Nattevagten

Episode 5
Snotpapir af Simon Ejbye Schmidt

Søvnens stadier

Af Ida Skibsted

Hver nat gentages den samme søvncyklus i din krop.

1) Det starter med, at du lukker øjnene. Du finder ro og falder i en døs. De elektriske svingninger i din hjerne falder. Du oplever, hvordan du langsomt mister kontrollen. Din krop kan finde på at lave impulsive bevægelser. Eller du kan føle, at du falder.

2) Hjernebølgerne bevæger sig langsommere. Systemerne i din krop nedreguleres. Du har mistet bevidstheden. Du sover.

3) Du sover dybt. Du kan finde på at tale, stønne, skrige, tisse eller gå i søvne. Du har mistet forbindelsen til den virkelige verden. Og til dig selv. Du restituerer.

4) Dine øjne bevæger sig frem og tilbage. Du drømmer. Din hjerne vågner i din sovende krop. Under drømmesøvnen er din krop lammet, så du ikke kommer til at udføre de bevægelser, du drømmer om. Ofte vågner du midt i en drøm.

Psst!
Læs mere her