Forårsrengøring i ordforrådet

Nogle gange kan man have lyst til at rydde op i verden. Simpelthen give den en ordentlig forårsrengøring for at gøre den til et rarere sted at være. Støvsuge den for forældede, undertrykkende normer. Vaske dårligdom og egoisme væk. Rydde ud i diskrimination og fordomme. Og så kan det være rigtig svært, når man står der med sin spand og kost og frustration, og ikke ved, hvor man skal begynde eller slutte.

På det seneste har jeg tænkt over, hvor jeg så kan tage fat. Og (selvom det er lidt af en kliché) så har jeg besluttet at starte med mig selv. For i virkeligheden er det nok det eneste, men også mest effektive, jeg kan bidrage med – i hvert fald lige nu og her. Det er blandt andet gået op for mig, hvilken indflydelse de ord, vi bruger, egentlig har for den verden, vi lever i. Og jeg tror – i vaskeægte foucauldianske ånd – at den har en meget større betydning, end vi lige går og tænker over.

Derfor er jeg begyndt at lave en liste over alle de ord, vi bør stoppe med at bruge, fordi vi – når vi ytrer dem – faktisk er med til at opretholde gammeldags, diskriminerende og nedladende diskurser og måder at italesætte bestemte menneskegrupper på. Også selvom vi formentlig aldrig har tænkt over, hvilken værdi der reelt ligger bag disse ord, og på trods af at vi ikke mener noget ondt med dem.

Ord, vi bør stoppe med at bruge… 
“Udfordrende” – om kvinders påklædning. Udtrykket spiller nemlig ind i en kulturel forståelse af, at kvinder har et medansvar for at blive udsat for seksuelle overgreb, fordi de selv “lægger op til det” med deres opførsel eller påklædning. Men påklædning kan ikke være udfordrende, og det er aldrig pigers eller kvinders skyld at blive seksuelt forulempet – ligegyldigt hvor meget, lidt eller hvilket tøj de har iført sig.

“Tøsedreng” – alene er ordet “dreng” ikke ladet med nogen særligt positiv eller negativ værdi. Men så snart der kommer et præfiks på, som indikerer noget feminint, får ordet pludselig en stærkt nedsættende og nedladende klang. Samtidig siger vi, at man skal “mande sig op”, når man skal tage sig sammen, som om man kun kan være stærk og udholdende, hvis man opfører sig maskulint. Det kunne være fedt, hvis vi kunne komme til at leve i en verden, hvor køn ikke bruges diskriminerende eller nedladende.

“Pussy” eller “vatpik” – det er egentlig ret ironisk, at de kønsorganer, der sørger for menneskets måske vigtigste funktion bliver brugt til at beskrive noget, der er svagt.

“Skamlæber” – det er egentlig meget simpelt: kroppen er ingen skam = kønslæber er ingen skam.

“Bøsse” eller “homo” eller “svans” – som skældsord. Det er næsten ikke til at forstå, at – specielt mandlig – homoseksualitet stadig har en indbygget negativ klang i sig. Men måske ville den stoppe med det, hvis de ord, der knytter sig til den, ikke længere blev brugt nedsættende.

“Neger” – det her burde virkelig ikke være nogen nyhed, og det giver så meget sig selv, at et ord, der traditionelt har været brugt til at nedgøre og ydmyge bestemte befolkningsgrupper, bare ikke er ok at bruge.

“Psyko” eller “psykopat” eller “skizo” eller “retarderet” eller “handicappet” – det kan være så nemt at glemme, at der rent faktisk findes mennesker, som i dagligdagen er ramt af sygdomme, som vi andre nogle gange kommer til at bruge nedladende (også når det kun er ment i sjov), når vi eller andre har gjort noget dumt eller åndssvagt.

“Hudfarve” – bruges stadig i høj grad og med største selvfølgelighed som betegnelse for lys, melaninfattig hud. Men hud kommer i et helt spektrum af nuancer, farver og undertoner, og at bruge ordet “hudfarve” om lys hud gemmer på en indlejret, hvid og vestlig forståelse af, at såkaldt grisefarvet hud er den “korrekte” hudfarve.

Vi kan selvfølgelig ikke kræve af hinanden, hvad vi må eller ikke må sige. Men vi kan kræve, at vi bliver bedre til at tænke over, hvilken betydning de ord, vi bruger, har for måden, vi former verden på. Så nu starter jeg min forårsrengøring her. Med mit eget ordforråd. Jeg har allerede fået input fra resten af SEIN-redaktionen, men vil utroligt gerne have mange, mange flere fra dig også, for hvilke ord mangler på listen? Og hvilke skal vi bruge i stedet?
Jeg håber, at vi kan inspirere hinanden til en forårsrengøring, der for alvor kan gøre en forskel.