SEIN inviterer til bogklub

Kollage af Søren Katborg-Vestergaard

Start september er altid lidt svær at navigere i, og år på år må jeg måbe ved, hvordan den altid kommer snigende, river tæppet væk under mig og lader mig stå chokeret tilbage med erkendelsen af, at det først rigtig bliver sommer igen om ni måneder. Lige så vemodig som jeg kan være start september, lige så glædesfuld er jeg også ved, at kalenderen tvinger os til atter at leve i rutinernes usynlige rammer. Mærke os selv og komme ned i gear. Gøre de ting, som vi virkelig gerne vil, og som er langvarige processer, der er svære at dyrke om sommeren, hvor hverdagen står blændet i solens kraftige skær, dens lange nætter og sammensmeltede dage. 

Jeg har i hvert fald tydeligt kunnet mærke septembers ankomst og den manifestations-energi, den synes at bringe som følgesvend. Et par dage inde i september indgik jeg en aftale med mig selv om at gøre noget ved mine læsevaner – noget, jeg længe har villet, men som jeg synes har været svært at praktisere. Af dét udsprang idéen om at lade andre indgå i processen, for hvad er ikke sjovere i fællesskab? Dertil får man så muligheden for at spare, lære og konstruktivt give ud af egen viden og erfaring. Måske sidder der flere som mig derude, der har samme ønske, men søger en vis forpligtelse. Jeg ligeså. For jeg kan jo godt lide at læse, jeg elsker det som regel, når jeg sidder midt i det, men det sker bare ikke altid, at jeg når så langt. 

Så altså, fortæl mere: Hvordan kommer det hele til at foregå?

Nu skal du høre. Tanken er, at jeg til en start har forsøgt at finde efterårets tre første bøger indenfor et bestemt type format. Fælles for bøgerne er, at de er det, jeg i daglig tale vil kalde for en slags hulter-til-bulter-bøger. Bøger, hvor forfatteren ikke har tyet til en bestemt udtryksform, men mange forskellige. Det kan være uddrag fra dagbøger, digte, korte noveller, erindringer, opremsninger – og det kan være det hele bakset sammen til en stor litterær lagkage. Jeg er personligt vild med denne type bøger, da de giver en følelse af, at ikke alt er bedst på den ene eller den anden måde. De synes at omfavne gråzonerne, og jeg har i denne type bøger ofte mødt stor ærlighed, da ikke alt er finpudset til f.eks. at indgå i en historie. I stedet står det skrevet i det format, hvor teksten bedst taler sin formåen. Ofte er det en smule kaotisk og ikke-kunstfærdigt, og netop dér bliver det så menneskeligt, at det bliver lettere at spejle sig i, og man mærker autenticiteten. Ofte står det råt, som forfatteren måske havde skrevet det i sine noter, og det giver en særlig følelse af at mærke personen i den anden ende. Det er nogle af grundene til, at jeg er ret draget af denne måde at skrive på, og som jeg personligt finder stor glæde i at læse.

Første måneds bog bliver den allerede anmelderroste roman Mit arbejde af Olga Ravn. Jeg havde glædet mig så meget til udgivelsen her d. 4. september, at jeg ikke kunne dy mig for at købe den til mig selv, i anledning af at det måtte være bogen, der fik sat skub i de lade læsevaner. 

Jeg håber, du vil læse med sammen med mig. Næste gang er fra d. 15. oktober, hvor vi læser Har døden taget noget fra dig så giv det tilbage af Naja Marie Aidt, og fra d. 15. november har jeg ikke besluttet mig for, hvilken bog vi læser. Du skal være meget velkommen til at komme med et bud!

God læselyst! Om en måned vil jeg vende tilbage med et indlæg om Mit arbejde, hvilke tanker jeg har gjort mig om bogen, og hvordan jeg synes, at “genren” har fungeret for bogen. Kommentarfeltet vil så blive åbnet op, og jeg inviterer jer til at dele jeres inputs, tanker og følelser, og sammen kan vi forhåbentligt skabe en fin dialog, som er til gavn for alle deltagende. Dertil kommer vi ønsket om at læse mere til livs, hvilket er hele meningen bag konceptet. Vi læses.