At være enebarn der savner sine søskende

Vi blev til der hver anden weekend

hvor jeg var gladere, end ord kan sige

for at være sammen

i højtiderne eller ferierne

aldrig mere end det

Nok var det

at vi

i det pulserende styrtløb ned ad bakken

i grinene

delte samme hjerteslag

af glæde

 

---

 

Det er fredag i en ulige uge, så jeg skal hjem til min Far

hvor han bor med en kvinde, andre kalder

sted bonus pap

kasser de pakker op og putter ned i, så alt er i den skønneste orden

Jeg kalder hende Betinna

og bygger hule med kasserne

i det hjem, jeg skal besøge hver anden weekend

Den fredag blandt mange fredage

står jeg ud ad den sænkede Saab med helt lige ben, mærker perlegruset under

klipklapperne

Betinna står ved vinduet med et varmt smil

Jeg vil ind for at hilse

Se, om hun renser jordbær fra bedene eller koger saft

Hun er ikke lige så sød som Mor

Men rarere end Far

Far tager tasken op fra bagagerummet

han vil hjælpe med matematik, det er han dygtig til

men vi når ikke til + og –

en hvid sten snitter min storetå

laver en rift

så tårerne pibler frem

hunden gør og skræmmer mig

så Far farer op

over for hunden og hende og himmelen

Efter snøft og stilhed kommer I hjem fra fritidsklubben

Hvor har jeg savnet jer

I kom hjem bærende romantiske navne

Emil, Ida, Mia

Et eventyr, Maria som birolle

Emil snitter aldrig

Ida hejses ikke op i flagstangen

Men Mia og Maria bliver tit forvekslet

Og når Maria til tider bærer Mias navn, glider fortællingen

hvor alle har sine roller og linjer og kosmos

finder sin plads

Indtil vores forældre omformulerer manuskriptet

da splittedes vi i kapitler

hvor I er de gode

og jeg som datter af skurken

drømmer om

at I altid vil være mine søskende

at min far vil forvandles til sørøverkongen

at jeg kan løfte en hest

Men jeg er blond og uden fregner

Point of no return

Betinna får nok

I skilles

Vi separeres

Og jeg skal stadig hjem til min far hver anden weekend

I ulige uger

nu som ene enebarn

I en lejlighed uden en have fuld af vibrerende farver

ingen legens magi

Hvor jeres navne ikke nævnes

som dem, der kom før og kommer efter

I en lejlighed

hvor den voksne tarveligt tier

og barnets tarv glemmes

Hvor

jeg savner jer

---

Efterskrift

Som barn genlæste jeg fortællingen om os, for sig selv

Tog Mine Svingdørssøskende ned fra boghylden

Men vi her altid uden omslag

Og jeg tror, at der er en klichéfuld sandhed i

minderne gemt, aldrig glemt

For når sommerens rus nærmer sig

når foråret dufter af slush ice, vi ville drukne os

i Djurs Sommerland, vi havde sæsonkort til

hver sommer i den årrække, jeg ikke kan sætte tal på

der genkalder jeg jer

mine svingdørssøskende

iblandt hunden, kaninerne, marsvinene

familien

Men i håbet af erindringen om os som enhed

vil jeg turde drømme igen om at møde jer på ny

så jer

mine svingdørssøskende kan forstå

jeg stod udenfor

som jer, så skrøbelig

I vores fælles barndom, jeg kun i fragmenter kan beskrive

Men ved at udsige brudstykkernes skønhed, så Vi ikke visner

tillægges jeg en magt til, hvilket narrativ jeg vil fortælle

Jeg vil aldrig mere tænke på jer med sorg

som på vej ud og ind ad døren

uden min indvirkning

jer, jeg før har kaldt svingdørssøskende

aldrig mere

ikke over for

jer, mine første venner

jer mine søskende

Må vi for evigt have hinanden i savnets entré