Grøn genstart – klimafestival for unge

Det var en kold formiddag en fredag i efterårsferien, og en stor gruppe unge mennesker trak i efterårstøjet og tog til Jyderup for at deltage i Grøn Genstart – et forsøg på at lave en festival, hvor unge på kryds og tværs vil kunne komme sammen for at dyrke naturen og klimaet noget mere.

Det foregik både fredag og lørdag, og der var uden tvivl en grund til at møde op begge dage.

Fra man først ankom til campingpladsen til man desværre måtte gå hjemad, hang der en dejlig duft af røg i luften, der bragte adskillige barndomsminder frem for alle dem, der nu engang var der.

Foran det ene bål efter det andet sad både unge og gamle og snittede knive, skeer og bøjler ud af træ og ristede skumfidusser, bagte bananer og æbler, og hvad man ellers kunne bruge et bål til.

For selvom festivalen primært var arrangeret af unge og primært var målrettet unge, så var folk i alle aldre velkomne; man så både folk, der var et godt stykke oppe i årene, men altså også folk, der knap nok lige havde lært at gå.

Rundt om bålene blev der fortalt historier om Karen Blixen, forfatterskab og den kommende verdensorden, og de unge lyttede da også efter – og det er ikke altid, det sker.

Hvis man var her af andre grunde end at bage en banan (som var meget lækker, men nok ikke hovedgrunden til, at man dukkede op) eller snitte en bøjle, så var der heldigvis også mange andre aktiviteter, der selvfølgelig havde noget med klimaet at gøre, som man kunne deltage i.

Nogle engagerede unge piger, og nok også nogle i en lidt højere alder, havde en bod, hvor man kunne komme bytte (eller snuppe) et styk tøj, helt gratis!

Og hvis det ikke var nok til at overbevise dig om, at det var et fedt koncept, så var der endda også et modeshow, hvor man kunne se, hvor tjekkede og seje unge mennesker kunne se ud i genbrugt tøj. Det var nogle vilde blikke, der blev fra publikummet, og der var helt sikkert mere end en, der tog hjem med noget genbrugstøj i tasken.

I Holbæk er der et skrivefællesskab for unge ved navn Bogstaveligt Talt, der har eksisteret i nogle år nu, og selvfølgelig tiltrukket mange, mange unge mennesker, der har lært en hel masse om sig selv igennem de skriveøvelser, underviserne har bragt dem igennem.

De var også kommet herud for at dele ud om deres erfaringer, og måske også få nogle flere med på vognen. Hos dem kunne man blive inspireret til at skrive et haikudigt, der også gerne skulle handle om det overordnede tema.

Der blev skrevet både om verdens undergang (muntert, jeg ved det), hvilke løsninger, der skal til for at gøre verdenssituationen bedre, og så også en lille smule om en ny, bedre verden, selvom det var svært at forestille sig en optimistisk fremtid.

Lige ved siden af skriveselskabet blev der lavet nogle naturrefleksioner, der fik både tanker og diskussioner i gang, mens det blev snakket om, hvilke typer områder havde mest natur, og hvilke typer natur, der havde mest værdi.

Dem, der kom og deltog var for det meste enige og kunne sagtens se pointerne i det, de sagde til hinanden. Selv hvis der kom nogen med en ekstrem radikal holdning, så kunne man sagtens føre en saglig debat.

Oppe på festivalens scene kom der også mange spændende mennesker forbi for at fortælle noget, altid med lyttende ører ovre fra publikummet af. Der var selvfølgelig både en spændende debat med flere deltagere, blandt andet kendissen Oliver Tikotzki (der er kendt for tv-serien ‘Klassen’), men også en person som Benjamin Bøgen Pedersen fra Ungeklimarådet.

Der var også en snak om hypnose og terapi med Julie Anita Lindblad og en kom for at tale om rap. Kvaliteten svingede aldrig og holdt et stabilt niveau hele vejen igennem.

Hvis man synes, alt det her var kedeligt (det skal man endeligt ikke gøre, men hvis man nu gjorde), så bliver man sikkert begejstret for at høre, at der også var flere bands ude for at spille, og sikke en fest det var.

Både unge og gamle sang og dansede med, mens det ene hit efter det andet blev spillet, både originale, men også gamle klassikere, som ‘Smells like Teen Spirit’ (selvfølgelig i en coverversion) og også ‘Øde Ø’, som vist bare blev spillet på en højtaler, da de desværre ikke kunne få fat i den rigtige Rasmus Seebach til arrangementet.

Man havde næsten følelsen af at være til en stor koncert, selvom det blot var i ”lille” Jyderup. Stemningen var der i hvert fald, både takket være musikerne, der virkelig følte den, men også hele publikummet, der virkeligt levede sig ind i følelserne.

Klokken blev mere og mere og hurtigt var den ene dag slut, så en ny kunne begynde som også endte med at slutte, og til sidst var der kun nogle få timer tilbage inden det hele var slut og forbi.

Folk pakkede sammen – glade og smilende over alle de flinke og rare mennesker, de havde været sammen med – og så selvfølgelig også alle de gode oplevelser, de havde haft, som i den grad vil hænge fast som lykkelige minder til evig tid.

Selvom festarrangørerne nok ikke fik overbevist særlig mange klimaskeptikere om at tage kampen op for en grønnere planet (selvom et par stykker sikkert blev overbevist) blev der i den grad taget kærligt hånd om alle dem, der allerede gik op i, hvordan naturen havde det.

Med klimadilemmaer på bordet og snak i luften om, hvordan man kunne gøre noget for planeten, så var det i sandhed en festival, der var klimaet værdigt. Næste år regner de med at afholde endnu en festival, hvor de regner med, at der kommer endnu flere mennesker, hvis de mennesker, de havde i forvejen, ikke skulle være nok!

Tekst: Marius B. Holtze

Visuelt: Sofie Mylliin Rasmussen

Redaktør: Johanne Ringøen