Menneskehandel er et ubehageligt emne, vi skal turde snakke om

Der er ganske få forbrydelser, der er værre end at slavebinde et andet menneske og tvinge det til at udlåne sin krop, til det ene formål at man selv får en økonomisk gevinst.

Menneskehandel er et meget alvorligt emne, og i mange sammenhænge er det også tabubelagt. For offeret kan det være næsten umuligt at betro det til nogen anden af frygt for at blive lagt til had af resten af samfundet. Og for dem, der ikke selv er ramt, kan det være anledning til ubehag og afstandtagen overfor ofrene.

Der har ikke været et stort fokus på menneskehandel i medierne de seneste par år, men alligevel er det et voksende problem. På et globalt niveau var der i 2021 cirka 49,6 millioner mennesker fanget i moderne slaveri, ifølge menneskerettighedsorganisationen Walk Free, hvor omkring en fjerdedel af dem er børn. Menneskehandel har særligt været et problem i lande som Nigeria, Ghana og Kenya. Man skal dog ikke rejse ud af Danmark for at det er et problem.

I Danmark finder der nemlig også menneskehandel sted. Ifølge Center mod Menneskehandel er 1311 mennesker blevet udsat for menneskehandel i perioden 2007-2024. Jeg har i den forbindelse snakket med David Munis Zepernick, der har været formand for fonden Safe and Alive. En fond, der har til formål at sætte fokus på – og bekæmpe – menneskehandel. Han har bl.a. forklaret mig, hvad han mener er forretningsmodellen bag menneskehandlen:

”Bagmanden truer/presser kvinden, som således tvinges til at prostituere sig selv. Da kvinden teknisk set selv har valgt at blive prostitueret, kan det være svært at dokumentere forbrydelsen. Kunden oplever jo heller ikke et tvangsaspekt, da kvinden jo typisk selv byder sig til og/eller antaster ham. Kvinden oplever måske nok, at hun har sex under tvang og trusler, men da den seksuelle relation mellem hende og kunden er adskilt fra den tvangsmæssige relation mellem hende og bagmanden, så oplever kunden jo ikke, at han er en del af noget ufrivilligt og kriminelt. Medmindre man altså som kunde forholder sig lidt mere kritisk til tilstedeværelsen af helt unge prostituerede nigerianske kvinder på gaden i København en kold novemberdag. Der er kunder, der er uvidende om de faktiske forhold, og så er der kunder, som godt ved, hvordan det hænger sammen, men som er ligeglade. Det afslørede vi lidt uvidenskabeligt i 2010 med vores undercover massageannonce med de kunder, som var ligeglade med om de købte ulovlig sex fra handlede kvinder.” Sådan lyder det fra Zepernick.

Karin Kjærsgaard har startet den frivillige organisation EXIST. Hun havde arbejdet med at bekæmpe menneskehandel på et globalt niveau, men måtte indse at problemet faktisk også eksisterede i et betydeligt omfang i Danmark.

For et år siden var jeg på besøg hos Natcaféen, der ligger til i Eliaskirken, hvor de hjælper ofre til menneskehandlen med at skabe et frirum for dem, hvor de bl.a. har mulighed for at få noget at drikke eller noget at spise eller spille små brætspil. Som frivillig hjælper man bl.a. til med at stille stole frem, hjælpe dem der kommer ind med at føle sig til rette, men man er også ude på gaden for at invitere nogle af kvinderne ind i caféen. Jeg var med ude på turen.

Det var omkring klokken tolv om natten, og byen festede omkring os. De andre frivillige var ildsjæle, der arbejdede frivilligt til langt ud på natten. Man blev også overrasket over, hvor stærkt netværket var blandt de kvinder, der var ofre for menneskehandlen. Som jeg også snakkede med en af de andre frivillige om, så skal man også passe på med at udvikle et ”savior-complex” og have en forhåbning om, at man kan skabe de nødvendige strukturelle forandringer, der vil kunne ende problemet, fordi det desværre er en opgave, der er ude af nogens hænder. Dog kunne man alligevel se, hvor stor en forskel deres arbejde gjorde.

Det er utroligt vanskeligt at bekæmpe menneskehandel, og det stiller høje krav til politiets efterforskning, ifølge Institut for Menneskerettigheder, og på trods af at have dokumenteret så mange tilfælde, er der kun blevet udstedt dom til otte mennesker i perioden 2018-2023.

Man skal dog ikke tabe modet helt. Vi kan begynde med at snakke om problemet, sætte fokus på det i medierne, og hvis man også har lyst til at yde en ekstra indsats, er der flere organisationer, der søger frivillige.