man ikke ved, hvad facit er, kan jo godt være lidt skræmmende eller angstprovokerende for mange,” siger Mette Mølgaard.

“Man skal finde en ro i, at ting omkring en er kaotiske, og de opgaver, man får, er komplekse. Og vi er jo også i en verden, som bliver mere og mere kompleks og mere og mere kaotisk,” fortsætter hun.

Har vi brug for kaospiloter i en usikker verden? 

Mette Mølgaard forstår godt min – og andres – fordom om kaospiloter: holistiske veganere, der stemmer rødt. Men hun fastslår, at kaospilot-uddannelse rummer mange type og afspejler samfundets nuancer. Mette Mølgaard forsikrer mig, at der både erfolk med dreadlocks og folk med blå skjorte og slips.

Fællesnævneren for dem, der søger ind, er, at de er folk, som gerne vil ændre og skabe noget. 

“Vi ser kaospiloter i alle fag og alle typer arbejdspladser,” siger hun.  

Kan man så overhovedet sige noget generelt om, hvad kaospiloter typisk ender med at lave? En uddannelse, der efterhånden har 30 år på bagen.

Ja og nej. Mange bliver selvstændige, ledere eller ender i ngo-arbejde. Samtidig ændrer skolens fokuspunkter sig, i takt med at eleverne og verden ændrer sig. I disse år er temaet “systemisk tænkning og regenerativ ledelse”. 

Jeg spørger lidt kritisk ind til, om vi virkelig har brug for flere (kreative) generalister i et omskifteligt og mere usikkert samfund, der skriger på specialiseret, faglært arbejdskraft. 

Mette Mølgaard anerkender bekymringen, men udfordrer den:

“Vi er limen, der skaber rum for, at specialister kan arbejde bedst muligt.”

Fællesskabetet i centrum og lederskab i forandring 

Alle uddannelser bryster sig efterhånden af fællesskabsorienterede intro-uger og gruppearbejde, men det lader til at være af en helt anden dimension på kaospilot-uddannelsen, fordi al læring er teambaseret. En dimension, Mette Mølgaard genkender som tidligere elev og nu teamleder – på godt og ondt:    

“Man er nødt til at lære at være sammen. Jeg har set mine medstuderende fra alle tænkelige vinkler. Både de skønne og flotte og de forfærdelige og grimme. Der opstår konflikter, og det skal der. For det gør der også ude i samfundet.”   

Man kunne også fristes til at tro, at der med så mange ambitiøse mennesker, som søger lederskab, ville opstå en individualiseret kultur, men det gør uddannelsen altså en del for at modarbejde.

Og faktisk er det slet ikke sådan, de tænker lederskab. Og nok heller ikke de værdier, vi unge tillægger en god leder. Mette Mølgaard kalder det et paradigmeskifte i lederskab:

“Ledelse i vore dage handler om at være i øjenhøjde og skabe rammer for, at medarbejderne kan gøre deres arbejde bedst muligt – og have det godt undervejs. Det er lederskabsregulation med kærlighed og omtanke som fortegn.”

Og så handler ledelse om netop om tillid og transparens. 

“En leder er kun så god, som deres medarbejdere synes,” siger Mette Mølgaard.

Til slut spørger jeg Mette Mølgaard, om der er en pointe, hun ikke har fået med. Det vigtigste, vi skal huske på, påpeger hun, er, at jeg har spurgt hende. En kaospilot ud af mange.

Havde jeg spurgt en anden, havde jeg fået helt andre svar.  

“Kaospilot er en uddannelse, der ender med at gøre både det samme og noget helt forskelligt for folk,” siger Mette Mølgaard.

Derfor understreger hun, at man skal tænke grundigt over, hvad man vil have ud af sin uddannelse. Er det fagligheden, friheden, fællesskabet eller noget helt fjerde?

På kaospilot-sudiet forsikrer Mette Mølgaard, at man kan få det hele med det ene forbehold, at man selv skal tage ansvaret. På kaospilot får du ikke en uddannelse, du tager en uddannelse.

Her stopper jeg. Hvis Mettes Mølgaard ord har vakt nysgerrighed hos dig, kan du heldigvis nå at søge ind til optagelsesprøven, der indebærer en ansøgning og kreativ opgave, en workshop og et interview.

Deadline er 1. april klokken 12.00.    

Tekst: Camilla Angaard

Redaktør: Kamille Agerley