Langt til Ligestilling – Heteroliv, heteroland

Gå tilbage til Langt Til Ligestilling

Langt til Ligestilling – Heteroliv, heteroland

"Habibi! Jeg har Mach 3 til dig. Tænk ikke på det. Fashion Week er blevet ødelagt!" lyder tilråbet, fra en kendt dansk skuespiller i en story på instagram, mod en person med skæg, stilletter og lyserødt tøj på. Derefter går internettet amok og diverse feminister og queeraktivister taler op om sproglig vold, tvangsopdragelse og hatecrimes mod LGBTQIA+ personer i det offentlige rum. Men hvad gør det egentlig ved os, når vi som samfund, fortæller nogle mennesker at de er normale og andre at de skiller sig ud? Hvorfor får lige præcis denne sag så meget opmærksomhed? Og ikke mindst, hvordan gør vi op med ideen om at mænd har pikke og skæg, kvinder har kusser og stilletter og mænd boller kvinder?

Vi taler med LGBT+ Danmarks sekretariatschef Susanne Branner Jespersen, om hvordan man professionelt og politisk går til diskriminationen af queerpersoner i det offentlige rum. Vi har Elijah Kashmir Ali med til at fortælle om sin queeraktivisme og den "Lovestorm" de organiserede mod den omtalte video. Til sidst hører vi sanger/sangskriver Quim som for nyligt debuterede med sin single "Bøsse", om at reclaime ord, om sin egen frigørelseskamp og om aktivistisk musik.

Spam os med regnbueflag på IG: @seinradio eller mail radio@seinmag.dk.

Psst!
Læs mere her