Når december ikke varer evigt
I det her digt om Jul, skriver Gry om hvad julen også kan indebærer for mange og de ambivalente følelser der kan opstå midt i den hektiske juletid.
Julen er klaustrofobisk, kærlig og krævende
på gaderne hænger lysende hjerter
i min opgang dufter der konstant af kanel
i skuffen øverst til højre
ligger halvfærdige projekter
der skal blive til julegaver
Min kæreste har sat en nisse på badeværelset
den stirrer på mig og hvisker:
Er julen ikke bare magisk?
mens jeg børster tænder
Julen er omklamrende og klæbende
den forventer meget
jeg forventer også meget af den
barnagtig glæde
morgener hvor jeg løber ud til kalenderen
følelsen af at december varer for evigt
at dagene til juleaften er årtier væk
En følelse, der udebliver
lidt mere for hvert år
Julen er at finde ud af
hvor og med hvem man holder jul
den er dårlig samvittighed
over dem der sidder tilbage
den er snaps og moralske tømmermænd
og diskussioner med andre generationer
den er uvis og dyr
Julen er overspringshandlinger og overførsler
eksamener og projektafleveringer
oveni en liste over ting man burde i julen:
tage på julemarkeder
bage småkager
skøjte
se de samme gamle julefilm
og vigtigst af alt
Hyggen
I december skal man hygge sig
En forventning, der sommetider kolliderer
med den voksne december
hvor afleveringsfrister spøger i baghovedet
mens man triller havregrynskugler
december er også stress over nytårsplaner
den er instagram stories med julefrokoster
juleaktiviteter
familier der er samlet
brede smil
den er de samme julesange om og om
Drømte mig en lille drøm
på repeat
Som barn varede december længe
tiden var udstrakt
dagene lange
indtil man igen skulle se julekalender
Men nu føles julen kort og komprimeret
som noget
der kommer rullende hver december
uanset om man er klar eller ej
man når knap at se sig om
før julelysene igen slukkes
Tekst: Gry Sofie Vejsager
Visuelt: Mie Rasmussen
Redaktør: Luna Hanselmann
Hvad tænker du?