nybyg digt

02. september 2026

endnu en udsigt farvelagt af tåget bebyggelse. de brænder
hundredvis af nye vinduer, så man kan se det, som var

i forvejen. endnu en høstmåne
vender blikket til cement kirken, alt er

lige for næsen. vi er alle blevet lidt højere
med byggeklodser under sålen. sengen står som et stillads.

der var aldrig nogen, der kunne
relatere til ophøjelse; livet inviterer

slidende tyngdekraft og solblegede ansigter. i det mindste
står vi i lyset.

Hvad tænker du?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Psst!
Læs mere her