Der er ingen, der giver en fuck, hvis du har lyst til at stoppe med at drikke
I Danmark har vi en vild drukkultur. Men hvad sker der, når man som ung skifter Classic ud med Heineken 0,0 %? I dette indlæg skriver Juliane om at have valgt alkoholen fra og deler nogle af sine overvejelser.
Jeg har ikke rørt (kun kigget på) alkohol i en måned. Jeg har personligt svært ved at moderere mit forbrug af de våde varer til kun en enkelt eller et par stykker. Derfor har jeg valgt at lægge det tilbage på vinhylden.
Selvom jeg kun har været uden en kold øl i forårssolen i 30 dage, har det allerede givet mig indsigt i livet som ædru ung i dagens Danmark.
En ud af fem 18-24-årige i Danmark drikker regelmæssigt mere, end de har lyst til, fordi de føler, at det forventes af dem. Det viser en ny rapport udarbejdet af Statens Institut for Folkesundhed ved SDU.
Derudover mener cirka halvdelen, at fester er sjovest, hvis de har drukket. En tredjedel svarer, at de er enige eller meget enige i, at dem, der ikke drikker, ofte er udenfor til fester.
I Danmark ligger vi igen i år i tops som det mest drikkende folkefærd i Europa. Specifikt er vi mestre i såkaldt binge drinking – altså at drikke mere end fire genstande på en aften. Som regel med det formål at blive bedugget.
I skrivende stund befinder jeg mig på Camp Ung Agenda på Folkemødet på Bornholm 2025, og selv klokken 11:30 på en torsdag er det svært ikke at få øjenkontakt med en fadøl i hænderne på en eller anden.
Jeg kan sagtens relatere til tallene i de nye statistikker, men jeg synes også, at det er ærgerligt, at så mange tilsyneladende føler sig presset til jævnligt at drikke mere, end de har lyst til.
For der er faktisk, overraskende nok, mange fordele ved at kvitte spritten (jeg ved det, lyder sygt). Derfor har jeg sammenfattet fire overvejelser, der for det meste handler om venner og relationen til den alkoholiserede (driller bare) omverden, når man går rundt og er afholdsmand.
Fester er sjove, fordi menneskene er søde
En af de mest glædelige opdagelser jeg har gjort mig, er at fester og sociale sammenkomster stadig er sjove, selvom jeg drikker Heineken 0.0 % eller en Maté Maté (hvis jeg skal se mere smart ud).
Hvis det ikke er sjovt til sammenkomsten uden promille, er det nok fordi du er til en kedelig fest.
Inden jeg afprøvede mit drikkestop, hørte jeg nok til den del af alkoholrapporten, der mener, at sammenkomster er sjovere, når man er lidt tipsy.
Hvis jeg skal være helt ærlig, har jeg nok også før vendt øjne af folk, der hentydede til nogen som helst anden dagsorden end den, der hed druk. Jeg er heldigvis blevet (lidt) klogere.
Men altså, de fleste fester er faktisk stadig sjove. For mit vedkommende foretrækker jeg nu at være ædru, fordi jeg er vant til at zone ind og ud af samtaler i min brandert. Der er også tit god musik.
Hvis det ikke er sjovt til sammenkomsten uden promille, er det nok fordi du er til en kedelig fest. Og så kan man heldigvis bare gå.
Det er cool at lave ting, der ikke handler om alkohol
Forleden var jeg til et event i A-huset på Godsbanen i Aarhus. Det var et event, hvor vi kunne tegne med tusser mens vi lyttede til musik. Der blev ikke serveret alkohol, men i stedet “golden milk” og frugt.
Det var fedt at mødes til noget, der ikke centrerede sig omkring druklege. Og der var nogle gode DJ’s. Selvom jeg ikke er så god til at tegne, gav det en anden slags intimitet og hygge. Jeg følte mig også ret quirky, da jeg gik derfra, for at være ærlig.
Man bliver sårn’ mega sexy
Alkohol indeholder ethanol, der efterlader kroppen inflammeret. Det kan man for eksempel se i ansigtet efter en druktur. Jeg vågnede tit op med oppustede kinder, hvilket kom lidt i vejen for mit face card.
Jeg er ikke længere selvbevidst omkring mine egernkinder, når jeg smiler. Faktisk synes jeg, at jeg ser ret pæn ud, når jeg smiler.
Efter en måned ligner det lidt, at jeg har fået et nyt ansigt. Jeg er ikke længere selvbevidst omkring mine egernkinder, når jeg smiler. Faktisk synes jeg, at jeg ser ret pæn ud, når jeg smiler.
Der er ingen, der giver en fuck for, om du drikker alkohol. Det tror du bare selv.
Eller rettere: Det troede jeg selv. Det tog mig mange forsøg at blive en måned sober. Jeg blev ved med at drikke, fordi jeg troede, at det var en forventning, mine venner havde til mig.
Måske troede jeg faktisk ovenikøbet, at det var derfor, de kunne lide mig. Jeg var ofte den, man kunne regne med, hvis man ville være fucked up.
Da jeg endelig tog mig sammen til at være ærlig omkring mit ønske om at stoppe med at drikke, oplevede jeg noget helt andet, end hvad jeg havde frygtet: Folk er stort set ligeglade.
Det værste, jeg har oplevet, er forvirrede ansigtsudtryk, fordi det trods alt stadig er normen at være med på alkoholvognen. Men det har været fra bekendte og ikke fra nogle af dem, jeg betragter som gode venner. Og jeg forstår det sådan set godt.
Så længe de kan få lov til at nyde et par genstande, tænker jeg, at de er skide ligeglade med, om jeg drikker Carlsberg Nordic eller panisk bunder Classic, som jeg plejede.
Dem, som jeg har tæt på mig, har kun været støttende og forstående. Måske ovenikøbet lidt ligeglade. Jeg har ikke noget imod, at folk drikker omkring mig, og så længe de kan få lov til at nyde et par genstande, tænker jeg, at de er skide ligeglade med, om jeg drikker Carlsberg Nordic eller panisk bunder Classic, som jeg plejede.
En ny tendens
Anne Vinggaard Christensen er forsker ved Statens Intitut for Folkesundhed. Hun er ved at udarbejde 2026-versionen af den tidligere nævnte rapport om unges alkoholvaner. Hun fortæller mig i et interview, at de unges formodning om vennernes forventninger til druk kan skyldes en særlig kulturel indstilling:
“Der er jo nok et udtryk for en indgroet kultur i Danmark, også blandt unge, og et udtryk for, at det stadigvæk er rigtig svært ikke at være en del af den. Når man er ung og er i gang med det her sociale liv med fester og sådan nogle ting, så er alkohol bare stadigvæk en stor del af det.”
Vinggaard tolker altså, at vores alkoholkultur ikke bare er gensidigt forstærkende, men også har den konsekvens, at den kan ekskludere dem, der vælger ikke at tage del i den. Dog ser hun også en voksende ny interesse for, hvad der kunne ligge uden for vores famøse drukkultur:
“Der er noget, der tyder på, at flere afholder sig fra at drikke, eller ikke ønsker at drikke. At der bliver gjort mere for at lave fællesskaber, der ikke involverer alkohol, kan man sige.”
“Man fornemmer, at der er tendens til en udvikling i en anden retning, selvom vi stadig har et højt alkoholforbrug blandt både unge og voksne i Danmark. Der er jo ikke noget, der ændrer sig fra den ene dag til den anden.”
Dear Fadøl: I miss you but you were not good for me
Selvom jeg har haft overvejende positive oplevelser i forbindelse med mit alkoholstop, kan jeg selvfølgelig relatere til udlægningen af den danske drukkultur anno 2025.
Som sagt er jeg taget til Allinge til sommerens Folkemøde. Her flyder fadøllene og hvidvinen i lind strøm omkring mig fra tidlig formiddag. Det gør det svært ikke at deltage, og jeg har oplevet øjeblikke, hvor jeg har følt mig udenfor. Hvor jeg har været misfornøjet over, at jeg “ikke kunne være med”. Faktisk rettere edderrasende og irritabel.
Men faktum er, at jeg personligt ikke er god til at styre det, og at jeg har truffet en beslutning om, at jeg vil ændre mine alkoholvaner. Det betyder, at jeg skal være afholdende, i hvert fald i en periode, og den beslutning er jeg sådan set stolt af.
Ps. Det er nice at vågne på festival uden tømmerbobs.
Pps. Også nice at kunne huske 100 % af, hvad man har sagt og gjort aftenen inden.
Så sejt Juliane! Det er en stærk tekst med mange fede perspektiver – og så er det bare fedt, at du vælger at dele. Mon ikke andre bliver inspireret af det.
Fede positive takes!