Eksamenspromillen

19. august 2022

Hvordan håndterer du eksamensræset? Tager du en ekstra løbetur, eller måske helt omvendt snack-spiser du lidt mere end normalt, bliver oppe sent og arbejder. Ryger du lidt flere cigaretter eller tager snus? I dette indlæg undersøger Astrid, hvordan vi kompenserer og snyder belønningssystemet i hjernen, når vi er under pres, og hvordan det afspejler vores generelle tilgang til alkohol.

“Hvordan går det?” spørger jeg min bedste veninde. Vi holder livlinen i gang over Kattegat med utallige telefonopkald, siden hun i efteråret flyttede til Aarhus for at studere.
“Jo, det går okay lige nu, jeg skal lige rette det igennem en sidste gang” svarer hun.
“Så skal du bare have et glas vin imens, så går det lettere” siger jeg.
“Nej, jeg har faktisk besluttet mig for slet ikke at drikke i år” siger hun.
“Nå… det har jeg da slet ikke hørt om” svarer jeg.
“Jeg synes bare ikke, det er fedt, jeg kan ikke styre det” svarer hun.

Det er januar og højsæson for eksamensstress. Efter vores samtale sidder jeg med en klump i halsen og føler mig som en alkohol-pusher. Min veninde har i flere år lidt af angst, hvilket har haft stor indvirkning på hendes proces og præstation omkring eksaminer. For første gang gennem hele vores universitetstid virkede hun rolig dagen før deadline.

Jeg har været ængstelig på hendes vegne op til eksamensperioden, både fordi jeg ønskede, at hun skulle klare det uden at hendes angst blussede op igen, og fordi jeg vidste, at jeg denne gang var på afstand og ikke ville kunne træde til og være der for hende i samme grad, som jeg har kunnet før, da vi begge boede i København.
Iblandet ængstelsen følte jeg dog også en kæmpe lettelse over ikke selv at stå i en post-jul eksamensperiode for første gang i fire år. I modsætning til min veninde er jeg nemlig ikke gået direkte videre på kandidaten, men arbejder i stedet. Jeg kommer til at tænke på, hvor barske de eksamensperioder var. Hvor ofte har jeg ikke siddet og svedt over pensum eftermiddag efter eftermiddag hele juleferien, mens jeg halvhjertet forsøgte at være nærværende til kvalitetstid med familien.

Når det endelig bliver januar, har man således ikke haft ferie siden uge 42, det lille pusterum halvvejs inde i efterårssemesteret. Når jeg tænker tilbage, har jeg ingen ide om, hvad jeg har brugt de efterårsferier på, arbejde måske? Det første år flyttede jeg vist ind i min studiebolig lige deromkring… Ikke desto mindre, pludselig er det januar, og man er godt brugt. Ens hjerne er ved at eksplodere, og man skal finde ud af, hvilket fag man må prioritere først afhængigt af præferencer såvel som styrker og svagheder. Hmm måske “Æstetik og teori” først, det er en mundtlig eksamen, hvor man kan trække hvad som helst fra pensum, eller måske skal jeg starte med at få den skriftlige eksamen til “Visuel kultur” færdig, den mangler trods alt kun en rød tråd og ca. 20 gennemlæsninger…

Ugerne går, og jeg har overlevet to eksaminer, kun én er tilbage, det er blevet d. 18. januar, og bag mig har jeg efterladt alle illusioner om frisk luft og nødvendigheden af alle fem madgrupper, den personlige hygiejne begynder måske også at halte. Der er tolv timer til afleveringsfristen, jeg kan bare ikke mere og er efterhånden også ligeglad. Hvem fanden kommer også til at læse “Dansk Vitalisme, en analyse af kreativitet, krop og køn”?
Teksten er gået i hårdknude, hjernen er ristet og vredet for alt det, som normalt skaber flow.
I denne type situation er der normalt følgende muligheder:

Løb en tur, og prøv så igen.
Ring og snak med en ven om hvad som helst andet end eksamen.
Gå i seng og sov på det.

Det eneste problem er, at disse muligheder lukker, når der er 10 timer tilbage og klokken er toogtyve. Det er for sent, søvn er en luksus, som for længst er droppet, og jeg er for udmattet til løb eller snak. I denne situation er der kun ét at gøre, jeg går ud i køkkenet (eller det vil sige den sørgelige kulisse af en vask, 15 cm bordplade og én kogeplade, der giver sig ud for at være et køkken), jeg åbner det halve køleskab og tager papkassen med hvidvin ud.

Papvin er min eksamens-ambrosia
Jeg skænker mig et stort glas, sætter mig tilbage på mine stadigt sovende baller og retter den skide opgave en – til – gang. Jeg sipper til vinen og kan igen fokusere. Jeg starter fra toppen “Introduktion”.
Jeg har aldrig før skænket det en tanke, men vinen ændrer jo kemien i min hjerne; det som før var umuligt, det som var en 4 meter høj mur (ala Jægerkorpset) er pludselig mere en bakke, og jeg sidder da forresten også på en cykel, som får fart på efterhånden, og momentum bygger sig op. Med en lille stigende promille i mit blod får jeg friske øjne på opgaven, jeg kan fortsætte og komme i mål, selvom min stakkels hjerne allerede har beskæftiget sig med den 24/7 i de sidste seks dage.

Ambrosia og nektar er de græske guders mad og drikke. Guderne forbliver evigt unge og udødelige ved at indtage ambrosia og nektar, men de giver det normalt ikke til mennesker. Homer fortæller, at nymfen Kalypso tilbød Odysseus ambrosia og nektar i et sidste desperat forsøg på at få ham til at blive på sin ø, men han foretrak menneskelivet frem for udødeligheden hos hende.
Tortzen, Chr. Gorm: ambrosia og nektar i Den Store Danske på lex.dk. Hentet 13. juni 2022 fra https://denstoredanske.lex.dk/ambrosia_og_nektar

Det er en splittende erkendelse for mig, da jeg i høj grad er modstander af alkoholkulturen i Danmark. Selvfølgelig skal man huske på, at det er ét glas vin, jeg taler om. Men efterhånden som jeg nysgerrigt udspørger venner og bekendte om deres erfaringer med “bevidsthedsudvidende” teknikker i forbindelse med eksaminer, indrømmer flere, at de som jeg selv ikke er bleg for at ty til alkohol, når alle andre kanaler er udtømte. En studiekammerat siger, at hun kender en fyr som konsekvent ryger hash, når han skal skrive filosofieksamen. Min roomie nikker genkendende til vin-opgaverettelse-ritualet, men siger også at han generelt har spist sindssygt usundt, røget cigaretter eller taget snus i eksamensperioderne, og at det har føltes som en afvænning bagefter.

Der har ofte været fokus på problemet med ulovlig brug af præstationsfremmende midler som ritalin, men hvor går grænsen? Alt hvad vi spiser, inhalerer eller drikker påvirker jo hjernens kemi til en vis grad. Der er ingen, der stopper den studerende i at drikke to liter kaffe og skrive eksamen hele natten, hvis det er det, man har lyst til.

Druk er en del af det danske DNA
I 2020 udkom Thomas Vinterbergs film “Druk”, og den blev hurtigt associeret med årets store sommerhit og anti-corona-banger “What a life” af Scarlet Pleasure.
“Druk” handler om en vennegruppe af fire gymnasielærere, der i fællesskab beslutter sig for at teste en teori om, at alkohol (en lav promille) åbner sindet for omverdenen og får kreativiteten til flyde. Gennem filmen ser vi, hvordan alkoholen giver dem mod og klarhed, forstærker det gode, men også det dårlige. Vennerne begynder at mærke livet igen, og der er et smukt budskab om frihed og fællesskab såvel som erkendelse af tabet af dem, vi var engang.

Druk for mig er ikke ét glas vin. Druk er vedvarende flere timer, som man gør det eksempelvis på studenterkørslen. Vi drikker, når vi er glade, når der er noget at fejre; fredag, fødselsdag, konfirmationer (her er man på vej ind i de voksnes række, og mange får deres første erfaringer med alkohol, som om det er ligeså naturlig som menstruationens ankomst), bryllupper, men også når vi er kede af det, ja selv til begravelser, det er vel derfor det oprindeligt hed gravøl; den sociale samling, der efterfølger de kirkelige ritualer.

Druk ligger så dybt i den danske kultur, at vi kan spore det helt tilbage til bronzealderen.

Måske har pigen været med til at lave den specielle øl på honning og humle, der har taget timer at brygge, og som hun så har fået med i graven. Der har skullet produceres rigeligt af den, for det er her i bronzealderen, at en decideret drikkekultur opstår. Det ved vi, for der er fundet flere hundrede drikkekar i gravene og i moserne.
Citat fra Liv Thomsens, Historiens Heltinder.

F…cking Egtvedpigen har drukket til sin konfirmation, eller det vil sige, det har jo været et hedensk overgangsritual af en eller anden slags, men det siger mig i hvert fald én ting, og det er, at danskerne ikke kommer til at ligge alkoholen på hylden foreløbig.

Det eneste vi kan gøre er at opfordre til balance. Et glas champagne, når du får din studenterhue på, det skal der selvfølgelig være plads til. Et par cocktails med vennerne fredag aften, ja hvorfor ikke. Det, jeg vil sætte mig imod, er at bruge alkoholen som medicin mod social angst, som midlet, der åbner alle grænser, som man eksempelvis ser det ved introugerne på universitet. Det samme gælder heldagsdruk på studentervognen, helt ærligt, det kan godt være jeg er blevet gammel (eller altid har været det), men jeg kan bare ikke se, at det er fedt at være fuld så mange timer, og så vidt jeg husker, syntes jeg det heller ikke dengang, jeg selv fik huen på.
Generelt må der gøres noget for at ændre kulturen i forbindelse med alle former for sociale samlinger, hvor der er en forventning om, at man skal indtage alkohol for “rigtigt” at være med.

Den sidste nadver
Hvad er en god balance? Skal man undgå at drikke, når man er alene? Skal man vælge alkohol med lavere procenter?
Jeg kan ikke frasige mig muligheden for, at jeg i fremtiden vil gentage vin-opgaverettelse-ritualet, som jeg fra nu af vil referer til som “Den sidste nadver”, fordi jeg føler et skift fra absolut hjernedød til opstandelse fra de døde, for ikke at sige guddommelig inspiration, for hver lille slurk.

Jeg er altså langt fra hellig, og det er ikke mere end et års tid siden, at mit dengang 25-årige jeg fik holdt hår, mens jeg i lårtykke stråler slap af med ca. ti genstande, der så væsentligt bedre ud på vejen ind.
Jeg ved ikke, hvad den gode balance er, men jeg er ret sikker på, at man skal lade alkoholen være, hvis man søger den for at dulme følelser, særligt de svære følelser. Selvom det er svært i et samfund, hvor Bridget Jones på sofaen med vaniljeis og hvidvinsflaske er recepten på at deale med et “break-up”.

Jeg tror, jeg vil ringe til min veninde i morgen sige, at jeg synes det er mega sejt, at hun ikke vil drikke det kommende år, og om hun har fundet nogle gode alkoholfrie øl.

Har du nogen råd til at deale med eksamenspres? Hvordan har du det med, at siger du nej til alkohol i sociale sammenhænge?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Psst!
Bliv medlem af SEIN