SUP har intet hus, men er alligevel hjem for Sorøs unge

Selvom vinteren for længst har gjort indtog i Sorø, hænger solen stadig højt på himlen, og jeg nyder også gåturen fra stationen, forbi søen, de mørkegrønne træer og buske, til Sorø bymidte. Her holder Sorø Ungdomsprojekt (SUP) i samarbejde med Sorø Kunstmuseum deres ugentlige kunstrum, hvor unge i alle aldre gratis kan komme og være med til at skabe ny kunst.

De fleste ungemiljøer har brug for et sted at være for at kunne holde sig kørende, men på den front adskiller Sorø Ungdomsprojekt sig fra lignende kulturinitiativer.

De har nemlig kunnet eksistere hele deres liv uden at have ét bestemt sted at opholde sig, og det er blandt andet gjort igennem et samarbejde med kunstmuseet, men også Cafe Ludvig, hvor ungdomsprojektet afholder flere af deres koncerter.

Da jeg træder indenfor i bygningen, finder jeg hurtigt frem til der, hvor gruppen afholder kunstrummet. Der sidder ikke så mange, da jeg ankommer, men de er også kun lige så småt gået i gang. Jeg får hilst på Asger Boesen, der er formand for projektet.

Der går ikke lang tid før diverse kreative projekter går i gang, og der er noget for enhver smag. Om man er til maling, tegning, det at lave sine egne trøjer eller noget helt andet, så kan projektet støtte dig i det. 

Asgers egen vej ind i SUP begyndte i 1.g, hvor han kom ind i projektet fordi mange af hans venner brugte meget tid med ungemiljøet. Dog tog det sin tid, før han rigtigt blev involveret i det, og der var også en periode, hvor SUP stod meget stille. 

Da han forlod gymnasiet, besluttede han sig for at bruge nogle af sine sabbatår på at starte SUP op igen. I dag er Asger 19 år gammel og drømmer om at kunne leve af at lave forskelligt kultur, og den erfaring, han har fået fra SUP, har heldigvis hjulpet ham en del med at komme længere ned ad den vej.

De frivillige i SUP har forskellige ansvarsområder og Asger står primært for kunstrummet. Han har altid spillet klaver og gået op i musik, men er for nyligt først begyndt at arbejde med kunst. Han synes dog selv, han hurtigt har lært det.

Asger er selvfølgelig ikke den eneste kulturskaber, og jeg falder hurtigt i snak med en ivrig rollespiller, der er gået i gang med at tegne et kort, han kan bruge i sin næste rollespilskampagne. Det kræver nogle vilde talenter at kunne få et tomt stykke papir, der forestiller absolut ingenting, til at ligne en hel fantasy-verden med byer, skove, bjerge og et Lynch-tårn. 

Med kun en smule hjælp fra internettet har han lavet noget, der meget vel kunne være blevet udgivet af et professionelt rollespilsfirma, og som suger mig helt ind i hans fantasy-verden.

Det kræver dog ikke så stort talent at være med i det unge kunstrum. Man skal mest af alt bare have det sjovt. Asger går selv i gang med noget akvarelmaling, selvom han aldrig har prøvet det før, og efter en lille time har han tegnet både bjerge og skove.

Fællesskabet er ifølge Asger også det bedste ved SUP. Han værdsætter også den aktive rolle i at skabe noget nyt og planlægge begivenheder, som man ret hurtigt kan få ved at komme med i projektet. Sorø har ikke haft mange tilbud, når det kommer til at være ung, mener Asger, men det har SUP hjulpet på, og det har gjort det meget mere attraktivt at være kreativ eller social i området. 

Nogle af deltagerne er også mere praktisk anlagte og bruger tiden på at lave noget arbejde, der har relevans for selve ungdomsprojektet. Blandt andet bliver der arbejdet på reklame for Social Run, der også er et koncept, ungdomsmiljøet har kørende, hvor alle, der har lyst, kan komme hen til Sorø Station om søndagen for at løbe en morgentur.

Det skal gerne kunne tiltrække endnu flere mennesker end det gør i forvejen, så blikfanget og de forskellige kontraster, skal gerne være helt i orden, så det får den ønskede effekt.      

SUP har på flere måder ændret sig gennem årene. Før var det specifikt kunst eller musik, som ungemiljøet fokuserede på. I dag favner de mere bredt. Stort set alle slags sociale aktiviteter kan blive planlagt: brætspil, fællesløb, filmvisninger og oplæg om folk, der har arbejdet i udlandet.

SUP laver det, som Sorø ungdom vil, og hvad præcis det er ændrer sig løbende. Hvis det er kunst, der er interesse for, så bliver der lavet kunst, men hvis det er musik, der bliver efterspurgt, så er det musik, der bliver arbejdet med. 

Det har dog altid påvirket SUPs selvforståelse, at de ikke har deres helt eget sted. Det er også noget, der af og til har fået Asger til at tvivle på, om de kunne måle sig med andre ungemiljøer. 

Men en gæst udefra fik Asger til at tænke anderledes på hjemløsheden, måske var det faktisk en styrke.

Styrken i SUP er, at de ikke er begrænset af ét sted. Ved at sprede sig ud til hele Sorø, og lave samarbejder med forskellige institutioner og foreninger, kan de omfavne langt flere mennesker, end hvis de bare havde holdt sig til én bygning ét sted.

Jeg er med til SUPs første fællesmøde i det nye år. Der bliver blandt andet diskuteret, at projektet mangler et nyt logo, så Asger har fået sin far til at designe et nyt. Der bliver foreslået, at man kan bruge logoet på stofposer, plakater, bannere, bolsjer, kuglepenne og sågar som tatovering. 

Jeg kan ikke lade være med at spekulere over at mange af de mennesker, der sidder til fællesmødet og aktivt deltager, måske aldrig ville have været der, hvis projektet havde begrænset sig til ét sted.      

Halvvejs gennem mødet beder Asger alle om at rejse sig op og finde et nyt sted at sidde, så man også kommer i nærheden af nogle, man måske ikke kender så godt i forvejen.  

Til sidst på fællesmødet snakker Asger om, hvad det vil sige at være med i SUP. Man kan være med i bestyrelsen, være frivillig eller man kan bare dukke op til arrangementer. Uanset hvad så er man en del af projektet og en del af fællesskabet, siger Asger. 

Da jeg bevæger mig hjemad og står ved stationen og venter på mit tog, grubler jeg en smule over de ting, jeg har fået lov til at opleve. Det fællesskab, der eksisterer hos SUP, er inspirerende. 

Det virker som om, de er i stand til at arrangere utroligt meget, samtidig med at de hygger sig og har det sjovt med hinanden. Det kan åbenbart godt lykkes at bygge så stærkt et netværk uden at have et decideret sted, der er helt sit eget, og om det bliver med eller uden et decideret kulturhus tror jeg, at projektet fortsætter, selv når Asger ikke længere er en del af miljøet.

Tekst: Marius B. Holtze

Medvirkende: Asger Boesen

Redaktør: Kamille Agerley

Visuel: Cirkeline Aggerholm & Thamer Negash

Projektledere fra SEIN & Ung Kult: Eva Lundsgaard, Thamer Negash, Jakob Lundbye, & Camilla Angaard