På en andens foranledning

har altid været gumpetung, slæber fødderne hen ad gulvet, slæber bækkenet hen ad hans hofter, hans inderlår bliver til nedslidte gummisåler, huden gnedet til smuldret viskelæder, får farven af fløde som et jordbær har blødt i, jeg spidser min mund ind til en vandpistolsåbning og puster viskelædersmulderet væk som mælkebøtteblade

hans hud er så våd og varm at det føles som hans inderside og det er nok det tætteste vi kommer på hinanden

jeg lader min mund med mere luft og fører luftstrålen henover hans krop, jeg starter øverst ved panden hvor jeg kører fra venstre til højre, scanner ham, fremmedlegemet, fremmedlemmet, leder efter de red flags før jeg hejser mit hvide

det tunge hår, vipperne, blyantspidse blyvægte på hans øjenlåg, håret der løber rundt om hans øre som vand rundt om en sten, kruseduller over hans bryst, tegnet færdig lige så hurtigt som han er kommet ind i mit liv, jeg er allerede begyndt at slide ham op og viske ham ud, katte ville vælge hviske, men jeg er en kruset dulle, panic ditzy scream girl, jeg hviner ham ud, ellers er jeg bange for at han kan høre hvad jeg siger

jeg lærer ham aldrig at kende men jeg lærer mit underliv at kende på en ny måde

kører en vatpind rundt på en dejskrabermåde i skedeskålen

du skal have mest mulig materie med

siger lægen

ja

fra nu af vil jeg altid have mest mulig materie med

*

skjorten lægger sig op ad sig selv i bølger

friktionen, stoffet der gnider sig i hænderne 

han smutter knapperne som mandler gennem hullerne

hænder væver mit hår

hans smil larmer i mørket

lag på lag 

af hud mod hud

jeg vil ikke stoppe med at skrælle ved bare tøjet

jeg vil forstå ham lige så nemt som man forstår

at mennesker går indenfor når det regner

 

*

 

vi laver tovtrækning med vores åndedræt

imellem kyssene brænder stoffet af spænding op

min nyhedsværdi der falder 

fra det øjeblik vi mødtes

til den dag han skubber mig ud af hans seng

dynen knitrer omkring hans krop mens han strækker sig

jeg gør mig lille da hans fod strejfer mig

den flydende form der viger 

for den faste

jeg holder hele tiden gravøl for mine følelser

jeg sætter dem i verden når jeg ved at de må dø

det bedste jeg kan få ud af anstrengelserne

er at få lov til at kende ham

vi har en historie sammen 

som jeg vil høre ham fortælle

ordene kommer ud af munden i en æggeskal

knap forbi tændernes skær

alt man kan sige

kan gå i stykker

når munden føder ens tanker i verden

 

*

Endnu en invasiv tanke har gjort indtog i mit hoved

Den første fra da jeg var barn

Et søm der er gået gennem en tå og negl

Foden naglet til jorden

og den prøver at trække sig fri

Den anden et bryst

der udhules med en ske som en kiwi

Huden der slipper fedtlaget 

trækker sig væk fra et kys

Den nye 

En sten der falder på mit bækken

Knuser mine hofteskål og rygsøjle

Jeg falder sammen om mig selv som et åbent æg

mens livet sker mod mig