Emma Nikoline Tangø

Radiovært

Jeg er en 24-årig københavner, som (dag)drømmer om at bosætte sig på en lille ø en dag - uden bekymringer eller materialistiske goder. Måske bare med min kæreste, et surfboard og et par gode, kolde øl svøbt ind i vådt sand.
Indtil da mætter jeg min wanderlust ved at rejse ud og opleve verden, når jeg har tid og mulighed. Samtidig elsker jeg også at vende retur til min lille Københavner-bobbel, hvor tryghed og bland selv slik er lykke; hvor man kan sidde en idylisk sommeraften med veninderne og nyde et glas vin og de cigaretter, jeg var stoppet med at ryge. Gå i genbrugsforretninger, lære Harry Potter tema-sangen på klaver, skrive et par digte om mine skæve familierelationer. Eller falde i søvn i ske med min kæreste til endnu et afsnit af Friends. Danmark kan nu også noget… Jeg er nok bare en nysgerrig sjæl med en indre lyst til at gå på evig opdagelsesrejse til alle verdens hjørner… Måske en dag…
Men heldigvis er jeg lige påbegyndt et nyt eventyr herhjemme i samarbejde med SEIN. Min bedste veninde, Laura, og jeg har nemlig skabt radioprogrammet, Vokseværk, hvor vi vil tale om alle de dilemmaer - store som små - som os unge kan møde på vores vej. Og dét er sgu en rejse og oplevelse i sig selv <3

Psst!
Læs mere her