Lad de europæiske stemmer blive hørt: En tekst til dig, der ikke ved noget om EU

Min egen entusiasme hvad angår EU, er pinlig

Det er første gang, jeg selv kan stemme til Europaparlamentsvalget, og jeg må indrømme, at pinligheden har taget over. Jeg har fulgt utroligt lidt med i politik det seneste års tid. Derfor har jeg valgt at snige mig udenom alle samtaler, der indeholder det emne.

Hvis jeg uheldigvis ender i en sådan diskussion (forhåbentlig ikke), vil jeg svare: “Jeg går jo meget op i klimaet… Så derfor kunne det være meget nice med flere klimaregulerede love.” Derefter vil frygten for at blive gloet på af nogle EU-entusiaster, som også er P1-tilhængere, være forøget.

I min søgen efter den engagerede borger i Danmark må jeg stærkt erkende, at jeg ikke er en af dem. Jeg går højt op i demokratiet og mener, at det er yderst vigtigt, vi som borgere kan være med til at bestemme, hvem der skal være repræsentanter for Danmark i EU.

Dog er jeg selv i tvivl om, hvem der skal ind og bestemme for mig. Måske skal man begynde at tænke i, at det ikke længere er “jegets” beslutning, men en fælles beslutning fra hele samfundets side. Hvad er så den rigtige måde at sætte sig ind i valget på?

EU-parlamentsvalget er et af de valg med lavest stemmeprocent. Danmarks Statistiks hjemmeside viser, at der under sidste EU-valg i 2019 kun var 66,1 %, der stemte. Er det fordi det er et kedeligt valg, eller ved folk ikke nok om det, til de gider at sætte sig ind i, hvad det handler om? Jeg vil i denne artikel, skabe et “letforståeligt” overblik over, hvad EU indebærer. 

Redegørelse af EU – korte træk

Først og fremmest består den Europæiske Union af forskellige dele: EU-domstolen, Ministerrådet, Kommissionen og EU-Parlamentet.

EU-parlamentet er en organisation, hvor alle medlemslandene har kandidater, der er stemt ind af befolkningens personlige stemmer. Dette vil sige, at dem vi stemmer på den 9. juni, er de kandidater, der kommer til at sidde på de forskellige poster og være med til at vedtage love i EU.

Når der bliver vedtaget nye love indenfor EU, er det EU-kommissionen, der foreligger lovgivningsforslag til Parlamentet og Ministerrådet.

Efterfølgende skal Ministerrådet og Parlamentet blive enige, eller indgå et kompromis, som bliver behandlet i det, man kalder første eller anden behandling. Hvis de derefter stadig ikke kan vedtage en lov, bliver de nødt til at inddrage Forligsudvalget i en tredje behandling. 

Der er 27 medlemslande i EU og 705 pladser i alt. Danmark har 14 pladser i parlamentet. Antallet af pladserne afhænger af, hvor mange, der bor i landet. For eksempel har Tyskland 96 pladser.

Puljer og organiseringer

Fordi EU er så stort, er det en god idé for partierne at organisere sig i det, man kalder valgforbund. Socialdemokratiet, SF og Alternativet har eksempelvis indgået en handel om at være i samme valgforbund, hvor Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance er i en anden gruppe.

Det er ikke kun på grund af størrelsen af EU, men også fordi der er størst chance for at få indflydelse som parti, hvis man er i samme pulje som andre partier. 

Når stemmerne er talt op og de valgte kandidater er afklaret, kommer de 14 kandidater med flest stemmer ind og sidde i parlamentet.

Parlamentet er opdelt efter politisk orientering, og derfor sidder de fra de højreorienterede partier sammen, dem i midten sammen og de venstreorienterede sammen. Det er anderledes i Ministerrådet og i Kommissionen. Der sidder medlemmer, som ikke er valgt ind direkte af befolkningens stemmer.

Kommissionen har 27 kommissærer i alt – en kommissær fra hvert medlemsland. Danmarks medlem i Kommissionen bliver udpeget af regeringen. Lige nu sidder Margrethe Vestager som kommissær, men bliver skiftet ud med en ny i juni.

Kommissionen er den eneste institution i EU, der kan foreligge lovforslag enten ved eget initiativ, fra andre EU-institutioner eller fra borgernes initiativ. Dog kan Parlamentet og Ministerrådet med flertal blandt kandidater og medlemmer fremtvinge et lovforslag: Det Europæiske Råd.

Kommissærerne hører også popmusik

Elektronisk pop med kærlighedstekster fylder værelset. CHAILD, en kunstner fra Belgien, afspilles på min mobil fra EU-playlisten. Jeg forestiller mig Margrethe Vestager lytte til hans sange, mens hun fører sig elegant, dog beslutsomt, frem til et vigtigt møde i Kommissionen.

For at menneskeliggøre kandidater og politikere, kan man forestille sig, hvad de går og lytter til af musik. Det giver dem en afslappet og jordnær eksistens. Det gør også denne her tunge artikel lidt sjovere. 

Ministerrådet består også af 27 medlemmer. Medlemmerne i Ministerrådet skifter fra sag til sag. Hvis det er en sag, der omhandler miljøet, sender Danmark sin miljøminister. Udover at vedtage love, skal Ministerrådet sammen med Parlamentet godkende EU’s årlige budget.

Det er kun EU-domstolen, der kan tage medlemslandene i retten. Hvis et af landene har overtrådt lovene, kan de få kæmpe bøder. 

Denne tekst vil ikke fortælle dig, hvad du skal stemme den 9. juni, men derimod give et svar på, hvad EU går ud på og hvordan det er struktureret. Jeg vil anbefale dig at sætte dig ned og skrive, hvad du går op i som borger i Danmark.

Det kan være, du mener, at Danmark slet ikke skal være en del af EU – det er der flere partier, der heller ikke går ind for. Så er det måske dem, du skal stemme på. Du kan altid starte med at lytte til ‘Lad de europæiske stemmer blive hørt’.

Tekst og visuel: Astrid Eskebæk Hansen