Afskedsbrev til et forhold

03. juni 2019

Christa tager afsked til et forhold, der er slut. Her skriver hun om alle de ting, hun siger farvel til, og om alle de dejlige minder, hun tager med sig. Om hvordan man undgår, at den tidligere tosomhed bliver til en ensomhed.

Illustration af Nadia Schlosser

Kære forhold

Tiden er kommet til at tage afsked. Sådan et ægte farvel, der kommer til at trække lange spor med sig videre.

Selvom du officielt blev afsluttet for tre måneder siden, så har du levet videre inde i mig som en larmende stilhed. Og jeg kan ikke finde ud af, om det er en byrde eller en gave, jeg bærer rundt på. For du er nu en udefinerbar størrelse, der kun eksisterer i mine tanker og minder.

Nogle dage føles mit hjerte ufatteligt tungt af gamle følelser, der tynger mig ned i en tilstand, hvor tankerne klynger sig fast til dig. Noget indeni håber på, at du ikke er et overstået kapitel i mit liv. Jeg vil ikke give helt slip, for kan jeg nogensinde opleve den kærlighed igen? Er der overhovedet nogen, der kan finde ud af at elske mig igen? Tankerne dukker op, når timerne bliver sene, og søvnløsheden ikke vil slippe mig. I de øjeblikke savner jeg dig og alt det, du gav os – tosomhedens tryghed og den ustoppelige kærlighed, der engang overstrålede alt andet i tilværelsen.

Når jeg siger farvel til dig, så er det også et farvel til hele mit syn på fremtiden. Du var engang rammen for mit liv, hvori jeg forestillede mig at blive gift, få børn og blive gammel. Uden dig længere er alting åbent, og intet er sikkert, for jeg er bare mig selv nu. Du efterlader mig med en ny frihed, som jeg ikke 100 procent ved, hvad jeg skal stille op med. På den ene side venter en spændende, ny start, men jeg kan også mærke en vis angst ved at være alene og ikke vide, hvad der skal ske. Måske er det netop den frygt, jeg bliver nødt til at se i øjnene for at lære mere om mig selv? Jeg er jo i hvert fald ikke den første eller den sidste, der har stået midt i et brud. Derfor vil jeg træde i andres fodspor og lytte til dem, der også har gennemgået hjertesorger. Særligt hænger jeg fast ved citatet af Elios kloge far i Call Me By Your Name:

“Right now, there’s sorrow, pain; don’t kill it, and with it, the joy you’ve felt”

Det er svært at føre ud i livet, men jeg vil prøve at give plads til alle de følelser, der dukker op til overfladen, for i min løsrivelsesproces fra dig vil jeg ikke undertrykke eller glemme alt, hvad du har givet. Med min afsked nu vil jeg pakke min stak af minder ned i en imaginær æske, som til enhver tid kan tages frem, når jeg vil mindes alle de oplevelser og rejser, du gav os. Tak for dem. Uden dig var jeg ikke taget på cykeltur på Samsø eller rejst rundt på Balkan med rygsæk. Det vil aldrig gå i glemmebogen. Nu er du ikke længere et holdepunkt i mit liv, og jeg skal gøre ting uden dig for første gang. Det er angstprovokerende, men et vigtigt skridt, jeg bliver nødt til at tage for at komme videre.

Tak for alt, hvad der var dig i fem uforglemmelige år. Du har været med til at definere min ungdom og den person, jeg har udviklet mig til at være i dag. Selvom det ikke skulle være for evigt, så vil du altid have en plads i mine minder.

Farvel er det sidste, jeg vil sige. Farvel.

Mange hilsner din tidligere ene halvdel

Hvad tænker du?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *