Soundtracket til: Når du er lige ved at eksplodere
Ottende afsnit.
Hvis dit liv var en film, hvordan ville underlægningsmusikken så være?
Her kommer en musikpodcast om 9 sange, der kan afspilles lige inden, det hele springer i luften. Det er soundtracket til slutscenen i en film, hvor nogen løber i slowmotion på vej mod deres mål. Det er sange, der passer til stressen, når man selv skal holde nytårsfest. Og sange, til når champagnen bliver poppet, og klokken nærmer sig tolv.
Velkommen til ‘Soundtracket til dit liv’.
Musikpodcasten, der finder det perfekte underlægningsmusik til bestemte situationer i dit liv.
I dag finder vi vores stærkeste entusiasme og iver frem, når vi finder soundtracket til, når du er lige ved at eksplodere. Anton er din vært, og han har taget sine venner Phie og Balthasar med i studiet for at høre deres tre bedste bud.
I afsnittet høres kun udsnit af de i alt ni sange. For at du kan nyde dem i deres fulde længde har vi sammensat en playliste, du kan lytte til, når klokken nærmer sig tolv.
Hvad tænker du?