De, der legede, da verden gik i stå

04. februar 2021

I en tid præget af lockdowns og den tilhørende mangel på struktur og forudsigelighed undersøger Maj gennem fotografi, tryk og tekst den kollektive søgen efter genkendelighed og tryghed. En søgen, der bl.a. manifesterer sig igennem blomstringen af barndomsfænomener, hvad enten det er Anna & Lotte-core, en muslingeskalssamling eller hjemmesnoede stearinlys.

I foråret tog vi i sommerhus og ledte efter muslingeskaller. Samlede på fine genstande af den simple årsag, at de var fine. Det føltes, som om dette lille forråd af små skjolde ville blive nyttigt. 

Vi brugte fire uger på at lære at stå på hænder. Svingede os i græsset og fik grønne knæ.

 

I efterårets København leger jeg klæde-ud-leg med andre unge kvinder. I strikkede elefanthuer, blomstrede ballignende kjoler og lange dynejakker holder vi vandrende teselskab om Søerne.

Måske er det kontraintuitivt at snakke om leg i en krisetid.
Måske er det det eneste, der er tilbage. Måske er der
for en gangs skyld mulighed for det.

 

 

Hvad tænker du?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Psst!
Bliv medlem af SEIN