Coca-Cola komplekset i Chiapas

14. september 2022

I sommerferien tog Ida jer med til Mexico på SEIN’s Instagram. Her besøgte hun landets fattigste stat, Chiapas: staten, hvor hver tredje ikke har adgang til rindende vand, men i stedet drikker Coca-Cola. 

Vores Free Walking guide fortæller, at det var kun meningen, at han skulle have været i byen i en weekend. Alligevel står han her med sin orange paraply 23 år efter og forklarer lidenskabeligt om arkitekturen, musikken, maden og sproget. Der er nemlig en god grund til, at bjergbyen San Cristobal de las Casas bliver kaldt Pueblo Magico: den magiske by.

Byen ligger i Chiapas – Mexicos sydligste delstat. Staten, som rummer mere end 13 indigenous kulturer med hver sine sprog, er klemt inde mellem 4000 forhistoriske maya-ruiner og byder på fantastiske vandfald og bjerge. Især San Cristobals bjerge er de sidste 20 år løbet med opmærksomhed. 

Eller rettere ét bestemt bjerg, Huitepec, som vores guide med den orange paraply peger på med vrede i stemmen og en tåre i øjet.

Og tåren lander et tørt sted, for Chiapas lider af det samme, som blomster lider af i juli – vandmangel.

Stigende temperaturer, omskifteligt klima og voksende befolkning har fået hele verden til at kæmpe med at få det rene vand til at række. Selvom Mexico er fyldt med vandområder og bjerge, så er Mexicos ferskvandsresourcer faldet med over 40 kubikmeter pr. indbygger siden 2017. Chiapas er den største forsyner af ferskvand; alligevel er vandet i Chiapas så dårligt, at det kan give alvorlige sygdomme bare at børste tænder i det. Andre steder i Chiapas er ferskvandskilderne helt forsvundet.  

I San Cristobal er Huitepec et af de vigtigste bjerge. Men siden 1994 har bjerget været vært for et anlæg, der tapper vandet til produktionen af gudernes drik: Coca-Cola. 

Det er det mexicanske firma FEMSA, der står bag tapningen. 1,8 mio. liter vand om dagen bliver forvandlet til den søde klæbrige drik, som det mexicanske folk er kommet til at holde ualmindeligt meget af. Hele 2,2 liter om dagen er, hvad den gennemsnitlige mexicaner i Chiapas drikker. 

Drikken bliver brugt til de mere end hundrede religiøse ceremonier, som udføres hver dag. Her bliver Coca-Cola drukket i litervis med påstanden om, at det er så sødt, at guderne vil elske det. Hvem ved, måske gør de? Men sandheden er også, at drikken mange steder er blevet billigere og mere tilgængeligt end rent vand.

Dette skaber problemer for den almene mexicaner på flere måder: 1) Overvægt er nu en større sundhedstrussel end sult. Hver tredje mexicaner er overvægtig. 2) Hver tredje chiapasaner har ikke rindende vand til rådighed. Taget i betragtning, at der skal bruges mellem 1,5 og 3 liter rent vand til at lave en liter Coca-Cola, så mangler FEMSA bestemt ikke salt til sine æg.

Men hvem har måtte sælge sin samvittighed, for at Coca-Cola kunne slippe afsted med dette scoop af en forretning?

Artikel 115 i The Mexican Amendments garanterer enhver mexicaner retten til rent vand. Gennem krumspring er dette rene vand blevet pumpet, lagt på flaske og solgt af FEMSA som Coca-Cola. Det ser desværre heller ikke for godt ud, at den tidligere mexicanske præsident (2000-2006) Vincente Fox før sin tid i præsidentkontoret, var overhoved for Coca-Cola i Latinamerika. 

Små skridt er dog blevet taget i den rigtige retning. Der er kommet skatter på sukkerdrikke, reglementer mod indtag af sukkerdrikke i folkeskoler og kollektiv lokal organisering har sat pres på regeringen. Chiapas’ Coca-Cola-kompleks har endda tidligere været bragt af magasingiganter som New York Times og Truthout, som har sendt mediernes klæbrige blikke mod FEMSA og Coca-Colas retning. For selvom FEMSA i 2016 lancerede en kampagne for at kompensere for det rene drikkevand, der bliver brugt i produktionen, så står mange mexicanere stadigvæk med ganen tør.

Det er let at forelske sig i synet af smukke bjerge og drømmelignende vandfald. San Cristobal er en magisk by, men det er ikke vandet, der gør den magisk. Det er den fedtholdige mad, de farverige nationaldragter, spraglede danse, den tynde bjergluft og den åbne befolkning. 

Guiden med den orange paraply drikker ikke Coca-Cola og har ikke gjort det i mange år. Faktisk giver han endda flasken tilbage til ejermanden, hvis han bliver tilbudt en gratis. 

Coca-Cola er måske magisk vand. Med det er ikke det magiske vand, der har skabt konflikten. Det er det, der løber ned fra bjerget, og det faktum, at der er for lidt af den. 

Hvad tænker du?

  1. Luna B. siger:

    Jeg vidste ikke at jeg synes at coca-cola dilemmaet var så spændende. Men det ved jeg nu!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Psst!
Læs mere her