SEINblik: EU-Domstolen skal bedømme, om ghettopakken bryder menneskerettigheder

Organisationen Midrift Hurinet sætter voldsforebyggelse på kenyansk dagsorden

Af Marie Bjerre Nielsen

Billede: Midrift Hurinet

Den kenyanske regering har påbegyndt et samarbejde med organisationen Midrift Hurinet, der skal arbejde med at implementere voldsforebyggelsesinitiativer i store dele af landet. Målet er at mindske de uroligheder og den vold, der har præget flere regioner i Kenya, især ved valg, men også til hverdag. 

Præsidentvalget i Kenya i 2022 blev det fredeligste i landets historie, hvor tidligere valg har været præget af vold og mange dræbte. En stor del af denne sejr kan tilskrives organisationen Midrift Hurinet.

Det er en partnerorganisation til det danske DIGNITY (Danish Institute Against Torture), som arbejder med at bringe politiske modstandere i dialog med hinadnen og derigennem mindske vold. En vold, der ofte er opstået i og efter kenyanske præsidentvalg.

Joseph Omondi er direktør i Midrift Hurinet, der siden 2016 har uddannet 570 ledere i regionen Nakuru og nærliggende områder med det formål at forebygge uroligheder og vold i forbindelse med valg.

Lederne repræsenterer forskellige dele af diverse lokalsamfund – lige fra politibetjente til embedsmænd, mediefolk til politikere. Helt centralt i uddannelsen er de værktøjer, som nye ledere får til at forstå og løse konflikter. Og nu skal organisationens voldsforebyggelsesstrategier udbredes.

Organisationens mission udspringer i særdeleshed af en kenyansk demokratihistorie, der har været præget af stor splittelse mellem etniske grupper, der har bekæmpet hinanden gennem fysisk vold og promovering af bestemte politiske kandidater.

I juni 2024 blussede flere politiske demonstrationer op igen flere steder i Kenya grundet regeringens ønske om skattestigninger, og det fik regeringen til at række ud til organisationen. Nu starter et større samarbejde med at sikre retfærdighed for voldsofre og fremme en styrket dialog i landet. 

EU-domstolen skal bedømme, om ghettopakken bryder menneskerettigheder

Af Malte Legène

Billede: Malte Legène

Den 30. september vil EU-Domstolen holde en offentlig høring, der skal afgøre, hvorvidt den danske stat har overtrådt menneskerettighederne.

Det kommer i kølvandet på den ghettopakke, som i 2018 blev indført med henblik på at skabe ”ét Danmark uden parallelsamfund”, som Lars Løkke Rasmussen dengang selv beskrev det.

For at et nabolag kan komme på ghettolisten, har det eneste obligatoriske kriterie nemlig været, at over 50 % af beboerne skal være af ikke-vestlig herkomst. Derudover skal mindst to af fire andre kriterier om henholdsvis uddannelsesniveau, indkomst, kriminalitetsrate og beskæftigelsesrate opfyldes.

Beboere fra de områder, som den danske stat har stemplet som ghettoer, har længe forsøgt at tage denne sag til en højere myndighed, da dette kan betragtes som etnisk diskrimination.

Vigtigt er det at påpege, at ”ikke-vestlig” er en term, der ikke nødvendigvis knytter sig til ens geografiske oprindelse, da lande som New Zealand og Australien eksempelvis ikke bliver talt med i denne kategori. Altså mener anklagerne fra blandt andet Mjølnerparken, at der er tale om etnisk forskelsbehandling.

Ghettopakken har i flere år ført til nedrivninger af boliger og i den forbindelse også til tvangsflytninger af adskillige individer såvel som familier. I 2023 blev Mjølnerparken taget af ghettolisten, da der på det tidspunkt var flyttet nok beboere af vestlig baggrund til området.

Menneskerettighedseksperter fra FN har vurderet, at denne lovgivning i praksis har påvirket muslimer såvel som folk, der ikke bliver betragtet som “hvide”, mest voldsomt. Anklagerne mener derfor, at de har gode grundlag for at tro, at det, der foregår, er et forsøg på at skubbe etniske minoriteter ud af disse boligområder for at gøre plads til den etniske majoritet.

EU-domstolens vurdering kommer meget muligt til at sætte en dagsorden. Ikke kun for dansk ghettopolitik, men også for europæisk ghettopolitik generelt, uanset hvad bedømmelsen ender med at blive.

Men den må man vente med at høre til den 30. september.

Undersøgelser peger på, at Israel dræbte egne civile under Hamas-angrebet den 7. oktober

Af Malte Legène

Billede: defense.gov

Lige siden terrorangrebet den 7. oktober 2023 i Israel har samtlige israelske borgere, der overværede angrebet på selve dagen, offentligt hævdet, at ikke kun Hamas begik drab på civilbefolkningen, men at det israelske militær gjorde det samme.

I snart et år har landets myndigheder benægtet denne anklage, men en ny undersøgelse fra det israelske medie Haaretz fremstiller nu bevis for påstandene. Det betyder altså, at ud af de omtrent 770 civile omkommet i angrebet, har en andel af dem ikke været ofre for Hamas, men for deres egen nations militær.

Det er dog stadig usikkert, hvor stor en andel der er tale om. Indtil videre er 14 ofre blevet bekræftet, mens det rigtige tal forventes at være højere.

Haaretz gør det klart, at lignende aktioner førhen er blevet udført i israelsk krigshistorie. Som følge af tidligere konflikter med Libanon har militæret siden 1986 nemlig anvendt, hvad de selv kalder for ”Hannibal-doktrinen”. 

Det er en strategi, der går ud på at tage alle midler i brug i forsøget på at stoppe fjenden fra at udføre gidseltagninger – selv hvis disse midler indebærer drabet på de pågældende, potentielle gidsler. Med Hannibal-doktrinen er formålet altså at minimere de fordele, som fjenden kunne have under fremtidige krigsforhandlinger.

Nu er samtaler mellem israelske soldater og topledere, der bekræfter anvendelsen af denne strategi den 7. oktober, kommet ud. Det sker på trods af, at de selvsamme topledere i flere måneder har benægtet, at dette var tilfældet. I stedet siger israelske topledere, at det i en hektisk kampsituation kan være svært at skelne mellem civile og Hamas-medlemmer.

Ydermere er Hannibal-doktrinen, så vidt man ved, inden for senere tid blevet anvendt i 2000 i Libanon og i 2006, 2008, 2014 og 2016 i Gaza.

Redaktør: Rosa Bundgaard-Laursen