Bæredygtig sikkerhed: En drone, måske?

Bæredygtig sikkerhed er en serie om de eksistentielle trusler, unge står overfor i dag. Klima, krig og konsekvenserne heraf hænger sammen og fylder stadig mere i vores liv. I serien forsøger vi at forklare fakta og formidle de følelser, der følger med.

På den danske ambassade i Vilnius sidder praktikanten Houdina van Moorselaar Grube i et midlertidigt beskyttelsesrum, mens myndighederne leder efter en drone, de ikke kan finde.

I Baltikum er droner i luftrummet blevet en del af hverdagen. I Litauen, Letland og Estland oplever myndighederne i stigende grad, at droner med forbindelse til krigen i Ukraine krydser deres grænser.

I Estland skød NATO en drone ned, i Letland eksploderede en anden, da den styrtede ned ved et olieanlæg, og i Litauen måtte myndighederne foretage en kontrolleret sprængning af en nedstyrtet drone på en mark. Hændelserne har udløst et sikkerhedspolitisk stormvejr, og sætter spørgsmålstegn ved regionens – og resten af Europas – evne til at spore og forsvare sig mod lufttrusler.

Nedenunder, nu

Tidligere på dagen sidder Houdina alene på det lyse kontor, som hun normalt deler med sin chef. Hendes telefon ligger på skrivebordet. Skærmen lyser op med en ny notifikation. Lietuvos kariuomenė praneša. ORO PAVOJUS! Et gult advarselssymbol og en mur af tekst på litauisk.

Pludselig stikker hendes chef hovedet ind ad dørkarmen.

”Nedenunder, nu.”

På vej ned af trappen fylder lyden af rytmiske skridt den tæppebeklædte opgang. Hun taster den litauiske tekst ind på sin telefon, og oversætter den.

De lavmælte røster kalder frem og tilbage i luften mellem de røde vægge på trappen. Det er nok en drone igen. Men det er første gang, de får sådan en advarsel.

I køkkenet brummer kaffemaskinen i kor med persiennerne. I tilfælde af et voldsomt lufttryk er det bedst, hvis de er rullet ned, så de kan blokere for nogle af glaskårene. Stolene fra køkkenet bliver rykket ud, så medarbejderne kan sidde midt på etagen, væk fra gaden og vinduerne.

Houdina tager sin kaffe og sætter sig til rette i ambassadens midlertidige beskyttelsesrum. Hun tænker tilbage på brandøvelserne i folkeskolen.

En drone, måske

Stolenes metalfødder skratter mod gulvet på den danske ambassade i Vilnius. 

Når de lukker dørene til kontorerne og køkkenet, er der ingen vinduer at se. Kun det hvide ovenlys oplyser gangen.

Kaffekoppens varme underflade brænder en cirkel mod Houdinas lår. Hun forsøger at balancere både koppen og sin telefon, som hun bruger til at spille skak mod ambassadens anden praktikant. Han sidder ved siden af hende og vipper utålmodigt med benet. Det næste træk er hendes.

De medarbejdere, der forstår litauisk, læser nyhederne. En genstand, der måske er en drone, er måske registreret i luftrummet. Houdina rykker en bonde.

Baltikums blinde vinkler

Den stigende mængde droner skaber bekymring i de baltiske lande. Det samme gør den manglende evne til at spore dem og i værste tilfælde forsvare sig selv mod dem.

Mistanken retter sig ofte mod Moskva. Rusland anvender omfattende dronekapaciteter i krigen mod Ukraine, og flere episoder i Baltikum har udløst spekulationer om, hvorvidt droner bevidst sendes ind over NATO-territorium. Når myndighederne efterfølgende har kunnet identificere de involverede droner, har de dog ofte vist sig at være ukrainske droner på vej mod mål i Rusland.

Ukraine benytter i stor skala langtrækkende droner som et omkostningseffektivt våben med lav risiko. De bruges til at ramme russisk infrastruktur og tvinge Rusland til at afsætte ressourcer til luftforsvar. Indsatsen er blevet intensiveret i løbet af året, og jo flere droner der sendes af sted, desto større er risikoen for, at nogle mister kursen eller bliver påvirket undervejs.

Elektronik kan fejle, men mistanken går i højere grad på, at ukrainske droner på afveje er resultatet af russisk elektronisk krigsførelse. Da to formodede ukrainske droner i maj 2026 trængte ind i lettisk territorium, vurderede de lettiske myndigheder, at dronerne sandsynligvis var blevet afledt intentionelt. Det samme var tilfældet, da litauiske myndigheder i marts samme år undersøgte en drone, der var faldet ned i en sø.

Dronerne kan komme på afveje som resultat af spoofing eller jamming. Ved såkaldt spoofing manipuleres en drones GPS-system, så den tror, at den befinder sig et andet sted, end den faktisk gør. Ved jamming blokeres eller forstyrres forbindelsen mellem dronen og operatøren, så kontrollen går tabt.

Trods stærke mistanker er det svært entydigt at placere skylden, og med sikkerhed vide, hvad der er sket. Rusland afviser al involvering og beskylder de baltiske lande for at lade Ukraine bruge deres luftrum til militære gennemflyvninger på vej mod mål i Rusland. Det afviser de baltiske lande.

Hybridkrigsførelse handler ofte om at skabe tvivl, belaste myndighedernes ressourcer og teste samfundets evne til at reagere på en trussel, der måske, eller måske ikke, eksisterer. Det er svært at vide, om der er en trussel når man ikke kan spore den, og det er svært at forebygge trusler når man ikke ved hvor de kommer fra, eller om de overhovedet findes.

Sikkerhedspolitisk stormvejr

Dronehændelserne har givet de baltiske lande nye argumenter i deres kamp for mere støtte til luftforsvaret. Litauen, Letland og Estland har længe advaret om, at NATO’s østlige flanke er særligt udsat, men med det seneste års episoder er den luftige trussel kommet tættere på.

Baltiske politikere har flere gange peget på risikoen for, at droner med sprængstoffer kan trænge ind over NATO-territorium, og i værste tilfælde resultere i civile tab. I Leipzig i Tyskland var det ikke langt fra, at det blev en realitet.

For Litauens præsident, Gitanas Nauséda, er det en af statens vigtigste prioriteter, at indkøb af nye systemer bliver realiseret hurtigt. Blandt forslagene fra Baltikum er et fælles regionalt luftforsvar, flere radarer langs grænserne til Rusland og Belarus, bedre sensorer til at opdage lavtflyvende droner samt anti-drone-systemer, der kan jamme eller overtage kontrollen. Sammen med de øvrige baltiske lande har Litauen også argumenteret for etableringen af en såkaldt ”drone wall”, et sammenhængende netværk af sensorer, radarer og elektroniske modforanstaltninger langs den østlige grænse.

EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyen besøgte i slutningen af maj Vilnius for at mødes med præsidenterne fra de tre baltiske lande. Besøget kom få dage efter den store dronealarm i den litauiske hovedstad og blev af mange opfattet som et signal om, at Bruxelles tager situationen alvorligt.

Von der Leyen pegede på Rusland og Belarus som ansvarlige for droneaktiviteten i det baltiske luftrum. Samtidig understregede hun, at en trussel mod ét medlemsland er en trussel mod hele unionen. Ifølge von der Leyen vil EU derfor fortsætte med at forstærke sikkerheden på den østlige flanke med et ”stærkt kollektivt forsvar og beredskab på alle niveauer”. Droner stopper ikke ved landegrænser, så problemet stopper ikke ved Baltikum.

Vilnius blev den mulige drone aldrig fundet. En vibration går igennem gangen på ambassaden. Denne gang meddeler notifikationen, at advarslen er afblæst.

---

Tekst: Filippa Wolf
Redaktør: Trine Lillegaard Johansen