Omtænk systemet: Giv rum til at skabe, giv plads til at fejle

30. maj 2022

Thea har inviteret Kimmie Tentschert, leder af Projektakademiet, til en snak om normer for læring i systemet, vi lever i. Kimmie efterspørger trygge rum at lære i, hvor det ikke har konsekvenser, hvis du fejler. Hun forklarer, hvordan projektet UNGSKAB, herunder Projektakademiet, giver plads til netop dét, gennem medskabelse og fællesskab.

Solen slikker op ad de grafittibeklædte vægge, hvis insisterende farver annoncerer en brat overgang fra et stille, farveløst boligkvarter til en lille farverig enklave på ydre Østerbro. Her ligger KBH+Projektakademiet. Det er ikke første gang, mine ben har fundet vej hertil, men hver gang bliver jeg ramt af en udefinerbar opstemthed og lyst til at skabe noget i det virvar af indtryk, jeg pludselig er en del af. ”Der var nogle herude, der sagde, at nogle gange kunne det være lidt som at tage i lufthavnen. At man skulle finde ind i det her grafitti-miljø, at det er som at gå igennem en terminal, at checke ind, indtil man så har security, og så åbner der sig bare en hel lufthavn.” Sådan sætter Kimmie ord på skiftet mellem de to verdener inden- og udenfor.

Foto af Thea Svane.

Vi er mødtes for at snakke om Projektakademiet; en alternativ kultur- og projektlederuddannelse for unge. Her skal den enkelte lære, hvad det vil sige at handle på og skabe forskellige kulturprojekter. På Projektakademiet har de en vision om at give de unge modet og lysten til at tage ansvar for eget liv og det samfund, de er en del af. Noget de fleste uddannelsessteder sikkert nikker genkendende til, men som ligger i DNA’et af Projektakademiets måde at arbejde på. I et samfund præget af stigende stress, psykiske udfordringer og præstationspres for unge, arbejder de ud fra handlinger og ideer med det ”at skabe” i højsædet. Og for at skabe er der nødt til at være rum til at fejle, uden at du bliver straffet for det: ”I skole- og uddannelsessystemet, hvis du fejler, så får du en dårlig karakter. Så er det der, det kan ses. Når du er ny på arbejdsmarkedet, hvis du fejler, så kan det ses på dit job. Det er din karriere, det går ud over. Vi har brug for et alternativ, hvor det at fejle ikke er noget, der kan ses på et CV eller kan måles i et resultat. At resultatet også er godt. Hvis vi skal lære af vores fejl, så kræver det også, at du ikke får et klip i kørekortet af det.”

At fejle er en grænseoverskridende praksis, som helst skal give et par knubs undervejs for at skabe plads til nye indsigter. Det er en udfordring at kaste sig ud i på egen hånd, og derfor står akademisterne heller ikke alene, når de begiver sig ud på læringstogt. Fundamentet for at lære at fejle findes i fællesskabet, i at skabe sammen. Det er lidt et akvarium; hvis en fisk skal have det godt, er der nogle ting, der skal være i akvariet for at skabe et godt miljø. Hvis vi skal være der, hvor vi tør, så er der nogle ting, der skal være på plads. At vi føler os trygge, så vi føler, at der er nogen, der har vores ryg, så vi tør at spørge om hjælp eller tør at stille os ud på dybt vand. Jeg tror ikke, der er nogen, der ville kunne udfordre sig selv, hvis der ikke var nogle andre om det. Så dét, tror jeg, er det første. At vi skal skabe noget sammen, at fællesskabet er noget, vi gør sammen. For ellers tror jeg slet ikke, der er noget, der bliver skabt.”

Foto af Thea Svane.

Der er andre uddannelser, hvor samskabelse er i centrum for skabelsesprocessen. Men det er ikke kun projekter, akademisterne skaber sammen. Uddannelsen er gennemsyret af fællesskabsbaserede præmisser om medskabelse og -ejerskab, metakommunikation og konflikthåndtering. Således er det ikke Kimmie og de øvrige undervisere, der dikterer undervisningens gang. Det er en kontinuerlig dialog og samskabelse med det pågældende hold, som i sidste ende munder ud i, at de selv underviser hinanden.

Metakommunikationen er en essentiel brik i at give medbestemmelse, forklarer Kimmie. Gennem metakommunikation giver hun akademisterne indblik i de beslutninger, hun tager i sin undervisning og hvorfor. Det skal give kontekst til dem, hun underviser, og bevidsthed om hvorfor tingene bliver gjort, som de gør. På den måde får akademisterne indblik i, hvordan viden tillært i klasselokalet kan skabe værdi i den virkelige verden. Hun mener, det er noget, andre uddannelser mangler; et samspil mellem uddannelsen, og hvordan man kan bruge sin faglighed efterfølgende. Derfor håber hun også, at steder som Projektakademiet kan skabe ringe i vandet for alternative måder at tænke og arbejde med mennesker på.

Foto af Thea Svane.

Frem for at basere forløbene på udenadslære skal akademisterne have jord under neglene for at gøre sig erfaringer. Denne måde at arbejde på skal gøde deres fantasi og åbne deres øjne for, at kreativitet ikke er en egenskab forundt nogle heldige udvalgte. Som så mange andre ting er kreativitet noget, alle kan lære. ”Det handler også om at lære, at alle kan få ideer. At de mest kreative mennesker i verden, og dem der har skabt de største kunstværker, er dem, der har haft den største systematik og system for dét, de har gjort. Så social fantasi og idegenerering er også en systematik, man kan lære.”

Social fantasi er et ord, der dukker op gang på gang i løbet af vores samtale. Når jeg spørger ind til, hvad hun mener med ordet, forklarer Kimmie det som et udtryk for at tænke udenfor de sociale normer og gængse rammer i systemet. Dem, vi skal lære at tænke udenom for at kunne gøre en forskel. Og Projektakademiet handler netop om at gøre en forskel. Om det så bare er for et enkelt menneske, eller den person hvis projekt det er. For ved at gøre en forskel for den enkelte, kan vi gøre en forskel for samfundet. Det er det, Kimmie og Projektakademiet er her for at hjælpe med. Med mennesket i centrum af deres arbejde er de en støttende hånd i ryggen, som opfordrer og udfordrer unge til at tænke i nye baner og omtænke systemet, vi lever i.

Artiklen udgives i samarbejde med Projektet UNGSKAB, et projekt under KBH+AskovFonden.

UNGSKAB er et projektakademi bevilliget af Tuborgfondet. Projektakademiet uddanner unge i at lede projekter, der med kulturen som platform bidrager til at gøre en forskel i samfundet og blive bedre rustet til at få job indenfor kulturel projektledelse og entreprenørskab. Læs mere her.

Hvad tænker du?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Psst!
Bliv medlem af SEIN