Karoline Noer

“Er du også alene?”, skrev jeg en dag i min fyldte notes-app på telefonen, og underskrev den “hilsen alle andre”.
Jeg føler mig ofte alene. Når jeg har sovet over mine mange alarmer og forsøger at få dagen startet klokken 11. Når jeg ringer til min søde mor, og hun ikke lige præcis siger det, jeg vil have hende til. Når jeg er alene i et rum fyldt af mennesker. Og ikke mindst når jeg forsøger at balancere et liv fyldt med mål og drømme og et mentalt helbred, der skal kunne følge med.
Jeg skriver om ensomhed, angst, om at være i et evigt ekkokammer, at flytte til storbyen og måske en dag, hvis jeg er heldig, blive helt okay med det hele. Imens forsøger jeg evigt at balancere journalistdrømmen med de personlige tekster. Det tror jeg på, der godt kan være plads til hos Sein.