Mareridtsmyg
Det, du skal til at læse, er skrevet i lige dele angst og afmagt. Det er et af flere tekststykker, der er blevet til, mens verden har føltes for stor og uoverskuelig, og hvor ordenes skæve sammensætninger synes som det eneste helle. Sådan skriver tidligere tekstredaktør i SEIN, Emma Johanne Holmen Christensen, om dette indlæg.
er det mine tanker, der gerne vil ud
når mine tindinger dunker
er det en røgalarm, der er gået
når min hjerne er overophedet
og jeg får tinnitus
hvorfor skal det føles som om, at jeg har løbet et maraton
når jeg ligger helt stille
mit hjerte hamrer
og jeg får en metallisk smag i min tørre mund
jeg føler mig fuld,
når der bag mine lukkede øjenlåg udfolder sig mønstre og motiver
men jeg er ikke fuld på den sjove måde
jeg er svimmel, jeg burde sove:
for jeg har snart været vågen i et døgn
tænk hvis jeg kunne fange angsten
og sige
SÅ nu har jeg dig
jeg tænker på åndedrætsøvelser, jeg har lært
men de virker ikke
jeg føler mig dum og uduelig og træt
kan du nu heller ikke finde ud af at trække vejret
det er da det mindste
tænk hvis jeg kunne fange angsten
og sige
SÅ nu har jeg dig i min hule hånd
som en myg
men jeg kan aldrig lokalisere den
angsten
den er både i hovedet og i fingrene og i tæerne
jeg kommer måske aldrig til at fange den
den summer upåvirket videre
—————————————————
kan man blive venner med en myg
eller kan man i det mindste forlige sig med,
at den er der
og at den måske er kommet for at blive
ikke bare for en sæson
jeg suger en lunge med luft
trækker vejret ind gennem næsen og puster ud gennem munden
med lyd på
og håber ikke
at jeg sluger den dumme myg
den skulle jo helst forsvinde
engang
bare den kunne forsvinde for nu
så jeg kan sove
for det er allerede blevet
i morgen
ordene er det eneste,
der kan berolige mig
mine øjne svier
jeg har ikke sovet mere end to timer
alligevel springer jeg ud af sengen, reder den,
den stirrer hoverende på mig og siger:
bedre held næste gang
min krop er stadig i alarmberedskab
men jeg ved ikke
hvorfor
den er det
det er irriterende
hovedpine
hjertebanken
…
bankehoved
hjertepine
ordene er det eneste,
der kan berolige mig
at få skriblet noget ned
så angsten bliver håndgribelig
den er jo lige dér på papiret
tænker jeg
den får mit fulde fokus,
og så er det mig,
der har kontrollen
som når en myg forhindres af et myggenet
sådan er ordene et skjold for mig
når angsten
melder sig
Smuk tekst !