Langt til Ligestilling – Patriarkatet
Hvad betyder patriarkatet, og hvorfor bliver Hindas tinderfyr sur når hun skriver, at hun bekæmper det hver dag? Vi taler om mandsdomineret magtstruktur og de direkte og indirekte måder, vi kan se den på i vores samfund i Danmark og resten af verden. Vi har gæsten, Alexander Kjær med i studiet som selv føler sig undertrykt af de patriarkalske strukturer og minder os om, at det ikke kun er kvinder som lider under dette, men faktisk os alle sammen. Vi hedder Hinda og Marie og vi er dine værter. Du kan kontakte os på instagrammen: @seinradio med spørgsmål, kommentarer, antipatriarkalsk propaganda eller andet.