4 hurtige om den nye SVM-regering

Halvering af kandidatuddannelserne: Kan man lære det hele på den halve tid?

I september 2022 foreslog statsminister Mette Frederiksen og regeringen, at cirka 35 procent af kandidatuddannelserne skal halveres, så man kan færdiggøre sin kandidat på blot ét år. Det forslag har Frederiksen taget med sig ind i den nye regering.
Det vil særligt være uddannelser indenfor humaniora og samfundsvidenskab, som skal halveres. Præcis hvilke uddannelser, der er tale om, er endnu ikke specificeret. 

Men altså, mindre skole, what’s not to like? Problematikken ligger ifølge rektor ved Aarhus Universitet, Brian Bech Nielsen, i, at de færdiguddannede kandidater vil have et lavere kvalifikations-niveau. Nielsen udtaler til DR: “Det er meget, meget voldsomt, for det er en meget, meget stor andel af kandidatuddannelserne, man vil forkorte. Hvor ved man fra, at det hjælper? Det kræver fordybelse, og fordybelse tager tid. Man kan ikke lære det hele på den halve tid.” Magistrenes Fagforening og arbejdsgiver-organisationen Dansk Industri stemmer i og mener ligeledes, at der er et behov for kvalitets-uddannelser, og frygter derfor at en et-årig kandidatuddannelse vil ende som en discountløsning. 

Klik her og Støt SEIN

Så hvad er idéen med halveringen?
Mette Frederiksen forventer, at reformen skal kunne give et overskud på to milliarder kroner årligt, som så skal geninvesteres på uddannelsesområdet. Hun udtaler til DR: “Idéen er jo ikke, at man skal nå det, man når i dag, på halv tid. Idéen er, at nogle uddannelser fremover vil kræve fire år. Så skal du ud på arbejdsmarkedet, hvor du også lærer nogle ting, og så kan du vende tilbage senere til universitetet, hvis det er det, du ønsker.” Hun mener altså, at kvaliteten følger med i takt med, at pengene reinvesteres. Men hvis man nu spørger de studerende på universiteterne, som det hele handler om, så mener blandt andet Studenterrådet, at idéen om halvering virkelig er dårlig. Så dårlig, at den faktisk førte til demonstrationer mod forslaget landet over. Så måske den nye regering skulle tage forslaget op til revurdering?

Regeringen vil skærpe adgangskrav til gymnasiet

Flere spørgsmål står på skud for uddannelses-sektoren i 2023. Helt akut skal der findes en løsning på den omstridte aftale om elevfordeling på gymnasieområdet, som skal ‘tilbagerulles’, som det formuleres i regeringsgrundlaget.
Og det skal gå hurtigt, fordi ansøgningsfristen for næste skoleår nærmer sig med hastige skridt: “SVM-regeringen vil se på at stramme adgangskravene for at komme ind på en gymnasial uddannelse,” udtaler Børne- og Undervisningsminister, Mattias Tesfaye (S). Han håber, at de strengere krav vil få flere til at vælge erhvervsuddannelser frem for de gymnasiale uddannelser. Han mener, at vi gør de unge en bjørnetjeneste ved at åbne alle døre. Ifølge ministeren er eleverne i de ældste klasser i folkeskolen blevet “[…] vant til at køre på autopilot, og gymnasiet er blevet den naturlige forlængelse af folkeskolen; vi har fået etableret en hoved-motorvej gennem uddannelsessystemet.”

Det er kun omkring en femtedel af landets unge, der efter 9. eller 10. klasse søger mod et grundforløb på en erhvervsuddannelse. Sådan har billedet set ud i mange år, trods det siden 2014 har været ambitionen, at flere skulle gå den faglærte vej.

Madeleine Steenberg Williams (forkvinde i DGS), Oliver Gabrielsen (formand for LH) og Astrid Carøe (SF) frygter, at der vil blive skabt et A- og B-hold på uddannelserne og en forstærket tankegang om, at de “kloge” elever går på gymnasiet, og de, der ikke har snittet til det, vælger en erhvervsuddannelse. Som Oliver Gabrielsen udtaler, skal vi ikke begå den samme fejl på ungdomsuddannelserne, som vi gør på de videregående uddannelse, hvor høje adgangskrav leder til mere prestige.

Et forlig fra 2016 kan bremse regeringens idé om at gøre det sværere at få den klassiske røde studenterhue på hovedet. Regeringen vil dermed skulle overtale partierne bag gymnasiereforms-aftalen fra juni 2016 til at forhandle om nye adgangskrav. Aftalen blev dengang indgået mellem Venstre, Socialdemokratiet, DF, Liberal Alliance, Radikale, SF og Konservative. Både SF og Radikale er skeptiske. Undervisningsordfører, Lotte Rod (R), udtaler, at højere karakterkrav risikerer at øge den sociale ulighed.

Julie Kølskov Madsen, formand for Erhvervsskolernes ElevOrganisation, synes heller ikke, at forslaget er en god idé. Hun tror ikke på, at de får dygtige, glade og engagerede erhvervsskoleelever, hvis eleverne kun bliver optaget, fordi de ikke kunne komme ind på gymnasiet.

Danmark kan blive klimaneutral allerede i 2045

Den nye SVM-regering vil højne Danmarks klimaambitioner. Sådan sagde Mette Frederiksen (S) på en præsentation af regeringsgrundlaget onsdag d. 14. december 2022. Målet er, at Danmark allerede i 2045 skal være klimaneutral. Før var målet 2050. Desuden fastsættes et nyt mål om, at Danmark skal reducere sine CO2-udledninger med 100 procent inden 2050 ift. 1990. 

Samtidig med en indførelse af flyafgift på gennemsnitlig 100 kroner, skal Danmark have en grøn indenrigsrute i 2025, og i 2030 skal hele indenrigsflyvningen være grøn. 

Regeringspartierne er desuden enige i, at landbruget skal pålægges en CO2-afgift. Dog afventer de en ekspertgruppes forslag til en model, da den ikke må koste arbejdspladser. Regeringspartierne er også enige om, hvad der i valgkampen blev omtalt som en naturlov i Danmark. Her er målet at bidrage til EU’s biodiversitetsstrategi for 2030. I forlængelse af det er et ønske i regeringen også at etablere 25.000 hektar ny skov i landet. Til sidst skal Danmark være hurtigere uafhængig af russisk gas bl.a. gennem hurtigere sagsbehandling for etablering af vedvarende energi.

“Vi er nu mere ambitiøse, end vi har været tidligere,” siger Mette Frederiksen. Dog mener Christian Ibsen (Direktør for CONCITO), at målet om klimaneutralitet frem til 2045 ikke er ambitiøst nok. Især når vi ser på, hvad sammenlignelige lande gør omkring os. Christian Ibsen mener, at vi ved at sætte et mindre ambitiøst mål, skubber de store omkostninger til de næste generationer: “Jo tidligere Danmark opnår klimaneutralitet, jo mindre bliver udfordringen for kommende generationer.”

…og så var der lige det om Forsvaret. Er vi sikre på det?

Der er 45.000 danske unge, som hverken er i job eller under uddannelse. I regeringsgrundlaget leger SVM-regeringen med tanken om, at Forsvaret eventuelt skal bidrage til at hjælpe disse unge: “Forsvarets unikke muligheder for at løfte unge mennesker kan indgå som en del af tiltagende,” fortæller Regeringsgrundlaget. 

Med regeringens visioner for de 45.000 unge kan man hurtigt komme til at tænke: Er der noget forsvaret ikke skal involveres i i Danmark?. Og svaret er: “nej, selvfølgelig ikke!” Uden helt at konkretisere hvordan forsvaret skal bidrage, mener regeringen altså, at dette er en god idé. 

Det bliver yderligere interessant i kraft af samtlige partiers opfordring til at indføre værnepligt for kvinder. Et tiltag, som regeringen også støtter op om. Fortalerne for kvinders inklusion i værnepligten gemmer sig bag et slør af feminisme, når de erklærer at denne udvikling skulle være et fremskridt for ligestillingen i Danmark, når vi også kunne diskutere at afskaffe værnepligten og dermed opnå ligestilling? Ydermere er størstedelen af alle værnepligtige frivillige, så er der virkeligt et tydeligt behov for flere værnepligtige?

Udover dette ses forsvarets indtrængen også i form af regeringens kontroversielle udmelding omkring afskaffelsen af Store Bededag som et finansieringsmiddel til forsvaret. En beslutning, som har fået oppositionspartier, fagbevægelsen og diverse meningsdannere op i det røde felt. Der bliver udtrykt en forståelig frustration med dette forslag. For selv hvis vi absolut SKAL finansiere forsvaret yderligere, hvorfor skal det så ske på bekostning af den almene arbejder? Hvorfor ikke finde finansieringen i beskatningen af gigant-firmaer som Mærsk, som har oplevet et rekordstort overskud på 200 milliarder kroner.

Man kan undre sig over, hvorfor politikerne fortæller os, at der hverken er råd til skattebetalt, ‘gratis’ tandpleje eller offentlig transport, når vi på samme tid spenderer flere og flere penge på forsvaret. Det er ligegyldigt, hvor mange borgerforslag der bliver behandlet i Folketinget. Det er ligegyldigt, hvor mange gange vi giver udtryk for, hvad vi vil have, for der er bare ikke råd.

Kilder

https://www.altinget.dk/artikel/gymnasieelever-den-nye-regering-er-allerede-dumpet-med-forslaget-om-hoejere-adgangskrav

https://www.dr.dk/nyheder/politik/regeringen-vil-undersoege-om-man-skal-haeve-adgangskravet-gymnasierne-jeg-synes-det

https://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/danskpolitik/regeringen-vil-skrotte-maal-om-flere-unge-paa-erhvervsuddannelser/9587528

https://www.altinget.dk/uddannelse/artikel/regeringen-vil-skaerpe-adgangskrav-til-gymnasiet-men-skal-spoerge-forligspartier-foerst

https://www.energy-supply.dk/article/view/886836/ny_regering_vil_gore_danmark_klimaneutral_allerede_i_2045

https://concito.dk/nyheder/danmark-kan-blive-klimaneutral-allerede-2040

https://www.dr.dk/nyheder/politik/nu-er-der-flertal-vaernepligt-socialdemokratiet-vil-ogsaa-have-flere-kvinder-i

https://infogram.com/frivillige-vaernepligtige-1hmr6g7r5xvdz6n

https://www.dr.dk/nyheder/penge/ap-moeller-maersk-praesenterer-det-stoerste-overskud-i-dansk-erhvervshistorie

https://www.ft.dk/samling/20201/beslutningsforslag/B9/BEH1-19/forhandling.htm