Hvorfor kan jeg ikke strikke?
Mie har lavet et indlæg om et fællesskab, som hun længes efter at blive en del af, men mangler adgangsbilletten til. Et indlæg om ikke at kunne mestre strikkepindene i en tid med national nedlukning, hvor strikningen oplever en imponerende opblomstring.
En kold decemberdag beslutter jeg mig for, at jeg vil ind i varmen
jeg meddeler det stolt
I griner
fortæller mig, at det er en god joke
og minder mig om min
rastløse
utålmodige
og flygtige natur
ikke noget oplagt match med et strikketøj
men jeg vil livsstilen
jeg vil fællesskabet
restestrik, Anna og Lotte-core og såkaldte ”drømme” i silkemohair og nepalesisk merinould.
Så jeg investerer i et par firemillimeters jumperpinde af bambus
og noget halvsørgeligt blågråt garn
samt en uforståelig opskrift på norsk
der ikke ville have været mere hjælpsom på dansk
og nærstuderer dårligt belyste videoer
Jeg går ind ad døren
tager hatten på
går ud ad døren
og tager hatten af
går rundt omkring træet
ned i søen
op af søen
og rundt om træet
farer vild før jeg er hjemme
starter forfra
begynder at overveje om man er disponeret
for ringe strikkekundskaber
samler undskyldninger sammen
giver op
stiller mig modvilligt ud i kulden igen
i masseproduceret syntetisk polyester
Hvad tænker du?