SEIN X AVILIUS: Kan vi følge med uden at falde i?
SEIN og Avilius seiner ind til Folkemødet med en snak om, hvordan vi holder os oven vande i den konstante nyhedsstrøm. I denne artikel skriver Megan om nyhedstræthed, og samtalepartnere fra Avilius giver deres bud på, hvordan man bevarer overblikket – uden at drukne.
Til dette års Folkemøde inviterer Avilius til en samtale om, hvordan vi holder os oven vande i en nyhedsstrøm, der aldrig stopper. Hvor breaking news rammer TikTok før tv, og hver dag bringer en ny krise, en ny podcast og en overflod af notifikationer.
Avilius er en almennyttig ungdomsorganisation og terapipraksis født af en erkendelse: Vores generation trives ikke, så vi har taget sagen i egen hånd. Ligesom SEIN, er Avilius skabt af unge for unge.
Sammen deler vi en ambition om at skabe meningsfulde fællesskaber for unge og om at gentænke, hvordan vi formidler verden til en generation, der til tider kan føle sig på udebane i den.
SEIN og Avilius udgiver begge zines – små publikationer, der insisterer på fordybelse i en tid, hvor det vigtigste ikke nødvendigvis er det nyeste. Sammen stiller vi spørgsmålet: Hvad sker der, når vi prøver at holde os vågne i en verden, der aldrig sover?
“Ser du?” kan lige så vel betyde “Forstår du?”
Det er blevet en disciplin at være vågen. Det kræver noget af os, hvis vi skal være oplyste, informerede og engagerede.
Vi bliver målt på, hvor hurtigt vi reagerer, hvor klart vi tager stilling, og hvor meget vi deler. Vi har derfor lært at sove med åbne øjne, og den konstante vågenhed bliver for mange udmattende. Men hvad hvis det ikke handler om at holde sig vågen, og i stedet handler om at vågne op?
For når vi slår øjnene op, bliver det afgørende, hvad vi faktisk lægger mærke til. “Ser du?” kan lige så vel betyde “Forstår du?”. Det skriver Siri Hustvedt i et essay om, hvordan vores måde at være i verden på er betinget af, hvad vi ser (At leve/at tænke/at se, Siri Hustved, 2013).
Hun mener, at evnen til at se er et privilegie, men at det ikke er det samme som at forstå. For selvom vi ser mere end nogensinde før, er nyheder ikke længere noget, vi forstår. Det er noget, vi indtager.
Vi bliver stopfodret med information kurateret af gennemgribende algoritmer, der ikke bare vælger, hvad vi ser, men også hvornår og hvor meget. Resultatet er et overmættet blik på verden. Vi ser mere end nogensinde, men forstår mindre.
For forståelse kræver tid, og det kræver, at vi ser længe nok til også at få øje på det, der ikke nødvendigvis larmer mest.
Det fører til en slags overfladisk opmærksomhed, hvor vi hele tiden er ajour, men kun sjældent bliver klogere.
Men vi forveksler ofte oplysning med overblik, og tilstedeværelse med tilgængelighed, og i nyhedsstrømmen er det at se blevet ensbetydende med at vide.
I det, vi kalder informationssamfundet, får vi adgang til mere information, end nogen tidligere generation. Men denne overflod kommer i korte, fragmenterede bidder, i overskrifter og i hurtige opdateringer, der flimrer forbi. Det fører til en slags overfladisk opmærksomhed, hvor vi hele tiden er ajour, men kun sjældent bliver klogere.
At se er nemlig ikke det samme som at forstå, og når nyheder bliver til støj, drukner forståelsen i larmen.
Gorillaen i rummet
Der findes et begreb i psykologien, som hedder uopmærksomhedsblindhed. Det dækker over, at man overser det, man ikke forventer at se, selv når det er lige foran én. Det skyldes, at vores hjerner filtrerer information, fordi vi ikke har kapacitet til at registrere alt. I stedet fokuserer vi automatisk på det, hjernen vurderer som vigtigt, og alt andet bliver sorteret fra.
Selv når vi tror, vi ser alt, sorterer hjernen i indtrykkene.
Det kan være med til at forklare, hvorfor mange unge i dag oplever en dobbelthed i forhold til nyhedsstrømmen. På den ene side føler vi os overeksponerede og bombarderet med notifikationer og kriser.
På den anden side bliver vi ramt af nyhedstræthed og en fornemmelse af, at vi alligevel ikke får det hele med. For selv når vi tror, vi ser alt, sorterer hjernen i indtrykkene.
I det mest berømte eksperiment om uopmærksomhedsblindhed går en person i fuld gorilladragt bogstaveligt talt tværs gennem rummet, mens folk tæller bolde. Over halvdelen opdager det ikke.
Det handler ikke om, at vi ikke ser, men om, at vi bliver bedt om at se noget andet.
Og sådan fungerer vores opmærksomhed også, når vi navigerer i nyhedsstrømmen. Når vi scroller igennem sociale medier, sorterer hjernen automatisk i indtrykkene. Algoritmerne træner os i at fokusere på det, der larmer og blinker. Det betyder, at alt det, der ikke kan indtages på ti sekunder, bliver gorillaen i rummet.
Vi bliver kun eksponeret for det, der er skræddersyet til at fange vores blik i et kort øjeblik. Men vi er ikke nødvendigvis passive ofre for denne mekanisme, vi bidrager nemlig selv til den med vores scrollingvaner, som netop belønner kortvarig og overfladisk information.
Hvordan finder man balancen mellem at følge med og filtrere en informationsstrøm, der konstant forsøger at aflede ens blik?
3 råd fra Avilius til dig, der føler dig overvældet af nyhedsstrømmen:
At være oplyst uden at blive opslugt
Hvad siger det om mig, hvis jeg slår notifikationerne fra? Hvis jeg siger, at jeg har brug for en pause?
Vi lever i en tid, hvor det at være informeret nærmest er blevet en identitetsmarkør. Hvor engagement måles i delinger og holdninger, og hvor det at holde sig opdateret opfattes som et moralsk ansvar. På en og samme tid er vi aktive medspillere i nyhedsbilledet, vi kommenterer, deler og reagerer.
Men vi er også passive medløbere, der deler andres holdninger i stedet for at danne vores egne. Det skaber en paradoksal rolle, hvor vi både forventes at være oplyste og engagerede, men samtidig bliver fanget i et endeløst flow af information, vi sjældent når at reflektere over.
Vi har ikke fået værktøjerne til at navigere i støjen. Kun forventningen om, at netop vores generation skal kunne det.
Vi kalder det nyhedstræthed. Men måske handler det ikke om, at vi er trætte, men snarere, at vi har opgivet at navigere i informationslandskabet uden et kompas.
Vi er en generation, der er vokset op med adgang til alt. Problemet er derfor ikke mangel på information, men snarere, at vi ikke har fået værktøjerne til at navigere i støjen. Kun forventningen om, at netop vores generation skal kunne det.
Årsagen til at vi trækker os, er måske netop det pres, der ligger i at skulle følge med uden at falde fra. Ikke fordi vi er ligeglade. Tværtimod. Men fordi vi forsøger at passe på os selv i en virkelighed, hvor det at følge med føles som et nulsumsspil. Hvert nyt input kræver en del af den opmærksomhed, som i forvejen er en knap ressource i nyhedsstrømmen.
Måske er vores generations mest radikale handling derfor at trække stikket, og at nægte at lade os rive rundt i manegen af blinkende overskrifter og algoritmiske anfald?
For det er i pausen, i overvejelsen, at vi får mulighed for at forstå. Et sted, hvor nyheder ikke bare er noget vi swiper forbi.
Jeg tror ikke, det handler om, at vi undgår virkeligheden. At tage en pause fra nyhederne er ikke et fravalg af verden, men snarere et forsøg på at finde en ny måde at være til stede i den på. For det er i pausen, i overvejelsen, at vi får mulighed for at forstå. Et sted, hvor nyheder ikke bare er noget vi swiper forbi.
Vi har ikke har brug for flere nyheder, men for nye måder at navigere i dem på.
Til Folkemødet fortsætter vi samtalen. Midt i breaking news og notifikationer står vi stille en sommerdag i juni. Længe nok til ikke bare at se, men også at forstå.
Har du noget på hjerte, eller mangler du bare nogen at tale med? Så kan Avilius være et godt sted at starte. Til Folkemødet kan du møde dem på Ungdommens Plads (A21), og ellers kan du læse mere hjemmefra på www.avilius.dk.
Her kan du lære samtalepartnerne bedre at kende og booke en tid. Hvis du er i tvivl om, hvem der passer bedst til dig, kan du altid skrive til Avilius – de hjælper dig hellere end gerne med at finde et godt match.
Denne artikel er skrevet med afsæt i mine egne refleksioner over unges nyhedsforbrug med input fra Avilius i form af tre råd, du finder ovenfor. Til Folkemødet fortsætter vi samtalen, sammen.
.