At sætte sig i en andens sted

MARIA

Jeg stod op, vendte mig, og der lå du. En lille klump med få hår på hovedet. Med bittesmå øjne og kæmpe store lår. Du ligger der og har sparket dynen af dig.

Det er min tur til at stå tidligt op i dag, efter den aftale vi hurtigt fik stablet på benene, efter jeg havde født: Dig de første tre dage i ugen, mig de næste tre og den sidste som en joker, alt efter hvem der havde mest overskud sidst på ugen.

Fordi du stadig sover, rejser jeg mig stille op og går ud for at sætte kaffe over. Dagen i den lille familie fungerer altid bedst, når der er kaffe fra morgenstunden. Selvom den når at blive nogle timer gammel, før alle når at smage.

Det er anden gang, vi er i denne “situation” så at sige. Det er to år siden sidst. Jeg havde ikke regnet med, at det skulle ske allerede nu igen, men før jeg vidste det, var min mave igen i færd med at vokse. 

Anden gang var meget nemmere: Næsten ingen morgenkvalme, maven føltes ikke nær så tung, og jeg fik først væske i anklerne hen ad de sidste par uger, inden jeg gik i fødsel. 

Jeg tænker tit på, om det var fordi, det var en dreng. Første gang var en pige, og det var et helvede.

Jeg har læst så mange steder, at det skulle være nemmere med drenge, men jeg har aldrig rigtig troet på det; det er jo samme proces, så hvorfor og hvordan skulle der være så meget forskel? Efter at have været igennem begge dele, er jeg begyndt at tvivle – måske der er noget om snakken?

Vandet er dryppet igennem og dagens første kande kaffe er færdig.

Jeg er helt forundret over ikke at have hørt et pip inde fra soveværelset klokken er 6:37. Normalt ville han være vågnet for 40 minutter siden, hvorfor det ikke er muligt for mig at sove længe, selv på mine “fridage.”

Jeg skubber roligt døren ind til soveværelset op. Det knirker, og jeg kan med det samme se de små øjne lukke sig op. Han har ikke et navn endnu. Vi kan ikke blive enige. Eller det er ikke fordi, vi ikke kan blive enige. Det er mere fordi, vi ikke synes, der findes et navn, der er godt nok, som om han er for unik til noget navn, som allerede eksisterer. 

Det var nemt med Ella. Hun blev født, og der var ingen tvivl. Egentlig har jeg aldrig tænkt navnet Ella som et specielt smukt navn. Men da jeg kiggede min datter i øjnene for første gang og kunne se, at det var Ella, jeg havde i mine arme, har navnet aldrig klinget så smukt i mine ører.

Nu må vi se, hvad der klinger bedst til vores nye lille klump.

JULIE

Det er mandag morgen. Jeg skal i skole – første skoledag i 7. klasse. 

Jeg er sindssygt spændt på at se, om Jacob er vokset over hovedet på mig, så skylder jeg ham nemlig penge. 

Vi lavede et væddemål før sommerferien. Jeg synes, han er ret irriterende, men altså, han er ret cute. 

Han er bare vildt meget en drengerøv. Ham og Tristan og Otto sammen.

Men wow, jeg glæder mig så sindssygt til at se the girls igen. 

Vi har alle sammen haft så travlt i ferien, så vi har bare overhovedet ikke haft tid til at hænge ud.

Trille har været på Kreta i tre uger med hele sin familie, og Katrine har været hos sin gamle, syge farmor næsten hele sommeren.

Jeg har egentlig ikke haft så travlt. Jeg har været i Klitmøller med min familie. Min storebror var sygt nederen. Han måtte seriøst bare gå ud, når han ville HELT ALENE. Men jeg hørte min mor skælde ham ud en aften. Tror, det var fordi han lugtede af et eller andet, men forstod ikke helt, hvorfor hun blev sur over det. 

Men det var vildt fedt, at han fik en skideballe for en gangs skyld. Jeg føler at, lige siden min mor fik ny kæreste, er det altid mig, der får skideballer. Min storebror og lillebror bliver aldrig råbt af. 

Bussen kører om 10 minutter, jeg må heller komme af sted. 

Vi ses dagbog.

MARTIN

Der er gået en uge nu. Jeg er stadig så bange. De har været så mærkelige over for mig. Jeg tror snart, de fyrer mig.

Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre, hvis det sker. Kamillas arbejde giver ikke nok til, at vi kan få det til at køre rundt herhjemme. 

Hvad vil hun sige, hvis jeg lige pludselig fortæller hende, at vi ikke har penge til at holde vores bryllup alligevel. Hun bliver knust. 

Hun vil helt sikkert sige, at det er fint, men det ved jeg jo godt, det ikke er. Hun har altid drømt om det store bryllup med den smukke, hvide kjole, blomster over det hele og en hel aften, hvor vores gæster bare kan hygge sig, spise og drikke. 

Det kan jo ikke lade sig gøre, hvis ikke jeg tjener nogle penge.

Det er en uge siden, at jeg kom til at tale over mig. Jeg kom til at sige noget om et andet firma, der ikke faldt i god jord. 

Det kom vist til at lyde som om, at jeg hellere ville arbejde der. Som om jeg synes, at det her firma er langt under mine standarder. Det var virkelig ikke meningen – jeg synes bare, det er spændende at følge med i, hvad de andre går og laver.

Lige siden har der været kold luft mellem mig og kollegerne. Min chef sendte mig et meget mærkeligt blik her forleden. Som om, at da han så mit ansigt, kom han i tanke om, at han lige skulle finde ud af, hvad han skulle stille op med mig.

Jeg er bange for, at det hele ramler, hvis jeg bliver opsagt. Hvad skal jeg gøre, hvis det sker?

Tekst: Céline Vittrup Fasdal

Redaktør: Peter Bitsch Hjortshøj