Mareridtsmyg

11. oktober 2024

Det, du skal til at læse, er skrevet i lige dele angst og afmagt. Det er et af flere tekststykker, der er blevet til, mens verden har føltes for stor og uoverskuelig, og hvor ordenes skæve sammensætninger synes som det eneste helle. Sådan skriver tidligere tekstredaktør i SEIN, Emma Johanne Holmen Christensen, om dette indlæg.

er det mine tanker, der gerne vil ud

når mine tindinger dunker

er det en røgalarm, der er gået

når min hjerne er overophedet

og jeg får tinnitus

hvorfor skal det føles som om, at jeg har løbet et maraton

når jeg ligger helt stille

mit hjerte hamrer

og jeg får en metallisk smag i min tørre mund

jeg føler mig fuld,

når der bag mine lukkede øjenlåg udfolder sig mønstre og motiver

men jeg er ikke fuld på den sjove måde

jeg er svimmel, jeg burde sove:

for jeg har snart været vågen i et døgn

tænk hvis jeg kunne fange angsten

og sige

SÅ nu har jeg dig

jeg tænker på åndedrætsøvelser, jeg har lært

men de virker ikke

jeg føler mig dum og uduelig og træt

kan du nu heller ikke finde ud af at trække vejret

det er da det mindste

tænk hvis jeg kunne fange angsten

og sige

SÅ nu har jeg dig i min hule hånd

som en myg

men jeg kan aldrig lokalisere den

angsten

den er både i hovedet og i fingrene og i tæerne

jeg kommer måske aldrig til at fange den

den summer upåvirket videre

—————————————————

kan man blive venner med en myg

eller kan man i det mindste forlige sig med,

at den er der

og at den måske er kommet for at blive

ikke bare for en sæson

jeg suger en lunge med luft

trækker vejret ind gennem næsen og puster ud gennem munden

med lyd på

og håber ikke

at jeg sluger den dumme myg

den skulle jo helst forsvinde

engang

bare den kunne forsvinde for nu

så jeg kan sove

for det er allerede blevet

i morgen

ordene er det eneste,

der kan berolige mig

mine øjne svier

jeg har ikke sovet mere end to timer

alligevel springer jeg ud af sengen, reder den,

den stirrer hoverende på mig og siger:

bedre held næste gang

 

min krop er stadig i alarmberedskab

men jeg ved ikke

hvorfor

den er det

det er irriterende

hovedpine

hjertebanken

bankehoved

hjertepine

ordene er det eneste,

der kan berolige mig

at få skriblet noget ned

så angsten bliver håndgribelig

den er jo lige dér på papiret

tænker jeg

den får mit fulde fokus,

og så er det mig,

der har kontrollen

som når en myg forhindres af et myggenet

sådan er ordene et skjold for mig

når angsten

melder sig

Hvad tænker du?

  1. Peter B. siger:

    Smuk tekst !

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Psst!
Læs mere her