Året der gik: Hvad har vi egentlig lært?

Tilde

1. Jeg kan ikke alting selv, og det skal jeg heller ikke.

I 2023 flyttede jeg hjemmefra og havde en forestilling om, at nu skulle jeg være superselvstændig og klare alting selv – her-er-ingen-kære-mor-attitude. Det, fandt jeg hurtigt ud af, var noget vås, og jeg fandt ud af, at jeg får helt vildt meget ud af at række ud efter hjælp. Jeg har lært, at jeg ikke kan alting selv, og det skal jeg heller ikke.

2. Jeg værdsætter virkelig fysisk nærhed og kontakt

I 2023 har jeg været mere alene end nogensinde før. Dette er ikke nødvendigvis en dårlig ting, men det har gjort mig opmærksom på, hvor meget jeg har taget en hånd på skulderen, at blive holdt om eller at få et kram for givet. Så næste gang du ser mig, så giv mig et kram. Jeg har lært, at jeg virkelig værdsætter fysisk nærhed og kontakt. 

3. Jeg kan rigtig godt lide at være kreativ, og jeg synes, jeg er god til det

I 2023 er jeg begyndt at skrive for SEIN, at hækle og at lave smykker. Jeg har aldrig før udtrykt mig så kreativt, måske på grund af frygten for at fejle. Men i år har jeg bare sprunget ud i det og skabt flere ting, som jeg er virkelig stolt af. Jeg har lært, at jeg rigtig godt kan lide at være kreativ, og at jeg synes, jeg er god til det.

Emma

1. Efter jeg flyttede hjemmefra i år, er jeg blevet meget bedre til at fortælle folk – og specielt min familie – at jeg elsker dem, når jeg siger farvel. Jeg tror egentlig ikke, at der er noget andet, der har udløst det. Men nu siger jeg det hver gang, og det føles godt, og det vil jeg fortsætte med næste år. 

2. Med min tur op til toppen af Kilimanjaro med en række udfordringer både fysisk men mest mentalt har jeg kunnet bevise over for mig selv, at jeg kan mere, end jeg tror. Og jeg er pisse sej for ikke at have givet op. 

3. Jeg har lært, at AirPods bestemt ikke kan tåle nogen form for væske, da jeg har ødelagt to par i uheld, hvor de enten er blevet våde af vand eller cola. Uheld nummer to vil jeg ikke uddybe, men jeg er nu på mit tredje par, og jeg håber, de holder mig et par år endnu.

Marie 

1. Jeg har lært, eller måske genlært, at bruge mere tid på ting, jeg godt kan lide. Ved min side ligger nu en lille akvarelblog oven på de tekster, jeg skal læse til universitetet. Jeg håber, at jeg kan arrangere mit liv i denne rækkefølge i 2024: akvarel, studie. Akvarel symboliserer også det legebarn, som 2023 fandt frem i mig.

I 2024 ønsker jeg, at barnet i mig skal tegne mange flere klattede billeder af novemberhimlen, som jeg kan vise stolt frem til min mor, når hun er på besøg, med strakte arme og julelys i øjnene, og sige: ”Se, mor, hvad jeg har lavet!”

2. Jeg har lært at tage en blodprøve. Ja, hvem skulle have troet det, da jeg sidste år sad og skælvede ved min egen læge, mens jeg med bævrende stemme og svedende håndflader spurgte, om jeg lige måtte kigge den anden vej.

Nu sidder jeg og krummer mit skød til med lidt for søde julesmåkager, mens jeg svælger og soler mig i mit eget jeg-har-lært-at-tage-en-blodprøve-hovmod. En stemme i mit baghoved siger, at mit hovmod står for fald, men jeg ignorerer den nu, imens jeg spiser endnu en brunkage, læner mig tilbage og spreder mine ben i et power pose.

3. Jeg har lært, at kidneybønner hedder kidneybønner, fordi de er formet som en nyre. Ja, jeg ved ikke, hvad denne oplysning skal berige dig med, og måske er det bare mig, der er late to the game. Men det er da herligt, som hverdagen kan blive med at overraske, tænker jeg nu, hvor jeg står og hælder små nyrer ned i min chili sin carne.

Det er på sin vis ikke så lækker en tanke, men det sætter også gang i store spørgsmål som: Hvad kom først, nyren eller bønnen? Jeg tror, at det er vigtigt at bevare den form for nysgerrighed.

Johanne

1. Du dør ikke av hjertesorg, og det er ikke farlig å gi seg hen et nytt menneske selv om man er sårbar. Det meste går over, og blir bedre med tiden. Det er kanskje det mest irriterende jeg har fått høre i år, men det er jo riktig. Man skal bare huske at tid er relativt, og at man ikke vet hvor lang tid «med tiden» betyr. Det skal jeg også minne meg selv på i 2024. 

2. Du dør ikke av å være alene. Selv ikke hvis du befinner deg alene på et litt ulekkert hostel i Malaysia, eller alene på Alicante Airport en hel natt, eller bare alene hjemme en lørdag aften. Man klarer visst mer enn man tror, og inn i det neste år håper jeg at jeg husker på, at det også kan være skikkelig fint å gjøre ting alene. 

3. Jeg har også lært at man kan lage sykt mange forskjellig pastaretter av rester i kjøleskapet. Og i 2024 skal jeg lage min egen lille kokebok, og huske å skrive ned hva jeg har laget. Både de mislykkede og vellykkede forsøk på gourmet.

Sigrid

1. Genlært, at hvis jeg begynder at føle, at jeg skal lægge låg på mig selv omkring nogen, så skal de ikke være min bedste ven eller min kæreste. Den følelse er forbeholdt ens kollegaer, studiegruppe, familie og andre konstellationer, der er svære at vælge fra. Den skal ikke være der, når det gælder de mennesker, man vælger til hver dag.

2. Selvom det er sjovt at være sjov, og det kan være et mål i sig selv, så skal jeg være bevidst om, at jeg kan risikere at bruge humor, fordi jeg er bange for at være oprigtig og sårbar.

3. Jeg har brug for meget mere restitueringstid, end jeg ofte tillader mig selv. Og det er jeg nødt til at disponere bedre over, hvis jeg ikke skal ende i en ‘My Year of Rest and Relaxation’-agtig situation igen.

Amanda Oline

1. Når man drukner i opgaver, to-dos, ting man burde gøre, gerne vil gøre og aftaler og alt, der overhovedet optager os, og du ikke føler du kan nå det hele, og det er bare noget lort. Så har jeg lært, at du når det faktisk. Måske i sidste øjeblik, måske for sent, måske da du troede, du havde mindst overskud, måske klarede “tingen” sig selv. 

2. Jeg tror, jeg vil tage med mig ind i det nye år, at beslutninger skal jeg ikke være bange for at tage. Men jeg skal blive bedre til ikke at udtrykke min tvivl, fordi tvivl gør af og til mere skade end gavn. Normalt er tvivl godt, det ved jeg, men jeg har haft en livslang tendens til at være usikker i mange ting, og særligt ting jeg ikke behøver være usikker i.

Jeg har næsten misbrugt tvivlen, og ladet den fylde mere end den overhovedet må. Jeg skal måske ikke ligefrem lægge tvivlen væk, men jeg skal finde mig nogle værktøjer, noget der kan hjælpe mig til at dyrke tvivlen på en god og sund måde, hvor den kun kommer mig til gode.

Theis Milling 

1. Jeg har lært, at livet er skrøbeligt. Og man skal huske at alt det, vi render rundt og tror, er så vigtigt, måske ikke betyder så meget. Så husk at elsk dem, der står dig nær, og lad være med at tage alting så personligt, for så lang tid har man heller ikke.

2. Jeg er begyndt at arbejde på at vise mine følelser over for dem, som jeg holder af. Det har aldrig været nemt for mig at åbne op omkring de ting, som virkelig betyder noget, så i det nye år vil jeg prøve at åbne mere op og lukke flere mennesker ind.

3. En lille kort en, men jeg vil prøve at grine mere og tage til open mic-comedyshows og sådan nogle ting, bare for at få et smil på læben lidt oftere.

Tekst: Tilde Marie Bundgaard, Emma Louise Wilson, Marie Falkner, Johanne Ringøen, Sigrid Langgaard, Amanda Oline Petersen og Theis Milling Eriksen 

Visuelt: Astrid Ida Cornett

Redaktør: Johanne Ringøen