Det, jeg ikke kan sige med ord

21. april 2023

“Min familie stammer fra to forskellige steder – er både Akrawi og Emma Gad.”

Dagens indlæg er en video fra Janês rejse til Kurdistan i efteråret. Det er både en en hyldest til hendes ophav og en refleksion over at savne noget, man aldrig rigtig har haft.

Mit efternavn, Akrawi, betyder ‘stammer fra Akrê’, en by i det sydlige Kurdistan. I efteråret var jeg der for første gang i 10 år, og i flere uger bagefter forsøgte jeg at sætte ord på, hvordan det var. Men jeg kunne ikke. For hvordan kan jeg forklare, at solen vitterligt er smuk hele tiden, eller at steder, jeg kun har været som barn, kan føles akkurat så meget som hjem som det esbjergensiske nabolag, jeg er vokset op i? Der findes ikke andre ord for familie end familie.

Min familie stammer fra to forskellige steder, er både Akrawi og Emma Gad. Hvordan forklarer man noget, når det bare er sådan, det er? Jeg savner dem i Kurdistan mere, end jeg regnede med at komme til, inden jeg tog derned. Jeg savner at være en del af en stor flok, at have folk omkring mig hele tiden, som ligner mig og kalder mig kælenavne. Jeg kigger ofte på de billeder, jeg tog, og den video, jeg lavede, og smiler for mig selv af alt det, der skete uden for rammen.

 

Klik her og Støt SEIN


Video og tekst: Janê Gad Akrawi

Redaktør: Anna Bjørg Juul Sørensen

Hvad tænker du?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Psst!
Læs mere her