En to tre ZEN!

 

Torsdag eftermiddag på vej hjem fra arbejde får jeg, på min vandring ned ad Århus gågade, stukket en brochure i hånden. Det er en reklame for et yogacenter, som lover dig øget smidighed, forbedrede balanceevne, opbyggelse af diverse muskler, også dem du ikke vidste fandtes. Der står  også hvordan yogaen kan hjælpe på det mentale plan, heriblandt et højere overskuds- og energiniveau, bedre koncentrationsevne, samt en følelse af overordnede klarhed i sindet. Brochurens farve er jadegrøn, og har et par billeder fra et yogacenter klistret på forsiden. Det hele virker meget zen-agtigt og tiltrækkende. Et åndehul fra hverdagens travle hamsterhjul, ville ikke gøre nogen skade. Hjemme melder jeg mig på et yogahold, og lader dermed min personlige yogarejse begynde.

Jeg ankommer til min første yoga time en uge senere, og får mig en lettere skuffende oplevelse. Kort fortalt så følte jeg ikke den zen jeg kom for. For hver en yogastilling jeg gik ind i, opstod en ny tanke i mit hoved. Tankerne var i sig selv ligegyldige og tilfældige, men forstyrrede fuldkommen min yogapraksis. Mit livs første yogatime forløb nogenlunde således:

Lotusstilling.

Jeg forsøger at fokusere på åndedrættet

Glider sindsmæssigt stille og roligt ind i en tilstand af fuldkommen ro

Trækker vejret

 Ind

Og ud

 

-Slukkede jeg forresten for elkedlen inden jeg gik ud af døren?

 

Nå, videre.

 

Op på alle fire

Kontrollerer åndedrættet og går i hundens stilling

Skyder numsen i vejret og strækker benene

 

-Fik mor sendt opskriften på det gode ølandshvedebrød?

-Jeg er slet ikke smidig nok til det her

Klemmer fingrene ned mod måtten

 

-Er mobilen egentlig på lydløs?

 

Fokus på åndedræt

 

Videre til Kobra

Dyb indånding

 

-Vintertøjet skal snart pakkes væk

Udånding

 

-Den sommer jakke fra Katrine skal jeg altså gå med. Jeg kan matche den med bukserne jeg fandt i genbrug. Eller de er måske en tand for mørke?

 

Før jeg så mig om var timen slut. Jeg må indrømme at jeg da havde en behagelig følelse i kroppen, det er sandt, men sindsmæssigt var mit hoved tæt på at være endnu mere fyldt op end før. Dette tankemylder og det pinlige koncentrationsbesvær fortsætter de næste mange yogatimer. Men da min tålmodighed er ved at nå en ende, sker der noget. Under en yogatime begynder mit sind pludselig at give helt slip. Jeg tænker ikke en eneste tanke. Er i stand til at give al min opmærksomhed til mit åndedræt. En mere afslappende fornemmelse skal man lede længe efter. De efterfølgende dage bruger jeg på at undre mig over hvorfor jeg mon havde så meget besvær med at hengive mig til yogaen, jeg ser trods alt mig selv som en yderst jordnær og rolig person. Min endelige konklusion bliver dog at jeg er en del af en generation, som må være vandt til at tingene kommer hurtigt og nemt. Der er ikke mange situationer i hverdagen som tillader individet at overgive sig til eftertænksomheden, eller i dette tilfælde, at se tingene som en længere proces i stedet for en hurtig  tilfredsstillelse. Jeg vil fremover forsøge, at huske mig selv på at ting tager tid og øvelse, og at jeg næste gang jeg giver mig i kast med et projekt, ikke vil være villig til at opgive det på grund af den utålmodige og resultatorienteret lille pige der sidder på min skulder.