Christian

Klokken er seks om morgnen. Efter at have trawlet fisk og rejer på bunden af havet det meste af natten bliver det 300 meter lange net trukket op igen.

Her (57° 51’ N, 7° 40’ E) ses 18-årige Christian under rejefiskeri i nordsøen. ”Hver gang man er ude og har det pisse hårdt i dårligt vejr, er man overbevist om, at det er sidste gang, og at man aldrig vil ud igen. Men så kommer man hjem og bliver virkelig stolt over sig selv. Så glemmer man alt det negative. Det er en helt særlig følelse”, forklarer Christian.

Med opvækst i Hanstholm var Christian vant til at hjælpe fiskerne. Han vidste, at han kunne lide udfordringerne, at han kunne tage fat - og så ville han bare gerne ud og tjene penge. Det er ikke lige så oplagt for alle. Kun halvdelen af dem, der starter på fiskeriskolen, gennemfører. "De bliver skræmt væk efter deres første tur til søs. De kan simpelthen ikke klare mosten" siger Christian.

Traditionelt er Danmark en stolt fiskerination. For hundrede år siden var der 12.000 fuldtidsfiskere i Danmark. I dag er der kun en sjettedel tilbage. Det tænker Christian ikke synderligt over.

I en brandert blev Christian enig med en af sine kammerater på fiskeriskolen i Thyborøn om at få tatoveret et anker på armen. ”Det blev ikke helt færdigt og er også ret skævt, men ikke noget anker er perfekt”, griner Christian.

Christian er i lære på HM 424 Westbank (18 meter, 127 tons), en trawler som skipperen Henrik har arvet fra sin far. I et hold af fire fanger ’Team Westbank’ rejer i norsk farvand og er som regel ude i 3-4 dage ad gangen - kun med pauser til at losse i Hanstholm.