Arken er lukket, men himlen står åben: “Det er fandens til provokationskunst”

Foto: Laust Weinreich

Fra den ottende til den 14. september kører projektet K7 endnu et år. Det betyder du, som en person på under 27 år, kan komme på museum, kvit og frit på mere end 200 forskellige museer. Listen indebærer store kunstinstitutioner som Louisiana, Arken, ARoS og Kunsten, men også niche museer som Cirkusmuseet, Danmarks Jernbanemuseum og Det Grønne Museum.

Sidste år var ARoS det mest besøgte museum under K7 sidste år. 7.566 unge mennesker benyttede sig af tilbuddet og udforskede museets forskellige udstillinger. Jeg er også i den anledning taget på besøg hos ARoS, der lige nu blandt andet har en udstilling kaldet Divine Comedy af den danske 42-årige kunstner Alexander Tovborg.

Klik her og Støt SEIN

Arken er lukket

Trods det er de sidste dage af august og sommeren, summer ARoS med liv denne torsdag eftermiddag. Nede på første sal – ja, nede, etagerne er spøjse på ARoS – mødes du af en hoppeborg. Den forestiller en ark. Foran indgangen til arken hænger et skilt, “ARKEN ER LUKKET I DAG”. Ærgerligt. 

Værket hedder Troens Ridder og trods det nostalgiske syn af en hoppeborg efterlader en glæde i maven, giver dyrehovederne, der kredser hele væggen af arken, en urolig fornemmelse med deres mørke farver, skarpe tænder og røde øjne.

Ved siden af arken er der en stor åbning i væggen. Du bliver mødt af en døbefont i granit i åbningen. Den er pyntet med gyldne detaljer langs kanten. Bagved fonten hænger fire kæmpe malerier, der inviterer dig ind. Bag væggen, de hænger på, finder du udstillingen.

Alle malerier set på billedet er af Alexander Tovborg. Foto: Laust Weinreich

Udstillingen er placeret i et stort åbent rum med små “nicher” ind til små mørke rum. Væggene er store, kolde og golde. Rummet føles som skibet på en katedral, du lander i under en flugt fra varmen på en ferie i de varme lande. Bare tomt. Alle detaljer er barberet af med små afbræk af store farverige malerier.

Alexander Tovborg udforsker i udstillingen spørgsmål om moral og tro. Han har også for vane at bruge kristendommen i sine malerier gennem kirkens fortællinger, myter og symboler.

Jesus som teenager

Som et uundgåeligt centrum, der kræver din opmærksomhed, hænger et kæmpe korsformet maleri ved slutningen af udstillingen. Man kan nærmest se det med det samme, når man kommer indenfor.

Teenage Jesus skal forestille præcist dét, en ung Jesus på sit kors. Eller foran det, han har nemlig ikke fyldt korsets rolle ud endnu. Det skal symbolisere Jesus’ liv mellem alderen 12 og 30, som er uskreven i Biblen . Han er på hug, med hænderne på knæet. Ikke forberedt til at udfylde sin skæbne på korset i venteposition. Han er malet i spæde pastelfarver og skygger over dig på en måde, der gør dig klar over, hvor lille du egentlig er.

Alexander Tovborgs glæde for religiøs symbolik løber gennem hele udstillingen. Set naturligvis i Teenage Jesus, men også de andre malerier. Pentagrammer, landsbykirker og ure er at finde overalt. De er både gemt i malerierne, men der er også en hel serie af malerier af forskellige kirker. Nogle ligner katedraler, nogle ligner klassiske kirkerkirke, alle er malet i mørkebrune farver, men med stærke farver som baggrund.

En skoleklasse har bevæget sig ind i starten af udstillingen, hvor omviseren stopper ved de første malerier man ser, fire kæmpe malerier. Omviseren fortæller at Alexander Tovborg er en “nørdet og sær type”, hvorefter omviseren fortæller om græsk mytologi, Zeus og Oddyséen. Det er ikke kun kristendommen, der trækker i Alexander Tovborg.

Alle malerier set på billedet er af Alexander Tovborg. Foto: Laust Weinreich

Fandens til provokationskunst

På tværs af udstillingen er der et rum. Væggene er malet sorte og er mindre end de store hvide vægge i resten af udstillingen. Herinde finder man en serie af billeder kaldt Sorgens Vej. 128 tegninger med 128 kors malet med akvarel over ti år. Hvert billede har sin egen størrelse, form, motiv, kors og farver.

Nogle af dem er runde, de fleste af dem kvadratiske eller rektangulære. Nogen tager form som et barn ville tegne en bil – en stor kasse med en mindre kasse siddende på siden som en “snude”.

På vejen ud af udstillingen møder man arken igen, stadig lukket for adgang. Hvorfor? Jeg blev nødt til at finde ud af det. Så jeg spurgte vagten ved indgangen. Han griner højt. “Det er fandens til provokationskunst. Vi render rundt og fjerner børn fra den hele tiden! Det er en ark, mennesker er ikke tilladt,” skraldgriner han.

Tekst og visuelt: Laust Weinreich
Redaktør: Laura Rye Bislev