Nødvendigheden af venskabelig intimitet
I en tid, hvor antallet af enlige danskere stiger, er behovet for fysisk kontakt og nærhed vigtigere end nogensinde før. Berøring kan være andet end en optakt til sex. F.eks. et værktøj til at drage omsorg for hinanden i venskabelige relationer.
”Vi behøver fire kram om dagen for at overleve. Vi behøver otte kram om dagen for vedligeholdelse. Vi behøver 12 kram om dagen for at udvikle os,” lød det fra den verdenskendte forfatter og psykoterapeut Virginia Satir.
Og der er altså noget om snakken. Nok kan vi ikke dø af hudsult, som det er tilfældet med helt små børn, men det kan stadig have alvorlige konsekvenser for vores trivsel og helbred, hvis vi ikke jævnligt oplever fysisk kontakt med andre mennesker.
Den fysiske berøring booster nemlig produktionen af kærlighedshormonet oxytocin, lykkehormonerne serotonin og dopamin samt de smertelindrende endorfiner, som styrker vores immunforsvar og mindsker stress, angst og ensomhed.
Men jeg kan umuligt være den eneste, der tænker: “Hvem skal give mig alle de kram?”
Klik her og Støt SEIN
I denne selvrealiseringens tid, hvor mange unge vælger singlelivet til og gemmer de faste parforhold til senere i livet – hvis de altså overhovedet har planer om at indgå i et – er det umiddelbart svært at se, hvordan intimitet og kropslig nærhed så skal blive en fast del af hverdagen.
I anledning af Uge Sex på SEIN har jeg derfor samlet en række bud på, hvordan omsorgsfuld berøring kan blive en større del af dine platoniske relationer. Til glæde for dig og dine nærmeste.
Inspiration fra efter- og højskoleverdenen
Hårnusseri, holden-i-hånden og timelange puttesessioner i store flydersofaer. De mest optimale betingelser for relationsdannelse og tryghed. Og fnat, for den sags skyld … mindre detalje.
Det var det miljø, jeg landede i, da jeg i sin tid startede på efterskole. Et miljø, hvor det var socialt acceptabelt at være tætte på et helt andet niveau, end jeg før havde oplevet.
Her mærkede jeg på egen krop, hvordan fysisk kontakt kan berolige et nervesystem på overarbejde. Set i bagklogskabens lys blev nusseriet brugt som redskab til at håndtere den pludselige sociale overstimulering, man nemt rammes af, når man starter på efter- eller højskole.
Denne måde at håndtere socialt krævende situationer på kan sagtens overføres til andre miljøer. Befinder du dig et lidt hektisk sted i livet, så prøv for eksempel at spørge en god kammerat, om ikke han eller hun vil nusse dig i håret. Luk øjnene, træk vejret, og mærk, hvordan stressen forsvinder for en stund.
I min omgangskreds har vi holdt fast i efterskoletraditionen, og vi har det stadig med at ligge sammenkludret i en bunke, når vi ses. Denne form for intimitet betyder, at jeg altid forlader selskabet med fornyet energi, og det er efter min mening helt uvurderligt, når man lever i et samfund som vores, hvor kravene til vores kunnen er mange og store.
I min omgangskreds har vi holdt fast i efterskoletraditionen, og vi har det stadig med at ligge sammenkludret i en bunke, når vi ses.
Flere kram og færre håndtryk
En kultur, jeg til gengæld gerne ville udrydde, er den afstandtagende ”hilse-kultur”, hvor det formelle håndtryk vælges frem for det imødekommende kram.
Det skaber en kropslig distance fra første møde, som herefter kan være svær at bryde. En omfavnelse kan derimod være en perfekt begyndelse på en ny relation, da den helt fra starten skaber et trygt rum, hvor man ikke er bange for at røre hinanden.
Der er naturligvis situationer, hvor en professionel afstand er at foretrække, og det er måske knap så smart at falde sin nye chef om halsen efter en endt jobsamtale. Men generelt tror jeg, det er de færreste, der bliver fornærmede over at blive mødt med et kram i stedet for et håndtryk. Jeg gør i hvert fald ikke.
Besluttede vi os alle for som udgangspunkt at møde hinanden med et kram, kunne vi ovenikøbet undgå den tåkrummende situation, hvor man febrilsk forsøger at blive enige om, hvorvidt man er på kram, håndtryk eller måske endda vink.
Skulle vi ikke tage at skåne os selv for flere af disse semitraumatiserende møder?
Generelt tror jeg, det er de færreste, der bliver fornærmede over at blive mødt med et kram i stedet for et håndtryk.
Sportsudøvernes vej til velvære
Det undrer mig også, hvorfor vi ikke drager mere inspiration fra idrættens verden, hvor det at massere sine venner er langt mere naturligt end i andre kredse og derfor næppe resulterer i undren eller skæve blikke.
Massage er skadeforbyggende og fremskynder muskelrestitution, og selvom det nok primært er derfor, atleter masserer hinanden, går de ikke glip af de positive effekter, massagen også har på deres mentale helbred. Herunder reducering af cortisol (stresshormonet) i kroppen, forbedret søvnkvalitet og en følelse af fysisk og mental velvære.
Man kan selvfølgelig argumentere for, at man burde opsøge en professionel massør, hvis man vil nyde godt af disse fordele. Men lad os lige være realistiske: Det er helt afsindigt dyrt at gå til massør, og det er de færreste unge, der har råd til at betale det. Så hvorfor ikke tilbyde dine nærmeste en massage?
Måske ikke lige sådan en med den helt dyre massageolie, dæmpet belysning og velduftende stearinlys, for det kan godt tage lidt tid at blive komfortabel med at røre og lade sig røre på den måde. Især hvis man ikke er vant til at være kropsligt tæt med sine venner.
Start derfor i det små, eventuelt med at massere hinandens skuldre, mens i alligevel sidder og vender verdenssituationen. Jeg vil vove at påstå, at i hurtigt vil bemærke, at massagen bringer jer tættere sammen.
Vær den, der tager initiativ til at skabe trygge miljøer, hvor vi finder det naturligt at tage hånd om hinandens krop og sind.
Hermed er mine bedste forslag til, hvordan vi kan komme tættere på vores venner samt dem, vi endnu ikke kender, givet videre.
Og min Uge Sex-opfordring til dig, kære læser: Lad i går være sidste dag, hvor du sagde ”hej” eller ”farvel” med et vink. Lad i morgen være dagen, hvor du møder nye mennesker med åbne arme.
Vær den, der tilbyder din stressede kammerats trætte hænder et par omsorgsfulde klem efter en lang dag på arbejdet eller studiet. Og vær den, der tager initiativ til at skabe trygge miljøer, hvor vi finder det naturligt at tage hånd om hinandens krop og sind – venner og veninder imellem.
Skribent: Frida Bang Rottländer
Visuelt: Frida Bjerregaard Poulsen
Redaktør: Anna Christina Løwe Nielsen
Hvad tænker du?