SEINsamling: Alt det om ekskærester #1
Hvordan kom du over din ekskæreste?
Vi har spurgt vores læsere til deres bedste råd og tanker om breakups. Nogle har skrevet digte, andre anbefalet sange. Dette er del et ud af to.
Jeg kom over min ekskæreste ved at indse, det aldrig var den store kærlighed, jeg troede, det var
Vi var aldrig kun os to
Vi kaldte os aldrig kærester, men var sammen i flere år
Og du var min første kærlighed
Nu er jeg for første gang ovre dig sådan helt
Jeg tør sige, at det aldrig skal være os igen
Jeg har håbet, troet og håbet det i ti år
Samtidig med at jeg skiftevis har blokeret dig, taget kontakt til dig, haft sex med dig igen for igen at lægge dig på hylden igen
Nu har jeg fået den kæreste, som fik mig over dig
Nu har jeg oplevet, hvordan kærlighed føles, når det føles godt
Hvordan det bør være, og hvorfor det aldrig blev os eller skal være os
Intet andet har virket for mig i alle de år
Du håber stadig, jeg ikke glemmer dig
Du prikker til mig med små beskeder
Måske du frygter, at jeg er helt ovre dig
Vi blev aldrig kærester, og vi bliver det heller aldrig
Det håber jeg, at han ved og godt kan forstå
Klik her og Støt SEIN
jeg hadede min eks - altså virkelig. Kunne ikke tage at se på ham. Blev så arrig bare af synet og alt, hvad han gjorde. Men en ting, jeg ikke hadede, var hans sokker. Han havde gode sokker; jeg går stadig i dem. 10/10 sok. Den giver mig alt det, han ikke kunne
Det første, jeg gør, er, at jeg dumper alle mine følelser ud med det samme. Tweeter alle mine tanker og følelser på min private twitter, hvor kun mine allerbedste følger mig. Laver tusinde af playlister med alle de sange, der var vores, og snakker om, hvad der gik galt i uendeligheder med hvem end, der gider lytte. På den måde går du hurtigere gennem smerten. Så fair nok – det gør überondt indeni i to uger, men så går du ikke rundt og mukker og sukker i månedsvis.
Det hjælper ligesom at gå ind til roden af hver eneste følelse og tænke hver eneste tankerække til ende, så du ikke kan gå rundt og grave i dig selv i for lang tid. Lad dig svælge, så du ikke drukner.
Det hjælper også at være vred. Fuldkommen hvide-prikker-foran-øjnene rasende. Du skal selvfølgelig ikke skrive alle mulige grimme beskeder til personen, være væmmelig på nogen måde over for dem eller noget. Vreden gemmes kun til dine tætteste. Dem, som lader dig skrige, slå på hovedpuden, knuse en enkelt tallerken eller bare tale grimt om personen så læææææænge, du vil og magter. Vrede er en forlængelse af at være blevet såret. Det er ok at have det sådan. Så længe du ikke bliver bitter eller lader vrede gå ud over andre end dig selv.
Men jeg ser alle de serier, vi så sammen, lytter til musikken og laver alt det, vi plejede at lave sammen. Sætter fokus på hvor fedt, det egentlig også er at gøre de ting alene. Hvor okay det er at være selv. Hvis det er for meget, så tving din veninde til at være med, så du associerer det med hende i stedet. Ja, indrømmet; Det gør pikkenaller i starten, og det gør dig endnu mere ked af det. Så vil ikke foreslå denne til at starte med – men ellers er det SÅ befriende.
Og så læser jeg en bunke romancebøger / ser romancefilm (mest af alt anbefaler jeg SKAM). Dem, der får mig til at sukke, sparke, fnise af nydelse og længelse efter det samme. Lade fantasien om noget andet sætte frø. Det sætter ligesom det hele i perspektiv. At det, du havde før, ikke var lige så godt som dette. Og du fortjener selvfølgelig bedre. Så alt i alt var det faktisk mega mega klogt, at I gik fra hinanden.
Og så venter jeg. Jeg lader det skinnende billede, jeg har af, hvem de var, og hvem vi var sammen, falme. Tid heler virkelig alle sår. Det lover jeg.
– Mathilde Semback
“Hørte Kimbras “The Build Up” rigtig meget efter mit første teenage-heartbreak”
– Emilie Røndal Nielsen
Dagen før var søndag, vi gik gennem byen i solnedgangstimerne efter klokken 20. Med sit Oslo-norsk, han sagde det på toppen af en fæstning: Det er nå, det er problemet, jeg kan ikke akkurat nå.
Jeg var tavs hele vejen ned ad Øvregaten, jeg havde ikke mere at sige. Jeg ville flyde ud på fortovet i en pøl, forsvinde fra aftenen ned ad bakken: Lydløst blive ét med havet.
Så kan det være, vi ses i Aarhus, det kan være, jeg har fået grønt hår eller er blevet en anden, ny person.
Jeg kunne ikke grine. Jeg havde ingen andre steder end hjem at gå.
Solen forsvandt det sidste stykke ned under Lyderhorn, de lange bølger farvede Bergen orange for første gang i år, jeg kunne ikke græde.
I sms’en, han havde sat to udråbstegn efter sit ”ja”. To streger og to prikker: Jeg havde troet, vi skulle finde hinanden igen.
– Camilla Hougaard
Jeg drømte i nat
at jeg gav op på selvrespekten
Jeg vågnede chokeret
Men
Inderst inde ville jeg ønske
At det var sandt
Det er som om
at jeg er blevet ligeglad med at slå mig
Blå mærker, brandsår og den slags
En centreret smerte
der er nemmere at acceptere
Jeg fratager min telefon retten til at blive ladet op om natten
Hvorfor skal den have en ret, jeg ikke har?
Hvis du havde bedt mig om at cykle 40 km hver dag for at vinde dig tilbage
Så havde jeg gjort det
Det havde du formentligt ikke
Jeg ved ikke, hvad der er mest skræmmende
Hvad tænker du?