Noget pibler frem
Mellem romantiske flammer i skumringen, brosten og køkkenbord pibler sansningerne frem. Olga Nørbæk skriver med et øre for stilheden og et blik for det, der ellers let glider forbi.
En sølvfisk på mit køkkenbord
Pibler frem ved elkedlen
Standser tøvende
Søger så tilflugt
Fjumrer langs trygge kanter
Kryber i skjul
Vi forstår hinanden
Klik her og Støt SEIN
Jeg greb et lys i min favn
Da jeg gik over bløde brosten
Jeg havde kigget op, tænkt over noget
Du havde sagt
Jeg havde smilet, trådt ud på gaden
Fra elevatoren
Skumringstid
Jeg greb et lys i min favn
Og mit hjerterum var pludselig større
Hvordan kærlighed dog strømmer gennem mig som bølger,
vælder ud fra hidtil uopdagede led og kanter
kastes rundt i bløde, farvestrålende kaskader.
Skyller gennem mig
rusker min krop i salt og havskum, til jeg står tilbage
helt ren og blåøjet, ser på ny
hvad denne verden kan byde på.
Tekst og visuelt: Olga Fleckner Nørbæk
Redaktør: Peter Bitsch Hjortshøj
Hvad tænker du?