‘Hjertet ser ingenting’ – en ny samling digte
I disse digte af Liva Frostholm skildrer hun livet som både nærværende og skiveskåret i fragmenter. Digtene bærer en intens længsel efter at søge ly fra de kolde stunder, man kan have, i relationen til en anden. Derudover bærer de smerten ved, at det måske er relationen i sig selv, der er kilde til den største fortvivlelse.
fuglene i kroppen
at mangle noget
lede i skuffer
ud af døren
grønt lys i hans hår
og efteråret er et røgslør over fortovet
regn under trøjen
må jeg hive dig i ærmet
*
vi skal ikke skændes
du arbejder
slår mig
hvor er din datter
fingre imellem bånd
hvor ligger papirerne
mine venner er et kor
ses vi
hjertet ser ingenting
se selv
*
vi er kyssende
hvorfor taler alle om engle
jeg ser måger i de sidste grå skyer
nogen synger om mig
*
jeg drikker
et forresten
hvad man kan holde i hænderne
er det rene blade
som skal hives ud af håret
min venten
mine ben i sort nylon
på et gadehjørne
se på min næve
er du ansvarsfuld
i tynde skiver mærker jeg dig
*
i dit ansigt dine tindinger
jeg tager mine bukser af
lejligheden er en æske
papirerne er flotte
jeg er ligeglad
tid er bare
og jeg dækker vinduerne
*
der er noget med munden
der er noget med sprækker
skingert
mine knæ græder
søde by
ingen behøver at beklage sig
jeg skal hjem
Tekst: Liva Frostholm
Visuelt: Frida Bjerregaard Poulsen
Redaktør: Johanne Ringøen/Peter Bitsch Hjortshøj
Hvad tænker du?