Ingen klapper når du lander

12. maj 2025

I disse digte tager Peter os med på en sårbar og hungrende søgen efter mening i en kaotisk verden. Med fokus på systemets kulde og hjertets skrøbelighed beskrives tvivl,  kærlighed og endeløse fald, der til sidst bliver en søgen i sig selv. 

HVISKENDE ASKE

Den dag jeg blev født,

blødte min søsters finger,

stødt af en bildør,

der skød mit liv i gang.

 

Den dag jeg dør,

vil verden ikke bemærke.

Et slag uden ekko,

en hvisken af aske.

 

Systemet drømmer om vores mareridt,

bådene ligger forladt til kaj

Jeg er let at finde,

men ingen leder.

 

Du sagde, vi hang sammen,

at natten ville holde mig,

men omfavnelserne var falske,

selvom kærligheden var sand.

 

Jeg tabte troen på dine ord,

som en støvle i skoven.

Jorden gynger,

og natten er et evigt fald.

 

Jeg behøvede dig dengang

Nu: bløde lyde,

fødder af stål,

og vilje af strøm.

 

Ingen redningsbåde på denne strand.

Ingen lys i horisonten,

der leder efter mig

 

LØBER for at stå STILLE

Blodårerne løber

hen over mine lår,

spænder som seler

der stinker af stress.

 

Intet at stille op

mod farten i mit liv,

som drukner min ungdom

i jagten på en anden tid.

 

Jeg æder mig selv

for at fremstå stærk,

løber for at stå stille

og løsne kroppens lænker.

 

Mine øjne, mine læber

forandres så langsomt

i tiden der tager mig

så hurtigt herfra.

 

Form dig, find dig

Bliv nu dig selv

Bliv ikke den vinter

Der slog lyset ihjel

 

Gud mellem mine tæer

Gud ved min side

Gud mellem mine tæer.

Slipper ud af et vindue

hvor vinden blæser ind

med gloser om krig og duften af anemoner.

 

Smerten er en for mange

og jeg er én for få.

Kun min forstand fornemmer,

hvad du kalder på.

 

Og når mit liv slipper op,

skal du åbne et vindue

Og lade vinden bære det sidste

ind:

 

en rest af varme,

en halvtænkt tanke,

alt det, jeg engang troede på.

 

Alt vil ned

Fald
til du griber
alt, hvad du finder

Fald til du finder,
det du søgte
og tab det så igen

Tab det ned
i risten
og følg med det
derned

Fald som
himlens fedeste fugle
som en våbenløs
Mussolini

Fald ned i danske bunker
vi har sparet væk

Fald tilbage
til barndommens
Blodigste minder

Fald tilbage til alt,
Du er flygtet fra

Fald
med faldskærm
flyv uden
vinger

Fald som den dag
du drak din første øl

Fald ned
i forelskelse
Fortabt ved base 1

Fald som Nasdaq
fald som stål og glas
faldt den niende måned

Fald som drømme
der falder ned i mareridt

Fald ned i glas
som andre har tømt

Fald som mascara
der smelter dine kinder

Fald som dine bedste forsøg
forlad alt håb om fodfæste

Fald som begravelsens
første tårer

Fald som fandango
og Flow-TW
i 2025

Fald
til du fatter:
ingen klapper
når du lander.

 


Tekst: Peter Bitsch Hjortshøj

Redaktør: Nina Sparre 

Hvad tænker du?

  1. Tilde siger:

    meget lækker læsning petski

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Psst!
Læs mere her