Et forsøg på overlevelse
I en tid, hvor man selv skal navigere mellem skærmtid og levetid, kan man nogle gange have brug for et friskt pust. I et håb om nærvær og en ny hverdag valgte Nellie og hendes venner at tage i sommerhus. Nellie har dokumenteret turen og sine tanker gennem fotografi og tekst.
Hvordan finder jeg en hverdag, der faktisk er til at holde ud???
Alle var vi gået død i den konstante åbnen og lukken af skærmen. De små 5-minutters pauser kunne alligevel ikke bruges til noget. Måske et enkelt stræk af ryggen eller et enkelt sug luft.
Nu skulle det være anderledes. Nu skulle jeg vågne op og glæde mig til at se, hvad dagen ville bringe.
Sammen besluttede vi os for at flygte fra virkeligheden og tage i sommerhus. Helt simpelt for at redde os selv.
Regler!
- Negativ coronatest, inden vi rejser
- Passe vores skole
- Høretelefoner i, når man har time
- Alle hjælper med rengøring og madlavning
- Vi respekterer hinanden hvis én har brug for ro.
Sommerhus skriger ferie. For mig er det især de små forlængede weekender og påskeferien.
Det er et sted, hvor man ikke nødvendigvis får den kæmpestore ændring fra hverdagen – men sommerhuset er mere en slags ladestation, hvor man sætter sig selv til opladning, men på samme måde trækker stikket ud.
Der skal ikke andet end 10 minutters snedamebygning til for at kunne klare de sidste timers skærmundervisning
Den evige hovedpine, jeg normalt ville sidde med under virtuel undervisning, forsvandt på turen. For nu kunne man bare gribe en ven i hånden og tage på – i hvor lang tid man nu havde pause – eventyr.
De konstante friske pust, legen, snakken og grin gjorde skoledagen meget nemmere.
Fuck dig
Fuck dig. Du, som kommer ud af det blå, tager al liv, der ligger og bevæger sig den mindste smule.
Suger energi, tid og kraft ud af os alle. Skam dig over dine forsøg på at ødelægge vores ungdom.
Skam dig over de mange, mange piger og drenge, der nu skal kæmpe med depression – dem, som føler sig ene og alene – dem, som overvejer at droppe ud af deres studie, fordi virtuel undervisning er for hårdt – og alle os, der ikke længere tør håbe, fordi vi ikke vil lade os skuffe længere.
Men læg dig så ned igen, når du ser, hvordan vi finder små bitte løsninger hele tiden for at glemme dig. Hvordan vi langsomt rejser os, finder glæden i de små ting og nyder vores tid sammen i kampen for at redde hinanden.
Hvad tænker du?