Jeg har det bedre, når jeg husker, at jeg er en del af naturen

Kritikere vil mene, at det skyldes, at mine forpligtelser er blevet færre, at jeg får sund, varieret kost serveret, og at jeg er omgivet af 100 søde mennesker hele tiden. Jeg vil komme med den påstand, at naturen spiller en ligeså vigtig rolle i min forbedrede velvære.

Hvor blev naturen af

For nylig lærte jeg, at det kun er 1-2% af Danmark, der er dækket af vild natur. “Dækket” er måske lidt overdrevet, da 1-2% næppe er nok til at dække noget. En lokal aktivist fra Alling, en lille by i Midtjylland, delte den dårlige nyhed til en morgensamling på min føromtalte højskole.

Han og andre engagerede beboere i Alling har sat sig for at gøre noget ved den kedelige statistik. De vil omdanne 15 hektar majsmarker tæt ved Alling til ægte vild natur. De drømmer om at give naturen plads til at trives og samtidig give beboerne i lokalområdet mulighed for at udforske og glædes over naturen.

15 hektar ud af Danmarks samlede areal lyder måske ikke af meget, men jeg var personligt meget begejstret over projektet. Begejstret over at se mennesker engagere sig i en natur, der gang på gang bliver glemt i andre kriser.

Netop fordi naturen ikke råber på hjælp, har vi det med at glemme den, samtidig med at vi skjuler den med vores sprog og helt fysisk ved at fælde og opdyrke.

Det virker efterhånden svært at finde den ægte vilde natur. Selv når vi flytter på landet, er den eneste “natur” i miles omkreds rapsmarker og juletræsplantager.

Jeg sætter “natur” i citationstegn, fordi det vil være synd og skam at kalde opdyrkede marker for sådan. Og det er ærgerligt, fordi naturen både er god for menneskers fysiske og psykiske tilstand. Vi får det bedre af at være i naturen, den fremmer velvære, giver os mere ro, nærvær og selvtillid.

At passe på naturen er at passe på os selv

Heldigvis er det ved at gå op for os, at vi har brug for naturen for at have det godt. Så nu forsøger vi at genskabe det, vi har brugt så lang tid på at ødelægge.

De gode, naturelskende mennesker genopretter selvfølgelig med biodiversiteten i tankerne, men langt de fleste af os tænker nok mest på os selv. Vi får det godt af at befinde os i naturen, så derfor genopretter vi den. 

Jeg synes dog det er på tide, vi åbner øjnene for, at vi har det godt i naturen, fordi vi er en del af den. Vi har brugt lang tid på at adskille os fra noget, der ligger dybt i vores rødder. Vores skove er produktionsskove, vores åer kunstigt rettet ud og vores dyr lukket inde i stalde.

En genovervejelse af vores behandling af naturen er på sin plads. Faktisk virker det som en helt fejlagtig tankegang og en helt fejlagtig måde, vi har valgt at indrette vores samfund på.

Vores krop fungerer som et økosystem, der heler, når den får ro og rytme, præcis som planterne og træerne gør ude i en skov. Blot 20 minutter i naturen dagligt er bevist sundhedsfremmende. Så hvad venter vi egentlig på? 

Små frø af forandring

En hel omlægning af vores natursyn er nok for meget at håbe på. Så indtil da vil jeg plante små økokritiske frø hos mine medmennesker, mens jeg håber, at Allingbeboerne med deres faktiske frøplantning inspirerer andre til at genskabe naturen i deres lokalområde.

Hvis ikke for naturens skyld, så for deres egen. Det virker nemlig ofte bedre at appellere til menneskets egoistiske side, og alle tricks må og skal bruges i klimakampen.

Så lad os sprede nyheden om alle de fordele, der er ved at forøge Danmarks vilde natur. Den er i hvert fald blevet spredt på min højskole. Her bliver shelterne flittigt brugt, træerne klatret i, svampene samlet og søen sejlet tynd af kajakker og kanoer.

Men samtidig er der hele tiden en bevidsthed om, at naturen ikke er her for vores skyld. Vi skal passe på den, så vi kan blive ved med at nyde den og have det godt med den.

Tekst: Johanne Theilgaard Knudsen
Redaktør: Filippa Wolf