ABC af det næsten sagte
I tre fragmenterede stemningsbilleder tager Olga os med ind, hvor den ydre virkelig lige akkurat undslipper den indre verden. Helt ind i kærlighedens sprækker og de ord, der aldrig blev sagt, men som i tanken skabte hele verdener.
A
I en tanke indfanger vi de trodsige, vildfarne ord, inden de forlader vores munde,
som flaksende sommerfugle med et net på en bambuspind.
I en tanke råber jeg fra vinduet på tredje sal, at jeg elsker dig.
I en tanke barrikaderer jeg mig i det lysende rum, hvor mine øjne møder dine.
I en tanke fletter jeg min krop ind i din og tysser alle de grædende stemmer i dit
bankende hjerte til ro i min favn.
Og din råben og skrigen bliver til blomster, der springer ud i mit hår.
I en tanke lægger du dine nøgler, din vrede, din angst i entréen og træder indenfor.
Følger blidt min amorbue med din tommelfinger og kalder mig dit kæreste eje.
I en tanke.
Klik her og Støt SEIN
B
Jeg aser og maser gennem menneskemængden, griber ud efter dig uden held. Svedige
rygge og højrøstet snak. Jeg kalder på dig, skærer gennem støjen. Du fortsætter
ufortrødent videre i en menneskestorm af larm og kroppe, skvulpende øl og cigaretrøg.
Jeg kan ikke komme igennem, min krop gynger snublende i mængden, som stod jeg på
en sejlbåd i oprørte vande.
Jeg presser mig klaustrofobisk gennem adskillige sociale bobler af indforståede jokes, i
et desperat forsøg på at fange dig i tide.
Jeg ser dig gå ud af døren med sænket hoved, kigger dig ikke tilbage. Forsvinder med
hastige skridt ude af syne, rundt om hjørnet, med en del af mig begravet i din lomme.
C
Latteren ved bordet er ikke én, jeg tager del i. Jeg kigger op mod husenes tage, de drivende skyer. Overhører brøkdele af overfladiske samtaler, prøver indimellem at komme med et indspark, der preller af.
Sidder i skyggen af deres indforståethed. Samme mennesker, samme gamle fortællinger. Falder ind og ud af samtaler, forsøger at være vittig. Flygtig øjenkontakt og overbærende smil.
Hver anekdote kræver en større baggrundshistorie med alle de involverede, men med antallet af tomme ølkander og klistrede shotglas på bordet affærdiges min tilstedeværelse hurtigt.
Jeg er en gæst. En besøgende. Ikke en karakter i disse genfortalte historier, der efterlader langbordet knækket sammen af grin.
Håber solen bryder igennem snart og kysser min kind.
Tekst: Olga Fleckner Nørbæk
Visuelt: Sine Maria Thy Klarlund Kjempff
Redaktør: Peter Bitsch Hjortshøj
Hvad tænker du?