Tech-Tanker
-
Tech-Tanker: Stormen på TikTok
Ude foran den Amerikanske Kongress hober menneskemængden sig op med bannere og store skilte fyldt med slogans. Det er en sen eftermiddag i marts måned tidligere i år, hvor solen er ved at gå ned over USA’s lovgivende forsamling. Der er tale om en strøm af såkaldte “content creators”, der er rejst til Washington D.C. for at demonstrere mod et potentielt forbud mod deres elskede videoapp TikTok. Men hvorfor vil flere regeringer lukke ned for en app, som deres borgere driver en business på?
Netop det undersøger Anna i dagens afsnit af Tech-Tanker.
Lyt eller læs til de andre afsnit af Tech-Tanker lige her.
Klip, tilrettelæggelse og produktion af Anna Brage Stevens.
Visuelt: Klara Emma Lilhav Hoffmann. Redaktør: Luna Bacher.
-
Tech-Tanker: iPhones er lavet i helvedet
Midt om natten samler 150 mennesker sig på toppen af et højhus, og truer med at hoppe ud. De kan ikke længere arbejde under de umenneskelige forhold, som den kinesiske Iphone-fabrik ‘Foxcon’ kræver - en fabrik som både har været årsag til selvmord, journalist-vold og oprør. Tech-Tanker er podcasten der dykker ned i mørklagte historier fra tech-verdenen og sammen med dig, prøver at forstå tidens teknologiske fænomener. I første afsnit fortæller Anna historien om den teknologi, som mange af os går rundt med i lommen: Iphonen.