Maries fem vigtigste nyheder
Jeg, Marie, har udvalgt de nyheder, der har optaget mig mest i de seneste to uger. Og Freya har illustreret dem.
Diskussion og forhandling er godt. Det er demokratisk, og det er sindssygt vigtigt. Det er bedst, hvis det ender i gode aftaler, der bliver overholdt. Sådan går det jo heldigvis også tit – men desværre ikke altid. I dette nyhedsbrev handler det netop om demokrati, diskussion og retfærdighed. I fremtid og fortid.
Regeringen vil sende tretten milliarder til forsvaret
Der skal laves en aftale om rammerne for det danske forsvar – et såkaldt forsvarsforlig. Regeringen har i denne uge delt deres planer for det med os alle sammen. Claus Hjort og co. har sendt Putin et meget bekymret blik og konkluderet, at den utilregnelige russer udgør en stadigt større trussel for Danmark, men særligt også nogle af vores allierede i NATO. Derfor skal der milliarder til, og det er knap 13 af slagsen i løbet af de næste fem år. De skal blandt andet bruges på flere værnepligtige, flere missiler og flere soldater, der skal stå klar til at blive udsendt.
Udmeldingen fra regeringen er starten på en forhandling af forsvarsaftalen mellem regeringen, Socialdemokratiet, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti. Det er fire parter, der er enige om meget – men langt fra det hele. Radikale Venstre holder lidt igen, mens DF vil have flere værnepligtige. Forhandlingerne går snart i gang, og så får vi se, hvor mange kroner der bliver skudt i krudt og kugler.
Økologi-raseri
De danske landmænd tager del i mange skænderier. Først var Peter Falktoft træt af mælk. Så meldte Lukas Graham sig ind i en kamp for grisene, og nu har også Samvirke kastet sig ud i en strid med det danske landbrug. Coop’s medlemsblad Samvirke har i deres oktoberudgave et billede på forsiden af en person, der spiser, hvad der skal være ikke-økologisk mad, med beskyttelsesdragt og gasmaske på. Med store røde bogstaver står der: ”Sprøjtegift er hverdagskost”, og forsiden er en del af Coop’s Øktoboer-kampagne. Det er især det konventionelle landbrug blevet mildt sagt rasende over. De mener, at det udstiller konventionelt landbrug unødvendigt og skaber en skræmmekampagne, der ikke har hold i virkeligheden. Mange steder er Samvirke sågar blevet fjernet fra Coop’s butikker.
Redaktionen bag og de landmænd, der er leverandøre til Coop’s butikker, virker uendeligt langt fra hinanden Det er de nok i virkeligheden også. Samvirke-sagen er en konflikt ud af mange, og det står efterhånden soleklart, at der et eller andet sted er manglende forståelse. Der er et “dem” og et “os” mellem produktionssamfund på landet og byens akademikerklub. Et dansk parallelsamfund, når det kommer til den landbrugskultur, vi vel stadig er.
Mit sønderjyske “jeg” kan godt lide at pege fingrer ad fanatikerne og tænke, at nu skal de slappe lidt af. Men jeg er jo flyttet til København og blevet en økologi-entusiast ligesom alle andre. ”Kjøvenhavneri!”, ”Injurier!” og opfordringer til boykot af Coop. Det er noget af det, der bliver skreget fra kommentarsporet til artikler om sagen. Salget af økologi er steget siden Øktober-kampagnen er skudt i gang – især i provinsen. Så raseriet har de måske ikke stået imod forgæves.
Retfærdighed i Rwanda
En dansk mand, der er født i det afrikanske land Rwanda, risikerer at blive udleveret til retsforfølgelse der. Rigsadvokaten har netop vurderet, at han vil kunne modtage retfærdig behandling af sin sag i Rwanda, og at han ikke vil være i fare for tortur. Manden blev i maj sigtet for være medvirkende i en massakre, der fandt sted i landet for 23 år siden. Han nægter at have været en del af den sindssyge historie om et afrikansk land, hvor der foregik etnisk udrensning i sådan en grad, at over 1 mio. mennesker blev dræbt på under 100 dage. Det er det største blodbad i nyere tid. Forestil dig, at du og jeg besluttede at dræbe alle blondiner… Det kan du ikke rigtigt, vel? Det er sammenligneligt med, hvad der skete i Rwanda, og den historie kan virke fjern. Men der sidder altså en dansk statsborger fra Nordsjælland, som er sigtet for det mest grusomme, du overhovedet har fantasi til. En nyhed som denne optager mig, fordi den her del af verdenshistorien har siddet fast i mit hoved, siden jeg blev introduceret til den helt forfærdeligt fantastiske film ’Hotel Rwanda’ for seks år siden. Det er en film om de allermest modbydelige sider af mennesker. Og om et verdenssamfund, der svigter fuldstændigt. Du er nødt til at se den.
Folketinget er åbent
”Integration handler ikke om hudfarve, ikke om religion. Det handler om at vælge Danmark til. Danmark er og skal være Danmark. Et trygt land. Et frit land.” Det sagde landets statsminister i sin åbningstale af folketinget. Demokratiet har været sendt på sommerferie, og nu er landets folkevalgte officielt tilbage. Starten på folketingsåret er gået af med et brag af uenigheder. Integration er det helt varme emne. Her skal der gøres noget, siger Lars Løkke. ”Regeringen vil ved årets udgang komme med konkrete forslag til, hvordan vi langt mere målrettet kan sætte ind over for parallelsamfund.”
Handling skal der til, det er der vel næppe nogen, der er uenige om. Man har så bare lov at håbe at de nye forslag, regeringen har i ærmet, kommer til at være forbedringer af noget, der ikke allerede er lovgivning for i forvejen. At han har forslag i ærmet, der ikke kun er tiltænkt ca. 200 af landets befolkning. Hvor man ikke skaber en altoverskyggende debat om noget, der kan fremstå rimelig uvæsentligt i forhold til hvilke andre problemer, der findes på netop integrationsområdet. Det, håber jeg. Og så håber jeg for øvrigt også, at jeg kan blive ved med at gå klædt, som jeg godt kan lide det.
Atom-ballade mellem Iran og USA
Er man den vestlige verdens mest magtfulde mand, så er der nok af andre verdensledere derude at holde styr på. Trump bakser lige nu rundt med flere forskellige ballademagere, der ikke helt deler samme verdensbillede som ham. Lige nu er det konflikten med Iran, der spidser til. Ligesom et par andre af Trumps problemer, så handler det her om atomvåben. Den amerikanske præsident skal hver tredje måned bekræfte, at Iran lever op til den atomaftale landet har indgået med blandt andet USA, og det har han ikke gjort denne gang, fordi han mener, at Iran bryder dele af aftalen. Det betyder, at kongressen nu indenfor de kommende 60 dage skal finde en løsning, og det kan blive dødstødet til den atomaftale, der skal sikre, at Iran nedtrapper sit atomprogram. Som jeg har skrevet i et tidligere nyhedsbrev, så er noget af det, der kan gøre mig allermest bange, atomvåben og magtliderlige, utilregnelige mænd. Der er helt klart for meget af begge dele i verden, så jeg ryster lidt i bukserne og krydser fingrene så hårdt, jeg kan.
Hvad tænker du?