I live i Thy
Mange glæder sig i år over, at festivalerne er tilbage. Tilbage med alt hvad festival i manges øjne indebærer af at drikke sig sanseløst stiv, stjæle nabocampens stole og smadre sit telt, for til sidst at smide det hele ud, inden man tager hjem. På Alive Festival i Thy forsøger de dog at lave festival på en helt anden måde. Beate tog afsted og oplevede her hvordan balancen og samspillet mellem lokalområdet, naturen og festivalen gjorde de tre dage i og omkring Thisted til noget helt særligt.
Det er en tidlig aften i slutningen af juli, og vejret er lunt. Vi befinder os under høje, brede træer, og solstrålerne, der når igennem, føles som regndråber af lys. Goss er lige gået på scenen på Alive Festival, og har spillet et par sange, da han og et par guitarister pludseligt hopper ned og løber gennem publikum op til en stor kiste, som står op ad en bred træstamme. Publikum vender sig om og rykker sammen. Vi får at vide, at vi skal være stille, og så begynder de at spille uden noget form for lydanlæg – helt akustisk. Han spørger, om dem omme bagved kan høre det. Det kan de godt, for hele publikum er fuldstændigt tavst og nyder den rolige og utroligt nærværende musikoplevelse. Da de spiller sang nummer to, begynder festivalgængerne stille at synge med. Sangen handler om at ville ud til havet for at føle sig som et barn igen, og den er bemærkelsesværdigt passende her i Thy, hvor Vesterhavet og Limfjorden fylder så meget, og er så vigtig for den lokale identitet.
Et par dage forinden er festivalen blevet skudt i gang med fællessangen “Blæsten går frisk over Limfjordens vande”:
Dagen står høj over Limfjordens vande,
bredning og sund og krinklet vig!
Sallingland, Thyland og andre lande
hilser hverandre med mågeskrig.
Og bonden går på sin agerjord
med blikket forynget af luft og fjord.
En utroligt smuk sang, der slår stemningen til Alive Festival an. Her i Thyer der noget med naturen, kysten, vandet og blæsten, som bare er helt anderledes end andre steder i Danmark, og det er tydeligt at mærke, når vi er på festival. Hver dag, inden koncerterne begynder, er der udflugter til forskellige steder i området, og festivalen foregår således ikke kun på pladsen – den foregår i hele Thy. Vi er med Thisted Bryghus på sanketur, hvor vi plukker porse, der skal bruges i næste års Alive Pale Ale. Den, vi drikker i år, er ligeledes lavet med vilde planter, der er plukket ved sidste års festival. Turlederne fortæller os, at vi skal passe på deres natur, for de er meget glade for den. Det kan man godt forstå.
Klitterne, heden og træerne, der vokser skævt på grund af den kraftige vestenvind, er velkendte for mig, for min familie har sommerhus her, og som min mormor godt kan lide at fortælle mig, er jeg kommet i Thy siden før jeg blev født. Alligevel får jeg et andet blik på naturen, når jeg mærker, hvordan den her er meget mere end en turistattraktion: den er ingredienser i øllen, den er surfernes tilholdssted, den er bosted for det særlige dyreliv, og den er ikke mindst baggrund for det, Sharon Kumaraswamy fra Ravi Kuma under sin koncert kalder “Danmarks bedste festival”.
Samspillet mellem festival og natur giver også en helt særlig stemning blandt festivalgængerne. Mange andre festivaler i landet er placeret på en gold mark med træt græs. Græsplænen i sig selv er den mest ufrugtbare måde at kultivere jord på: det er dårligt for biodiversitet og den giver heller ingen afgrøder. Den står der kun for at vi kan boltre os som vi vil på den. Festivalpladsen på Alive ligger derimod i en park der i praksis er en lille skov. Her er festivalpladsen tilpasset træerne – ikke omvendt. Jeg tror alt dette er med til at understrege, at man som festivalgænger ikke kun er her på sine egne præmisser. Man må simpelthen have respekt for lokalmiljøet og i forlængelse af det respekt for de andre gæster. Ved åbningstalen bliver der talt om en undersøgelse der viste, at man bliver et mere hensynsfuldt menneske af at tage på festival. Det er bestemt ikke min opfattelse på eksempelvis Roskilde Festival, der føles som en survival of the fittest -kamp. Men jeg tror, det gælder her på Alive Festival. Det føles i hvert fald ikke som en mulighed at lade være med at sortere sit skrald, smile til sikkerhedsvagterne eller smalltalke med de frivillige bartendere; det kommer helt naturligt.
Jeg tror ikke kun, det er mig, der kan mærke den helt særlige stemning. Ved alle koncerterne er det som om, kunstnerne giver noget helt udover det sædvanlige. De soler sig i den fantastiske atmosfære, og de giver derfor også rigtig meget tilbage til publikum.
Tilbage til Goss-koncerten er kunstner og band gået tilbage op på scenen, men der er et ophold i musikken. Måske er der en teknisk fejl, der skal løses. Det får vi ikke noget at vide om. “30 sekunders stilhed for træerne” siger han. Og så står vi der: stille, i det grønne lys og den friske aftenluft, mens vi kigger op og nyder at dele denne oplevelse med de hundredvis af andre gæster, inden vi i morgen modvilligt skal sige farvel til Thy og Alive Festival.
Hvad tænker du?